Borgere med psykiske lidelser dør i gennemsnit 20 år før andre, og mange dør af sygdomme som KOL, kræft eller diabetes, som kan behandles, hvis de opdages i tide. Derfor har et pilotprojekt under Fremfærd Særlige Behov fået fremstillet et værktøj i form af et hjul, som personalet kan bruge som huske- og dialogredskab til, hvilke symptomer på forskellige fysiske sygdomme, de skal holde øje med hos borgerne.

Hjulet er blevet afprøvet på tre forskellige bosteder, et af dem er bostøttecentrene i Randers Kommune, der i forvejen har fokus på fysiske sygdomme blandt andet pga. risikobaserede tilsyn fra kommunens side, som handler om netop det. Værktøjet har været en god måde at holde fokus på opsporingen af de fysiske sygdomme.

- Det har givet et skærpet fokus på det somatiske, og det har skubbet på i forhold til at få en systematik ind i vores arbejde med at opdage fysiske sygdomme, siger Lotte Svane Aastradsen, der er daglig leder af bostøttecentrene.

LÆS OGSÅ: Sådan bliver et værktøj til - erfaringer fra et Fremfærd-projekt

En hjælp til svære samtaler

Hjulet har i nogle tilfælde været et godt redskab til at få snakket om svære ting med borgerne.

- Hjulet og nogle af emnerne kan være en icebreaker, for det kan være svært at komme ud til en borger og snakke om f.eks. afføring. Så kan det være en hjælp at have hjulet, det legitimerer lidt, at det er det, vi skal omkring, siger Lotte Svane Aastradsen, og Pia Melgaard Thomassen, der er sosu-assistent supplerer med en god historie om en borger, der fik kendskab til værktøjet.

- Jeg sad med hjulet en dag inde i fællesstuen sammen med af vores borgere. Han viste interesse for hjulet, og under samtalen fortalte han, at han var bange for at have diabetes. Sammen kiggede vi i pjecen og talte om symptomerne, og hvad han selv kan gøre for at mindske risikoen for diabetes. Borgeren fortalte, at det var en lettelse at få konstateret, at han ikke havde symptomer på diabetes. Det var en god oplevelse, da borgeren ikke er så åben omkring sin fysiske tilstand, siger Pia Melgaard Thomassen.

Der har dog også været steder, hvor det ikke har været så let at bruge hjulet ude hos borgerne.

- Det handler om den målgruppe af borgere, vi har. Vi har borgere, hvor det at komme ind over dørtærsklen, kan være målet i sig selv, og så er det jo ikke så hensigtsmæssigt, hvis det første vi skal, er at hive et hjul op og snakke om. Så det handler om at tilpasse sig situationen hos den enkelte, siger Lotte Svane Aastradsen.

Den tavse viden bringes i spil

I sådan en situation bruger personalet hjulet som et huskeredskab til sig selv, mens de observerer, hvordan borgernes fysiske tilstand er.

- Det er svært at sige, at i dag vil jeg arbejde med vejrtrækning og kredsløb, for vi griber bolden, når den er der, og tager samtalen om, hvad det kan være naturligt den dag. Vi observerer altid og reagerer på ændringer, både fysisk og psykisk.  F.eks kan en borger ændre adfærd, gå mere besværet og isolere sig mere i egen bolig. Under samtalen bliver det klart, at borgeren har smerter i benene, der skyldes infektion, siger Pia Melgaard Thomassen.

Hele pilotprojektet har været med til, at de forskellige fagligheder, der arbejder i bostøtten, har fået et fælles sprog, så de også bedre kan tale sammen indbyrdes om de fysiske sygdomme.

- Vi er en personalegruppe, der er sammensat af flere faggrupper. Dette giver et solidt sammenspil, der gør, at beboerne bliver støttet og observeret fra personalet med forskellige kompetencer, siger Pia Melgaard Thomassen.

I bostøttecentrene har de nu nedsat en gruppe, der skal arbejde videre med at få en struktur i arbejdet med opsporingen af de fysiske sygdomme.