Deltagere på konference om tidlig opsporing i socialpsykiatrien: Det bed vi mærke i

Den 22. august inviterede Fremfærd til konference om tidlig opsporing i socialpsykiatrien. Fremfærd projektet "Tidlig opsporing af kroniske sygdomme i socialpsykiatrien" har udviklet og afprøvet et værktøj, der skal hjælpe personalet i socialpsykiatrien med at opdage tegn på somatiske sygdomme tidligere hos borgerne. Vi spurgte fire deltagere, hvordan de selv arbejder med opsporing, og hvad de tager med hjem fra konferencen.

Af Sine Molbæk-Steensig 27/08/2018
Fremfærd

Louise Danielsen-Boe
Sygeplejerske inden for voksen-handicap området, Favrskov Kommune 

  • Hvordan arbejder I med opsporing af kroniske sygdomme hos jer? 
    Indtil nu har der ikke været så stort fokus på det, men jeg er nyansat som sygeplejerske netop til det. Der er stor velvilje, og man vil det gerne. Der bliver uddannet sundhedsambassadører, og der er en ambition om, at alle borgere skal have et lægetjek en gang årligt. 
     
  • Hvilke pointer har du bidt mærke i på konferencen ind til videre? 
    Jeg lægger mærke til, at der allerede nu foregår årlige lægetjek mange steder, men den daglige opsporing er ikke helt så godt kørende. Der er sat gang i en masse projekter, og vi kunne selvfølgelig godt have håbet på, at vi i dag fik udleveret de vises sten og en hel bunke færdige arbejdsredskaber. Man kan sige, at der er nok at tage fat på, og det skal vi selvfølgelig også gøre hos os!

Rikke Bach Frederiksen 
Projektsygeplejerske i Vesthimmerlands Kommune, arbejder med forebyggelse og opsporing af somatiske lidelser hos psykisk udsatte

  • Hvordan arbejder I med opsporing af kroniske sygdomme hos jer? 
    Efter en lang projektopstart skal jeg nu ud og foretage en række sundhedssamtaler på bosteder og væresteder. Her tager jeg udgangspunkt i de 12 punkter, som er standard fra Sundhedsstyrelsen – hvor vi blandt andet spørger ind til mange af de samme ting, som går igen i redskabet, vi har set i dag. Sekundært skal jeg arbejde på at få bostøtter og hjemmesygeplejersker til at være bedre til at bruge hinandens fagligheder og arbejde sammen.
     
  • Hvilke pointer har du bidt mærke i på konferencen ind til videre? 
    Jeg var glad for at høre, at tovholderfunktionen bliver anset som noget af det, der giver effekt. Der var ligeledes fokus på, at også mange af patienterne har brug for en form for tovholder for at kunne finde vej i sundhedssystemet, fx en person, der kan følge dem til lægen og hjælpe dem med at overholde aftaler.
     

Anders Helbo 
Farmaceut, Medicinpædagogisk team, København

  • Hvordan arbejder I med opsporing af kroniske sygdomme hos jer? 
    Vi arbejder ikke så meget med opsporing som sådan. Vi forsøger at give patienterne handlekraft og støtte dem i selv at tage ejerskab for deres psykiske men også fysiske sygdom. Vi giver også kontaktpersoner redskaberne til at kunne tale med borgerne om deres sygdom og medicin fx om bivirkninger. I min funktion som farmaceut bruges jeg af borgerne til at gennemgå deres medicin med udgangspunkt i deres ønsker. Disse ønsker og hvad jeg ellers støder på, kan vi i teamet – der består af både kommunalt og regionalt ansatte – hjælpe borgere til at bringe videre til behandlende læge eller psykiater. 
     
  • Hvilke pointer har du bidt mærke i på konferencen ind til videre? 
    Der er blevet talt meget om, at der er brug for struktur og systemer for at fastholde opsporingen, og det giver god mening for mig. Vi kan meget mere, hvis vi bliver lidt mere strukturerede og holder fokus. Samtidig er det vigtigt, at ledelsen prioriterer og bakker op.

Lene Rytter 
Ergoterapeut i Socialpsykiatrien, Favrskov Kommune

  • Hvordan arbejder I med opsporing af kroniske sygdomme hos jer? 
    Jeg arbejder på et botilbud for sindslidende, hvor vi støtter borgerne i at komme til et årligt sundhedstjek. Forud for det ligger et motivationsarbejde, og vi lykkes ret godt med at få beboerne til læge. Derudover har vi samtaler med borgerne, hvor vi sammen med dem laver en sundhedsfaglig status og ser på, hvad der skal følges op på, så de får den rigtige behandling.
     
  • Hvilke pointer har du bidt mærke i på konferencen indtil videre? 
    Jeg har fået bekræftet vigtigheden af tværfagligt samarbejde. Vi er forskellige faggrupper inden for feltet, og vi skal understøtte hinanden og få hinandens fagligheder i spil. Selvom man ikke er sundhedsfagligt uddannet, kan man sagtens have glæde af undersøgelsesredskabet. Det vigtigste er, at vi har fokus på og er enige om, at der også skal tages hånd om det somatiske. 
Om projekt tidlig opsporing i psykiatrien
logo fremfærd særlige behov

Projektet ’Systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser’ har til formål at udvikle og afprøve et værktøj, der skal hjælpe frontpersonalet med at opdage kroniske sygdomme tidligere.

Læs projektbeskrivelsen

Se projektsiden