Medarbejdere sendt på kursus i velfærdsledelse

Medarbejdere sendt på kursus i velfærdsledelse

Jane Eistrup elsker sit arbejde som neuropædagog i Køge Kommune og havde ikke meget fidus til at blive tvunget på skolebænken igen som led i kommunens strategi. Men så skete der noget...

Af Fremfærd 17/06/2014

Jane Eistrup kalder sig selv "frontmedarbejder" med åbenlys stolthed i stemmen.

Hun er uddannet pædagog med en videreuddannelse som neuropædagog og arbejder i socialpsykiatrien i Køge Kommune. Her er hun på 16. år tilknyttet tilbuddet Klemmen for mennesker med senhjerneskader, psykiske lidelser og udviklingshæmning.

LÆS OGSÅ: Direktør: Der er brug for en selvtillidsreform

– Jeg hjælper borgere hjemme hos dem selv med de fundamentale ting, der gør, at de kan bo for sig selv. Det er alt fra at åbne post og betale regninger til at følge med dem til tandlægen.

Ligesom alle andre medarbejdere i socialpsykiatrien i Køge – fra chefer til sagsbehandlere og nattevagter – har hun inden for de sidste måneder gennemført et specialdesignet firedages diplommodul i velfærdsledelse. Jane Eistrup husker meget tydeligt, hvad hun tænkte, da hun første gang hørte om, at hun skulle på kurset:

– Velfærdsledelse. Nu stopper det! Det dér kursus er ikke det, jeg har brug for, husker hun og fortæller, at hun og hendes kolleger havde efterspurgt kurser og mere viden om de psykiatriske diagnoser, som en gruppe nye brugere af Klemmen havde.

Paradigmer, primadonna og paradokser

Men på kursus kom hun, og hun har nu gnavet sig igennem mange hundrede siders pensum af teoretiske tekster om alt fra paradokser til primadonnaledelse – og har til sin egen store overraskelse elsket det.

– Det er faktisk kommet bag på mig, at jeg er så glad for det. Jeg oplever, at jeg bliver høj af det. Det løfter min hverdag, og jeg får en helt anden forståelse for, hvordan en kommune er skruet sammen. Hvor jeg før kunne blive frustreret og rasende over ændringer, er jeg nok ved at få et andet perspektiv. Før tænkte jeg: "Jamen så skaf da de penge!" Nu har jeg et andet indblik og ved, at sådan bliver det ikke, siger Jane Eistrup.

Hun oplever, at når hun ved, at der er en ramme, hun ikke har indflydelse på, kan hun bedre koncentrere sig om at lave et godt stykke arbejde inden for de givne rammer.

– Det frigør noget energi ikke at skulle blive vred og træt, men løsningsorienteret og få det bedste ud af det, siger hun. At ledere og medarbejdere har siddet side om side på samme kursus, skaber også en stærkere fælles forståelse.

– Vi har læst samme pensum og drøftet samme dilemmaer. Det er med til at løfte dialogen op på et andet niveau og betyder også, at lederne skal være skarpere, når de argumenterer, siger hun.

Læs flere artikler fra Fremfærd  i nyt magasin.

 

Om Fremfærd og formål

Denne artikel er venligst udlånt af Fremfærd og stammer fra Magasinet Fremfærd.

Se og download hele magasinet her.

Læs også: Direktør: Der er brug for en selvtillidsreform

Fremfærd blev etableret som en del af overenskomstfornyelsen 1. april 2013. Samarbejdet fik arbejdstitlen Partssamarbejde om Udvikling af Kerneydelsen og blev senere omdøbt til Fremfærd.

Samarbejdet, der er aftalt mellem KL og KTO, har også deltagelse af Sundhedskartellet. 

Formål

Fremfærds erklærede formål er ”at fokusere samarbejdet om at udvikle de kommunale kerneopgaver og effektiv opgaveløsning ved bl.a. at arbejde med:

  • at styrke kvalitet og faglighed herunder strategisk kompetenceudvikling
  • at fremme tillid, trivsel og et godt 
psykisk arbejdsmiljø i arbejdet med 
kerneopgaven
  • at udvikle innovationskraft
  • måleredskaber og evalueringskulturer
  • at fremme godt lederskab
  • at sætte borgeren i centrum
  • at udvikle medarbejdernes indflydelse 
på eget arbejde.” 

Læs mere om Fremfærd på fremfaerd.dk