I Furesø Kommune nord for København tager man det seriøst, når man siger, at borgeren skal være i centrum i mødet med kommunen.

Derfor har man udviklet ”Sammenhængende borgerforløb”, som tilbydes borgere og familier, der har komplekse problemstillinger og er i berøring med flere af kommunens centre – hvor beskæftigelse skal være et af dem. Tanken er, at beskæftigelse er med til at skabe trivsel og færre udfordringer.

Det har man gjort for at imødegå den stående opgave, alle kommuner arbejder med: at skabe overskuelige forløb for borgerne, som samtidig er rentable for kommunen.

Borgeren er nøglen

Forløbet i Furesø Kommune bygger på en værdi om, at borgeren skal være i centrum og derfor kun skal have én indgang til kommunen.

Det imødegås ved, at sagsbehandlingen er samlet ét sted på tværs af sektorer og lovgivning hos en tværgående myndighedssagsbehandler.

Omdrejningspunktet er, at alle planer, mål og indsatser tager afsæt i borgerens ressourcer og ønsker.

- Vi skal se lidt bort fra bare at have en fast tjekliste, men mere lytte til borgernes ønsker - for jeg skal jo ikke pådutte dem nogle udfordringer, de reelt ikke har, fortæller Ditte Lange, der er tværgående myndighedssagsbehandler.

Prioriter de tre ting, som fylder

De metodiske arbejdsværktøjer, sagsbehandlerne normalt ville bruge sammen med borgerne, er bygget op, så man kommer hele vejen rundt om borgerens liv.

- Det er meget omfattende, og kan helt tage pusten fra nogle borgere, så de tænker: ”Hold da op, hvor er der meget, jeg ikke kan”, siger Ditte Lange.

Derfor sætter man i ”Sammenhængende borgerforløb” fokus på de tre ting, som fylder lige nu.

- Så kan vi tage fat i det, der fylder, og tage de andre ting hen ad vejen. For det er for uoverskueligt at have mål på otte områder samtidig, siger hun.

Derfor arbejder man også kun med én samlet plan frem for mange.

Kun én medarbejder skal løbe med bolden

Når borgeren skal i kontakt med kommunen, skal det være nemt og overskueligt. Derfor kan borgeren selv vælge en person, som vedkommende ringer til med en udfordring - det kan eksempelvis være den tværgående sagsbehandler, virksomhedskonsulenten eller personens bostøtte.

- Hvis en borger tager fat i mig og fortæller om en akut udfordring, så går jeg tilbage til teamet og finder ud af, hvad vi gør. Og så er det min opgave at ringe og sige, ”der kommer til at ske det her”, siger Ditte Lange.

På den måde skal borgeren ikke ringe rundt, vente i kø eller følge op. Den medarbejder, som får henvendelsen, løber med bolden, fortæller Ditte Lange.

Medarbejdere skal sparre meget mere

Den arbejdsmetode medfører, at der i medarbejderteamet i "Sammenhængende borgerforløb" på rådhuset i Furesø bliver talt meget over skrivebordene.

- I vores team bruger vi hinanden på kryds og tværs, og man må og skal forstyrre hinanden. Så har man en her-og-nu udfordring, så spørger vi ud i lokalet, og så er der altid nogle, der byder ind. På den måde finder vi en vej ud, siger hun.

I teamet sidder fire sagsbehandlere, hvor to kommer fra socialområdet og to fra beskæftigelsesområdet. Dertil kommer nogle virksomhedskonsulenter, som fysisk sidder et andet sted, men de kommer på besøg dagligt.

- Det er rart at have kolleger med en anden faglighed, som har nogle andre indfaldsvinkler til borgeren. Så man ikke sidder mutters alene og skal prøve at få tingene til at hænge sammen. Borgeren oplever også en tryghed ved, at den ene afdeling ved, hvad den anden laver - og ikke skal til to møder på samme tid, siger Ditte Lange.

Tænk ud over egen faglighed

For at borgeren oplever helhed og sammenhæng i sit forløb, kræver det, at medarbejderne har øje for mere end deres egen faglighed, fortæller June Wibeck-Nilsson, leder af Sammenhængende Indsatser for unge og voksne i Furesø Kommune.

- Det kræver et opgør med den gamle måde at sagsbehandle på, og det udfordrer, fordi medarbejderne i årevis er blevet specialiseret i sektorområder og siloer. Det kan derfor godt give noget usikkerhed hos medarbejderne, og det kræver træning at arbejde og tænke på en ny måde, siger June Wibeck-Nilsson om Furesøs erfaringer.

Tværfaglighed er en stor mundfuld, som kalder på nysgerrighed, imødekommenhed og respekt for hinandens fagligheder, pointerer Ditte Lange.

- Vi prøver at huske hinanden på, hvad der er vigtigst for borgeren. Så kan det godt være, at jeg har svært ved, at borgeren ikke kommer i praktik på det tidspunkt, jeg synes, fordi der er et barn, der ikke trives, eller hjemmet sejler, og vi skal have styr på det først, så må jeg lytte til den faglighed, siger hun.

Videreuddannelse af medarbejderne

Furesø Kommune har i lyset af de tværfaglige opgaver sendt medarbejdere på kompetenceudviklingsforløb, hvor de blandt andet har øvet sig i at holde netværksmøder, som er helt afgørende for at kunne koordinere det sammenhængende forløb for borgeren.

- Når man er mødeleder på et netværksmøde, så skal man huske på at være nysgerrig på andre faggrupper og fagligheder og inddrage alle i processen. Og der skal også være taletid til borgeren, så det er en krævende opgave, siger Ditte Lange.

Men hun oplever, at det virker:

- Det er guld værd at have gjort et godt forarbejde sammen med borgeren inden mødet og have en god relation til kollegerne, så kan man virkelig nå langt, siger Ditte Lange.

Bred opbakning til tværfaglighed 

I Furesø Kommune har man ikke nedbrudt sektorer, men i stedet omfavnet tværfagligheden helt fra toppen, så ingen i organisationen er i tvivl om, at det er vejen frem.

Dermed ikke sagt, at det er let. For der har været og er udfordringer:

- På ledelsesplan har tværfagligheden skabt sine udfordringer, når de forskellige sektorer kan trække på hinandens budgetter, der er også udfordringer med at koordinere i flere it-fagsystemer, og at finde den rette balance mellem faglige specialiseringer og samtidig styrke tværfagligheden, siger June Wibeck-Nilsson.

Organisatorisk har man etableret en tværgående ledelsesgruppe henover flere fagområder og sektorbudgetter, hvor man drøfter, hvordan man bedst muligt investerer i borgernes udvikling.

Sammenhængende forløb skal spredes

Der har i løbet af de første to år været cirka 120 "Sammenhængende borgerforløb", og erfaringerne er positive..

- Borgerne siger, at de oplever en mere sammenhænde indsats, og kommunen oplever en forbedret økonomi, siger June Wibeck-Nilsson.

Hvilket har resulteret i, at kommunen nu arbejder på at udbrede konceptet til også at kunne tilbyde en sammenhængende ungeindsats.