Det er alles opgave at forebygge overdødelighed i psykiatrien
Et Fremfærd-projekt om tidlig opsporing af kroniske sygdomme i psykiatrien har vist, at der er brug for tværfagligt samarbejde, kompetenceudvikling og øget dialog med borgerne på landets bosteder.
Borgere på landets bosteder skal ikke kun have hjælp til at styre angst og andre psykiske lidelser. De skal også have hjælp til at opdage tegn på kroniske sygdomme, så støtte og behandling kan iværksættes så tidligt som muligt.
Til det formål skal der udvikles værktøjer, der øger dialogen mellem medarbejdere og borgere og internt mellem kolleger. Samtidig er der brug for læringsforløb, der klæder personalet på til at tage snakken med borgeren om fysiske sygdomme, ikke mindst de medarbejdere, der ikke har en sundhedsfaglig uddannelse.
Det er erfaringen fra Fremfærd-projektet ’Tidlig opsporing i psykiatrien’. Et projekt, der bygger bro mellem det sundhedsfaglige og pædagogiske personale og gør opsporing af somatisk sygdom til en fælles kerneopgave på bostederne.
Værktøj kan ikke stå alene
I projektet har man udviklet et pilot-værktøj, et såkaldt opsporingshjul, der har været afprøvet på tre bosteder. Selvom hjulet endnu ikke er færdigudviklet, er erfaringen, at et værktøj kan være et skridt i den rigtige retning.
- Arbejdet med opsporingshjulet har vist sig at give medarbejdere og borgere et sprog at tale ud fra og understøtte et ledelsesmæssigt fokus. Samtidig er hjulet meget håndgribeligt og giver et godt udgangspunkt at arbejde ud fra, siger Ulla Garbøl, projektleder i Ergoterapeutforeningen.
Hun har stået i spisen for projektet sammen med Eva M. Burchard fra KL. For begge projektledere er ønsket, at det nuværende værktøj videreudvikles, så det kan bruges på bosteder landet over.
- Men et værktøj kan aldrig stå alene. Der skal følge læringsforløb med, og hele indsatsen skal være implementeret i kommunens handleplaner. Det forudsætter, at ledelsen har lagt en strategi for, hvordan medarbejderne kan handle på de ting, de opdager i arbejdet med opsporingsværktøjet, siger Eva M. Burchard fra KL.
Borgere med svære psykiatriske lidelser dør 20 år for tidligt
Baggrunden for projekt ’Tidlig opsporing i psykiatrien’ er, at mennesker med psykiske lidelser har en overdødelighed inden for stort set alle sygdomskategorier og i gennemsnit dør 20 år tidligere end andre borgere.
Der er især brug for at opdage sygdomme som kræft, KOL, diabetes og hjerte-kar-sygdomme på et tidligere tidspunkt. Heldigvis har omverdenen fået øjnene op for problemet. Regeringen har lige lanceret en psykiatrihandlingsplan, og Sundhedsstyrelsen, regionerne og forskere er i gang med at se på området.
For nylig afholdt Fremfærd Særlige Behov en stor konference om tidlig opsporing af kroniske sygdomme i psykiatrien. Konferencen var fyldt til sidste plads, og siden har Ulla Garbøl og Eva M. Burchard måttet sande, at interessen for emnet er overvældende.
Ikke færdigudviklet endnu
- Vi får stadig tilbagemeldinger på LinkedIn, og alle mulige skriver til os, fordi de gerne vil bestille opsporingshjulet. Hertil må vi bare sige, at det ikke er modent til praksis, siger de to projektledere og understreger, at der ikke på nuværende tidspunkt er taget stilling til, om arbejdet med at færdiggøre opsporingshjulet skal fortsætte i et nyt projekt i partssamarbejdet Fremfærd.
Det håber Annette Sofie Davidsen, der er speciallæge i almen medicin, ph.d., dr. med. lektor ved afdeling for almen medicin, Københavns Universitet.
- Der er mange pædagoger på bostederne, der ikke har en sundhedsfaglig uddannelse. Det er fint, hvis de kan blive kompetenceudviklet og blive opmærksomme på nogle ting hos borgerne, som de kan handle på, siger hun.
Hjulet kan også hjælpe borgere ved lægebesøg
Samtidig er det afgørende, at der i forbindelse med et opsporingsværktøj er retningslinjer for, hvem man som medarbejder kan henvende sig til, hvis der er tegn på kronisk sygdom f.eks. en læge, en sygeplejerske eller ressourceperson på sundhedsområdet.
I evalueringen fra de tre bosteder angiver hver femte medarbejder, at opsporingshjulet har givet anledning til, at de har henvist en borger til almen praksis eller en sygeplejerske. Endvidere viser evalueringen, at beboere har brugt hjulet som en forberedelse til besøg hos praktiserende læge.
Brug for koordineret indsats
Annette Sofie Davidsen er i øjeblikket i gang med et stort forskningsprojekt, der skal forsøge at finde en ny behandlingsmodel, som kan forbedre det tværsektorielle samarbejde mellem borger og pårørende, praktiserende læger, bosteder, psykiatrien og sygehusene.
Ifølge hende er der behov for et tættere samarbejde mellem bosteder og psykiatrien. Samtidig skal der afsættes ressourcer til, at man på bostederne kan følge borgeren til den praktiserende læge.
- Det er ikke altid nemt for borgere på bostederne at komme hos den praktiserende læge. Derfor kan man også overveje, om der kan knyttes faste læger til bostederne. Det forudsætter dog, at beboerne formelt skifter læge, siger Annette Sofie Davidsen.
Brug for sundhedsfacilitatorer
For de to projektledere i Fremfærd er det ikke afgørende, hvad der gøres. Bare der gøres noget og er vedvarende fokus på området.
- Et opsporingshjul kan være ét blandt mange værktøjer. En anden mulighed er at uddanne sundhedsfacilitatorer med særlig fokus på tidlig opsporing af somatiske sygdomme. Ved at kompetenceudvikle én enkelt medarbejder kan man understøtte implementeringen ude på det enkelte bosted, lyder det fra de to projektledere.