I træningscentret på Søborg Hovedgade i Gladsaxe Kommune arbejder 34 fysioterapeuter og 6 ergoterapeuter for at hjælpe kommunens borgere med at komme i form igen efter lange sygdomsforløb eller operationer.

I det daglige kan fysioterapeuterne vælge at tilbyde borgerne genoptræning med tre forskellige teknologiske løsninger, hvor træningsvideoer og øvelser formidles via apps på mobilen eller en udleveret computer. Et af tilbuddene tilbyder også træning med sensorer spændt på kroppen, som kan måle, hvordan borgeren udfører sine øvelser. (Læs mere om teknologierne i faktaboksen.)

Daglig leder af træningsteamet Kasper Høgh svarer her på fem spørgsmål om de digitale løsninger, der bliver brugt i Gladsaxe Kommune:

Hvorfor tilbyder Gladsaxe Kommune de her teknologiske løsninger?

- Kommunen vil gerne være en innovativ kommune og være med til at udvikle den slags løsninger. En anden grund er at vi vil ramme en målgruppe, som vi ikke når med de traditionelle tilbud som holdtræning eller individuel træning. Det kan være målgrupper, som ikke kan komme herhen af fysiske eller psykiske årsager, eller grupper som har behov for at træne på tidspunkter uden for vores åbningstider på grund af studie eller job, eller nogle, som har den tilgang, at det kan de selv klare.

Har alle borgere mulighed for bruge teknologien?

- Det er op til terapeuterne at vurdere, hvilke borgere der kan få et forløb med teknologierne. Det gør de ud fra en vurdering af, om borgeren vil kunne få et godt forløb og kan overskue det. Vi kan se, at vores skærmtræning, hvor vi udleverer en computer med et simpelt setup, fungerer rigtig godt for de ældre, fordi det er let at overskue. Men jeg kan se nogle udfordringer, når de ældre skal bruge en app på deres egen mobiltelefon efter et forløb hos os. En almindelig telefon kan være sværere at overskue, da der skal mange flere klik til at komme i gang.

Kan teknologien tage noget af fremtidens pres på de offentlige sundhedsydelser?

- Jeg tror, at vi kan tage noget af presset, hvis vi får implementeret teknologien således, at det har en forebyggende effekt ved, at vi får vakt borgernes interesse og smag for at bruge teknologien på den private bane i forlængelse af vores forløb. Hvis vi kan få borgerne til at holde sig aktive og sunde og raske i længere tid, så kan vi udsætte det tidspunkt, hvor vi ser dem igen, fordi de har trænet derhjemme, og dermed ikke har brug for den samme indsats.

Læs også: Genoptræning med sensor på knæet: Mogens får trænet hver dag

Oplever I en økonomisk fordel med de her løsninger?

- Lige nu oplever vi ikke, at vi kan hente noget rent økonomisk. Men vores optag af borgere er stille og roligt stigende, og jeg tror ikke, at vi i fremtiden får mange flere ressourcer til at klare det stigende antal borgere - i hvert fald ikke i samme takt som stigningen sker. Så fremadrettet tror jeg, at teknologien kan gå ind og tage noget af presset.

Hvordan vil I bruge teknologien i fremtiden?

- Vi vil gå i gang med at se på, om vi kan inddrage flere målgrupper. Det kan være borgere med kroniske sygdomme som KOL og eller diabetes samt hjerteproblematikker, hvor vi tror på, at det kan få dem til at træne mere. Og hvis udviklerne i de forskellige firmaer, der laver de her løsninger, kan blive ved med at forfine brugervenligheden, så det bliver lettere at have på private devices, så er det helt sikkert, at vi ikke vil holde os tilbage med at bruge det.