Folk med psykiske lidelser dør i gennemsnit langt tidligere end resten af befolkningen, og de har en overdødelighed af kroniske, fysiske sygdomme. Men mange af de sygdomme kan forebygges, og det handler blandt andet om, at der er sunde rammer i de miljøer, hvor borgerne er. Det forudsætter også, at frontpersonalet har kompetencer og viden til at sikre den tidlige opsporing af kronisk sygdom.

Derfor vil det nye projekt ’Systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser’ under Fremfærd Særlige Behov udvikle og afprøve et værktøj, der skal hjælpe frontpersonalet med at opdage kroniske sygdomme tidligere.

Projektet under Fremfærd Særlige Behov har til formål at udvikle et værktøj, der netop kan hjælpe personalet i hverdagen med at spotte forandringer i helbredstilstanden hos beboerne. Derudover skal værktøjet pilotafprøves i tre botilbud i forskellige kommuner. Projektet holder en workshop den 5. september, hvor fagfolk og kommunale ledere og medarbejdere fra socialpsykiatrien kommer med input til, hvordan værktøjet skal udformes, så det giver mening i forhold til den daglige praksis.

En god hjælp til medarbejderne

Annette Davidsen er speciallæge i almen medicin, lektor ved Københavns Universitet og souschef ved Forskningsenheden for Almen Praksis. Hun deltager i et stort forskningsprojekt om netop tidlig opsporing af somatiske sygdomme hos folk med psykiske lidelser, og hun deltager i workshoppen.

Hun mener, at et værktøj udviklet i samarbejde med praksis kan være en god hjælp til personalet, og en af de ting, hun pointerer ud fra sin erfaring på området er, at der med fordel kan sættes fokus på, at personalet skal støtte beboerne til at komme til for eksempel helbredssamtale hos deres praktiserende læge.

- Det er ikke meningen, at frontpersonalet skal have lægefaglige kompetencer, men de skal jo kunne hjælpe patienten med at komme til læge og få hentet medicinen. Man ved, at de her patienter får meget mindre medicin mod deres somatiske sygdomme end andre. Det er ikke fordi, alt kan behandles med medicin, men der kan man for eksempel sætte ind, siger Annette Davidsen og fortsætter:

- De skal ikke være dem, der tager ansvar for den somatiske behandling, men mere være dem, der tager ansvar for, om der er styr på tingene som kontroller og medicin, og de kan jo for eksempel godt lave vægtkontroller, siger hun.

Borgerne har brug for støtte

Samtidig ser mange af patienterne primært sig selv som psykisk syge, og når de føler ubehag henfører de det ofte til deres psykiske sygdom, og blandt andet derfor bliver det ikke tjekket hos lægen.

- De skal have noget støtte for at komme til lægen. Det er ikke sikkert, at de kan overskue at få bestilt tid hos lægen, og det er ikke sikkert, at de kan overskue at komme derhen, og det er heller ikke sikkert, at de har råd til busbilletten. Der kan være mange ting, der forhindrer dem i at komme til lægen, siger Annette Davidsen.

Hun fortæller, at selvom der allerede bliver arbejdet på tværs mellem sektorerne, almen praksis, socialpsykiatrien og psykiatrien, så kan det samarbejde blive meget bedre og lidelser, der ikke er psykiske, kan dermed behandles bedre.

- Man prøver jo at sætte ind også på de psykiatriske afdelinger og for eksempel tage blodprøver. Problemet er, at der bliver ikke fulgt op, for behandlingen foregår hos egen læge, og man kan godt bede patienterne om at gå til lægen, men det er tit, de ikke magter det, siger Annette Davidsen.

Projektet løber indtil maj 2018, og COK står for kompetenceudviklingen af medarbejderne, når værktøjet er blevet udviklet på workshoppen den 5. september.