Aikido

Japansk kampkunst forebygger vold og konflikter i socialpsykiatrien

70 medarbejdere fra socialpsykiatrien i Køge har været på kursus i den japanske kampkunst Aikido, og flere skal afsted. ”Vi er blevet bedre til at tage konflikterne i opløbet," lyder det.

Af Irene Aya Schou 13/06/2017

I socialpsykiatrien som andre steder i den offentlige sektor oplever medarbejderne til tider vold og trusler fra borgere og konflikter mellem borgere. Men hvordan styrer man uden om disse konflikter og sikrer, at man som medarbejder bevarer roen og overblikket?

Det har 70 medarbejdere i Køge Kommune været på kursus for at lære, og 30 andre skal afsted efter sommerferien. Kurset forløber over fem uger og her træner medarbejderne elementer fra Aikido, en japansk kampkunst, hvis filosofi er at møde modstand og kamp på en ikke-voldelig og ikke-aggressiv måde.

LÆS OGSÅ: Holbæk sætter fokus på forebyggelse af vold

Aikido oversættes bedst med ”den harmoniske krafts vej", og lægger vægt på indre ro og forening af krop og sind. Målet med træningen er at finde et alternativ til den klassiske og automatiske måde at håndtere konflikter, hvor hjernen instinktivt vælger enten kamp eller flugt.

- Da jeg hørte om Aikido-kurset troede jeg, at jeg skulle lære, hvordan jeg kan lægge en borger ned, hvis jeg bliver overfaldet. Men så begyndte vi at lave vejtrækningsøvelser og skulle finde balancen og styrken i kroppen, siger Joan Haar, der er uddannet pædagog og til daglig arbejder som værestedsmedarbejder og hjemmevejleder i Køge Kommune.

Kulturændring

Hun har sammen med godt 45 af sine kolleger fra Pædagogisk Vejleder og Værestedsteam deltaget i det fem uger lange kursus, hvor man mødes én gang om ugen i tre timer. For Susanne Trap, leder af teamet, har det været vigtigt, at alle medarbejdere kom afsted.

- En kulturændring forudsætter, at hele organisationen er med. Vi har fået samme sprog, tilgang og teori. Det er nødvendigt med en ny tilgang, for antallet af borgere stiger. Vi skal derfor have en opmærksomhed på, at antallet af konflikter potentielt vil være stigende, særligt på vores væresteder, siger Susanne Trap.

Karsten Stegmann er socialpædagog og hjemmevejleder. Han er gennem Aikido-træningen blevet klogere på, hvordan hans adfærd påvirker andre, og hvordan han gennem sin adfærd kan ændre andres adfærd.

LÆS OGSÅ: Mindre vold og mere kvalitet i arbejdet

- Vi har med mennesker at gøre, der er meget impulsive og som har været i kamp hele deres liv. Derfor er det vigtigt, at vi formår at lægge irritation fra os og møde borgeren på en anerkendende måde i stedet for at tænke: Åh nej, nu gør han det igen, siger Karsten Stegmann, der er tillidsrepræsentant for det pædagogiske personale på Pædagogisk Vejleder og Værestedsteam.

Møde modstander uden kamp

Socialpsykiatrien i Køge har etableret projektet i samarbejde med konsulentvirksomheden TeamArbejdsliv. Jurist og konfliktmægler Helene Eriksen, der selv har trænet Aikido siden 2004, underviser på forløbet.

For hende handler Aikido om at finde en måde at være sammen på uden kamp eller flugt.

- Vi skal møde den anden, så personen ikke får lyst til at gå i kamp eller føler sig truet af den måde, vi er på. Derved opstår en ny situation og nye løsninger kan komme på banen. Hvordan gør vi det? Det gør vi ved at anerkende, hvad den anden har brug for. Det gør, at personen føler sig mødt, set og hørt, siger hun.

Anerkend den andens behov

For pædagog Joan Haar har det givet gode resultater at møde borgeren med denne anerkendende tilgang.

- Det kan være borgere, der gerne vil kramme hele tiden eller snakker om det samme f.eks. deres døde hund. I stedet for at sige: ”Ja ja, det har vi hørt”, så anerkender vi deres behov. ”Ja, du savner virkelig den hund” Det er en lille ændring, men det giver ro, og de kommer videre, siger hun.

Leder Susanne Trap har oplevet en vred borger, der helt af sig selv indså, at hun var for oprevet til at opholde sig på værestedet.

- I stedet for at vi sagde til hende: ”Du skal gå, når du opfører så aggressivt”, og derved også risikere, at hun faktisk ikke gjorde, hvad vi bad hende om. Så begynder medarbejderen at snakke med hende, imens de bevæger sig hen mod døren. Undervejs erkender den pågældende borger, at det nok er bedst, at hun går fra stedet, når hun er så vred. Ingen rørte den pågældende borger eller forbød hende at være på stedet. Borgeren tog selv beslutningen, og konflikten forsvandt faktisk af sig selv, siger Susanne Trap.

Kropssprogets betydning

På kurset undervises medarbejderne i forskellige konflikthåndteringsteorier og lærer om kropssprogets betydning. De laver forskellige fysiske øvelser, f.eks. hvor man skal bøje en andens arm. Hvis man spænder op i sin arm, kan man lægge mærke til, hvad der sker i den anden, forklarer underviser Helene Eriksen.

- Personen spænder også op. Så jo mere, man selv spænder op, jo mere vil den anden kæmpe. Det er den første vigtige opdagelse at gøre. Herefter trænes i at møde den anden uden kamp og mærke, hvilken forskel det gør både for den anden og for én selv, siger hun.

Medarbejderne træner også i at sætte grænser og at indtage deres naturlige rum, fortæller Joan Haar, der er arbejdsmiljørepræsentant på Pædagogisk Vejleder og Værestedsteam.

- Det kan være i spisesituationer, hvor borgerne kommer meget tæt på. Her kan jeg nu løfte armen og beskytte mit eget rum, uden at borgeren føler sig truet eller angrebet, siger hun.

Hjælp til vejrtrækningen

Teknikkerne bag Aikido hjælper også borgere med angst og depression til at finde indre ro, understreger Karsten Stegmann.

- Jeg laver vejrtrækningsøvelser sammen med borgerne. Det fungerer rigtig godt. Man bliver mentalt rengjort og får fokus væk fra de tanker, der kører rundt i hovedet, siger han.

Selvom effekten af Aikido-kurset endnu ikke kan aflæses i nogen statistik, har kurset haft en præventiv effekt, er leder Susanne Trap overbevist om.

- Vi er blevet bedre til at tage konflikterne i opløbet. Efter kurset har vi f.eks. ikke haft én eneste konflikt, hvor vi har overvejet, om en borger skulle have haft en advarsel eller bortvises fra at komme på et af vores væresteder, siger hun.

Buschauffører bruger Aikido

Buschauffører hos Arriva i København og genbrugsvejledere fra Amager Forbrænding er blandt de faggrupper, der allerede har været på kursus i den japanske kampkunst.

Teknikkerne bag Aikido er da også anvendelige på tværs af faggrupper, understreger Karsten Stegmann.

- Uanset om du er pædagog i en daginstitution, lærer på en skole, håndterer affald eller sidder i borgerservice vil man kunne løfte arbejdsmiljøet gennem disse teknikker. Vi har lært at blive i konflikten og afmontere den i stedet for at løbe fra konflikten. Det har gjort, at trivslen hos os er steget, siger han.

For underviser Helene Eriksen er Aikido-kurset bare begyndelsen.

- Disse teknikker er ikke noget, man lærer overnight. Det er en proces, der fortsætter resten af livet, for rent instinkt får vi lyst til at kæmpe eller flygte, når vi mærker modstand. Men når vi mærker, hvor meget lettere det er uden kamp, og hvor meget bedre relationen til borgeren bliver, får vi helt automatisk et incitament til at blive ved at arbejde med den måde at møde borgeren på.

De interviewede:
Aikido

Fra venstre, leder Susanne Trap, underviser Helene Eriksen, hjemmevejleder Joan Haar og hjemmevejleder Karsten Stegmann.

Hvad er Aikido?

Aikido er en japansk kampkunst, hvis filosofiske tilgang til modstand er, at hvis vi accepterer modstanden eller konflikten i stedet for rent instinktivt at kæmpe imod den, giver det mulighed for, at der kan opstå en helt ny situation.

5 spørgsmål om Aikido:

Hvad sker der i os, når vi møder modstand?

Rent instinktivt går vi enten til angreb, eller også flygter eller fryser vi.

Hvorfor er det ikke godt at gå til modangreb?

Så skader man relationen endnu mere. Det kan godt være, at man umiddelbart vinder kampen, men bagefter forestår et reparationsarbejde på relationen.

Hvorfor er det ikke godt at trække sig?

Man bliver syg af hele tiden at bøje af. Fysisk er det nemt at bøje af, men hvis vi hele tiden flygter og bøjer af, så bliver vi stressede til sidst og måske sygemeldt. Derudover skaber det heller ikke en god relation, hvis man hele tiden bøjer af.

Er der en anden måde, der er ligeså god eller bedre end at kæmpe?

Ja, man kan vælge en tredje vej, acceptens vej. Man kan møde den anden åbent og acceptere, at der er en konflikt, men uden at gå ind i den. Ligesom man rent instinktivt får mere lyst til kamp, når man mødes med kamp, sker der det, at man også rent instinktivt mister lysten til kamp, når man ikke mærker modstand. Det er en vigtig opdagelse. Den anden mærker, at det ikke giver mening at slås og på den måde kan man mødes på en ny måde.

Hvordan finder man den tredje vej?

Det første kan være at flytte fokus væk fra konflikten, for så opløses kampen. Derudover kan man øve sig i at acceptere konflikten og være til stede i den. Så bliver man fri og stærk på en anden måde. Der ligger en styrke i ikke at kæmpe.

(Besvaret af underviser hos TeamArbejdsliv, Helene Eriksen)

Om Helene Eriksen
  • Uddannet jurist og konfliktmægler, har arbejdet som personalejuridisk konsulent
  • Har trænet aikido siden 2004 og har sortbælte i Aikido (3. Dan)
  • Begyndte arbejdet med konflikthåndtering og Aikido i 2008 i TeamArbejdsliv
  • Har arbejdet med Aikido og forebyggelse af vold og konflikter i længerevarende undervisningsforløb siden 2010, blandt andet i to projekter støttet af forebyggelsesfonden (Amagerforbrændings genbrugsvejledere og Buschauffører på Arriva, Ryvang