Livskvalitet versus vægttab

Nyt syn på overvægt: Vi skal skabe sociale og mentale forandringer

Kolding Sundhedscenter har vendt arbejdet med mennesker med overvægt på hovedet. Slankekurene er droppet til fordel for et fokus på de psykologiske og sociale mekanismer, der ligger bag overvægten. Det har ført til nye roller for medarbejderne og positive forandringer for borgerne.

Af Bettine Romme Andersen 18/09/2019

Mennesker, der bøvler med overvægt, kender alt til kost- og motionsplaner. De har prøvet et utal af kure og træningsmetoder, men det har for manges vedkommende ikke ført til et varigt vægttab eller større livsglæde.

Det paradoks arbejder man med i Kolding Sundhedscenteret i projekt Ligevægt, som fokuserer på at kigge bag om overvægten og den sociale stigmatisering, som borgerne oplever.

Slankekure og træningsprogrammer er droppet

I stedet for at tale om kalorier og knæbøjninger arbejder det sundhedsfaglige personale i Ligevægt sammen med borgerne om at finde frem til, hvad der mentalt og socialt er på spil hos den enkelte, fortæller projektleder i Ligevægt Ditte Priebe Jønsson.

- Vi arbejder med at skabe en modkultur, hvor det er legitimt at tænke på vægt på en anden måde - hvor man ikke bliver dømt på, hvad man vejer, eller hvordan man ser ud, siger Ditte Priebe Jønsson.

Borgerne skal selv skabe forandringen

I den traditionelle tilgang til overvægt består undervisningen i at komme fra A til B med hjælp fra eksempelvis diætister og trænere, som hepper på borgerne undervejs. Altså en motivation som er styret udefra, og som stopper, når forløbet er slut.

Men i Ligevægt arbejder man i stedet med at skabe en indre styring og motivation, hvilket giver et langt bedre grundlag for at skabe en blivende forandring, fortæller psykolog Kim Lauritzen.

- Vi giver dem ansvaret tilbage, og giver dem ikke skyldfølelse. Vi arbejder med at inspirere dem til at gøre noget, ikke fordi vi siger det, men fordi de kan mærke, at det gør noget godt for dem. Vi lægger op til samarbejde, og det betyder, at vi nogle gange må lægge vores faglighed på hylden, hvis det giver mening i situationen. Vi skal møde dem, der hvor de er, siger han.

Deltagerne går på et hold og lærer om de menneskelige reaktionsmønstre, som typisk kan spænde ben for dem. Og den bevidsthed har stor betydning, siger Kim Lauritzen.

- Vi starter med at øge deres bevidsthed om, hvilke strategier de bruger, og hvad der fungerer for dem. Men vi ser også på processer, der kan drille dem. Og kan de lære at genkende de processer, så har de et grundlag for at flytte sig, siger han.

Ligevægt handler netop om at hjælpe mennesker med at leve det liv, de gerne vil - på trods af hvad de vejer. De skal ikke vente med at leve det til om 10 år. Nej det skal være i dag!

 projektleder Ditte Priebe Jønsson

Deltagerne skal eksperimentere med deres adfærd

I Ligevægt er der fokus på at kende og udnytte de menneskelige mekanismer ved hjælp af adfærdseksperimenter.

- Vi giver dem nogle forskellige kognitive redskaber, som de prøver af for at se, om det giver dem noget, siger psykologen.

De strategier, som virker for dem, kan de indarbejde i deres hverdag, mens de strategier, som ikke virker, kan smides væk, fortæller psykologen.

Et eksempel på et adfærdseksperiment, som deltagerne kan afprøve for at se, om det er brugbart for dem, handler om at gå på indkøb.

Hvis man bliver fristet af en pose flæskesvær, så skal man ikke tænke: "Det må jeg ikke", fordi det vil forstærke lysten. Man skal i stedet hilse på posen med flæskesvær, og sige til sig selv: "Jeg ser, I er der, men jeg går lige videre".

- På den måde lærer man at flytte fokus og udskyde, og mange formår med den strategi at lade flæskesværene stå, siger psykolog Kim Lauritzen.

Små fremskridt er også succeser

Hvis man alligevel ender med at købe posen med flæskesvær, fordi den fristede oppe ved kasse, så er det ikke en fiasko, siger sundhedskonsulent Sanne Drud Lüttge Thomassen, der er bachelor i idræt og sundhed og uddannet fysioterapeut.

- Så har man udskudt beslutningen og ikke bare truffet det valg, man plejer, første gang - og det er faktisk en succes, for så har man en strategi at arbejde med, siger hun og fortsætter:

- Når borgerne får erfaringer med, at strategierne lykkes, og det giver dem en god fornemmelse, så er det der, vi får vendt det til en indre styring, der giver mening for den enkelte, påpeger hun.

Ny tilgang kræver meget af medarbejderne

Den pædagogiske tilgang på Ligevægt er, at det er deltagerne, der er eksperter på deres eget liv. Derfor er holdene også selv med til at forme indholdet af undervisningen og forløbet.

Og det er en udfordring, fortæller sundhedskonsulent Sanne Drud Lüttge Thomassen, der har været med til at starte de første holdforløb op i Ligevægt.

- Jeg har været vant til, at jeg som fagperson skal levere svarene, at det er mig, der har undervist og vejledt borgerne, når de har spurgt: Hvad skal jeg gøre? Men nu skal jeg hjælpe dem med at drage nogle erfaringer, der virker for dem, og ikke give dem svar, siger hun.

Og den nye rolle som facilitator af samtaler på holdene er krævende, men også virkningsfuld.

- Jeg skal sætte mig på hænderne, lytte og stille spørgsmål og udvikle det sammen med borgerne, og det giver en helt anden dynamik, og det er meningsfuldt, for det er ikke os, der skaber noget, det er dem - og det skal vi have respekt for, siger Sanne Drud Lüttge Thomassen.

Vægttab er en sidegevinst

Da projektet ikke har fokus på vægt, bliver deltagerne ikke vejet, og vægttab bliver mere betragtet som en sidegevinst.

En del fortæller dog, at de taber sig, fordi de er blevet bevidste om de mekanismer, der er på spil, når de eksempelvis ender i en overspisning, og hvilke strategier de så kan bruge.

- Vi arbejder med, at de skal spise med fuldt nærvær og mærke efter, hvornår de egentlig har fået nok? Og for en deltager har den strategi betydet, at han ikke spiser en hel pose chips men kun en halv, siger Sanne Drud Lüttge Thomassen.

Deltagerne fortæller desuden, at de er blevet mere opmærksomme på, hvad der er værdifuldt i deres liv, at de generelt trives bedre, har mere overskud, sover bedre, har mere lyst til at bevæge sig, føler sig sundere og træffer nogle sundere valg.

Ifølge projektleder Ditte Priebe Jønsson er det en rigtig god udvikling, for mange af deltagerne har i årevis sat deres liv på pause ved at tænke: "Når jeg har tabt mig, så vil jeg have et arbejde".

- Ligevægt handler netop om at hjælpe mennesker med at leve det liv, de gerne vil - på trods af hvad de vejer. De skal ikke vente med at leve det til om 10 år. Nej det skal være i dag, siger hun.

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Om Ligevægt
  • Ligevægt har kørt i et par år og er et tilbud til overvægtige voksne i Kolding Kommune.
  • Der er 16 på hvert hold, og de mødes en gang om ugen i 2,5 timer per gang.
  • Der er fem faste samtaler med en fagperson, som kan være en psykolog, fysioterapeut, sygeplejerske eller andet.
  • Forløbet varer i 36 uger. Herefter begynder et efterforløb, som er uden stopdato.
Resultater i Ligevægt

Deltagerne bliver ikke vejet, men de bliver målt på en lang række andre forhold. Her er effektmålene for de første fire hold:

  • 80 procent oplever, at negative tanker om mad, krop og vægt fylder mindre.
  • 81 procent føler sig sundere.
  • 75 procent har en højere trivselsscore (WHO-5).
  • 50 procent har i højere grad følt sig som en del af flere fællesskaber – størstedelen er begyndt at indgå i andre meningsfulde fællesskaber.
  • 56 procent har fået mere lyst til at bevæge sig, og 75 procent er blevet mere fysisk aktive.
  • Derudover beretter alle, at overspisningsepisoder og restriktive episoder er kraftigt reduceret, så spisningens udsving bliver mindre og mere i balance.
Projektleder Ditte Priebe Jønsson
Ligevægt i Kolding

Ligevægt er anderledes end de traditionelle forløb til overvægtige, fordi der er fokus på det psykologiske og sociale meget mere end det er kost, motion og ernæring.

Kim Lauritzen
Ligevægt i Kolding

Som mennesker har vi en tendens til at være i fortid eller fremtid – men glemmer ofte at være i nuet. Vi låser os fast på alt det, der burde være, i stedet for at have fokus på alt det der er godt nu. Og det arbejder vi med at skabe bevidsthed om i Ligevægt.

Sanne Drud Lüttge Thomassen
Ligevægt i Kolding

Når borgerne får erfaringer med, at strategierne lykkes, og det giver dem en god fornemmelse, så er det der, vi får vendt det til en indre styring, der giver mening for den enkelte.