Odder Kommune er én blandt flere kommuner, der har eksperimenteret med samskabt styring i Fremfærd-regi.

Den østjyske kommune har gentænkt styringen på vejledningsområdet indenfor det specialiserede socialområde gennem en proces, hvor samtlige ca. 30 kommunale medarbejdere – fra udfører og myndighed - samt ledere på området er blevet inddraget gennem ni workshops og en række læringsmøder.

Det har givet en række konkrete resultater bl.a. en ny visitationsmodel, hvor myndighed og udfører arbejder tæt sammen om det første møde med borgeren. Men det har også givet en række unikke erfaringer, som andre kommuner kan lære af, siger Christina Borries, ansat i OAO, der sammen med Marie Ramskov Balch fra KL er partskonsulenter i Fremfærd og har været tilknyttet projektet.

Skabelse af fælles mening

- Når man arbejder som i Odder Kommune, hvor alle på ét område inddrages, bliver styringen et fælles fagligt redskab. Kommunen har opnået gode erfaringer med at arbejde på tværs mellem myndighed og udfører, de er kommet langt med at få et fælles sprog og en fælles forståelse af opgaven, og de har skabt spilleregler omkring, hvordan man snakker om dilemmaer, hvilket er vigtigt. For der vil altid være dilemmaer i styringen, siger Christina Borries.

LÆS OGSÅ I Odder er 2+2=5: Vi hjælper flere borgere for de samme penge

For Tina Poulsen, projektleder i Odder Kommune, har selve processen med den samskabte styring været med til at understøtte formålet om at bringe udfører og myndighed ind i et tættere samarbejde. 

- Hvis man kan lykkes med at få skabt mening, er det virkelig en investering værd. For projekter som disse bøvler ofte med modstand. Det er en investering at hive så mange medarbejdere ud af driften i så mange timer. Men ingen er i tvivl om, at det har været det hele værd, siger hun. 

Sammen har vi flyttet kerneopgaven

Fremfærds rolle i projektet har været at bidrage med en model for, hvordan man samskaber styring. Det sker ud fra en betragtning om, at flere perspektiver kommer i spil, og at der opstår større ejerskab til styringen, hvis alle de aktører, der har aktier i styringen, inddrages.

For Social- og Borgerservicechef Britta Kempel har bekendtskabet med Fremfærd og ikke mindst samskabt styring været en øjenåbner.

- De resultater, vi har opnået, er væsentligt anderledes, end de ville have været, hvis vi havde anvendt en klassisk top-down proces, hvor ledelsen havde siddet bag et skrivebord og udtænkt nogle løsninger. Vi har flyttet os sammen, og sammen har vi flyttet kerneopgaven - f.eks. bruger vi ikke længere ordet 'bostøtte' men 'vejledning og mestring'. Men det er sin sag at styre en proces med så mange mennesker. Det har bl.a. givet os vigtige erfaringer med, hvor afgørende rettidig og tydelig kommunikation er. Her er ikke alt gået fuldstændigt planmæssigt.

Modstand blev til forståelse

Vejleder Arend Døssing er én af de medarbejdere, der har været inddraget i samskabelsesprocessen. Han har oplevet, hvordan man gennem samskabt styring kan skabe fælles mening. I begyndelsen havde han stor modstand mod et nyt målkoncept, hvor man arbejder efter få og dokumenterbare mål, men modstanden forsvandt, efterhånden som processen skred frem.

- Da jeg første gang blev præsenteret for målkonceptet, tænkte jeg: 'Åh nej, nu også os.' Jeg har øvet mig i have et holistisk menneskesyn i 20 år, og nu skal jeg pludselig sidde og krydse af, hver gang vi har nået et lille mål. Det var svært for mig, men det gik op for mig i processen, at de to ting, altså målkoncept og et holistisk menneskesyn, ikke udelukker hinanden. Jeg kan jo ikke lave mål sammen med borgere, jeg ikke kender.