I Fredensborg Kommune vil man i fremtiden inddrage borgerne i trafikløsninger på en helt anden måde end tidligere. Det sker efter at have været igennem et projekt støttet af Fremfærd Bruger, hvor en trafikstrid blev løst ved at inddrage parterne og give dem mulighed for i fællesskab at finde nye løsninger.

- Vi har erfaret, at det at italesætte en udfordring i sig selv kan være gavnligt, og vi har lært nye måder at planlægge trafik på, hvor brugere i højere grad inddrages, og hvor vi samtidig kompetenceudvikler medarbejderne, siger Jacob Wrisberg, der er teamleder i trafikteamet i Fredensborg Kommune.

Udfordringen

Det hele starter tilbage i 2015 og inddrager tre stridende parter:

• Et stigende antal motionscyklister, der cykler side om side og fylder store dele af vejbanen.
• Utålmodige bilister, der ikke ved, hvornår de kan overhale.
• Utrygge landsbybeboere, der føler, at deres by bliver ”overtaget” af tohjulede trafikanter.

Kommunen modtog flere og flere klager fra landsbybeboere og bilister, der ikke mente, at motionscyklisterne viste nok hensyn, når de susede gennem de små landsbyer. Der var endda eksempler på ”straffeaktioner”, hvor bilister kørte tæt på cyklisterne, dyttede voldsomt eller sprayede med sprinklervæske.

For at komme denne konflikt til livs tog Fredensborg Kommune en beslutning: Der var brug for at tænke nyt og inddrage de forskellige aktører som medskabere af fremtidens trafikløsninger.

- Formålet var at afprøve nye metoder til samarbejde mellem kommunens administration og borgere/cyklister i Fredensborg Kommune og i samarbejde udvikle en løsning på udfordringerne omkring det stigende antal motionscyklister, siger Jacob Hansen Wrisberg.

Parterne mødes

Kommunen besluttede at afholde to workshops og inviterede bredt ud via Facebook, hjemmeside og direkte kommunikation til landsbylaug og cykelklubber.

- Vi fik 25 tilmeldinger til workshoppen, som endte med at bestå af deltagere fra Nordsjællands Politi, FDM og beboere samt cyklister fra Grønholt, Veksebo og Toelt, fortæller Jacob Wrisberg.

Første workshop blev afholdt i foråret 2016 på Fredensborg Rådhus. Formålet var at udpege de udfordringer omkring trafikkulturen, der skulle arbejdes videre med. Der blev bl.a. peget på, at det især var større organiserede grupper af motionscyklister, der udgjorde problemet.

Anden workshop blev afholdt kort efter og handlede om at identificere mulige løsninger på de udfordringer, der blev påpeget på den første workshop.

Løsningskatalog

Resultatet blev et løsningskatalog med mulige løsninger – løsninger der kredsede om god trafikadfærd for de tre store aktører i konflikten, motionscyklister, bilisterne og landsbybeboere.

På baggrund af de to workshops blev det aftalt, at Fredensborg Kommune udarbejdede kampagnemateriale og afholdt en event – og samtidig indledte kommunen et samarbejde med nabokommunerne Helsingør, Hørsholm og Rudersdal Kommuner, som oplever tilsvarende problemer.

Sammen udarbejdede de fire kommuner kampagnen ”God tur og God stil” som bestod af en landevejsplakat, en strandplakat, en flyer med gode råd og tre cykelseminarer om god adfærd.

Plakaterne har været hængt op ad flere omgange langs nogle af de veje, som typisk bliver brugt af motionscyklisterne. Der er også blevet delt ringeklokker og flyers ud langs Strandvejen og ved flere havne. Resultaterne af projektet er også blevet fremlagt på Den Nationale Cykelkonference i år.

Fra frustration til nysgerrighed

Ifølge Jacob Wrisberg har kommunen lært meget af projektet, bl.a. at det er muligt at finde en løsning på en aktuel konflikt mellem forskellige borgergrupper gennem brugerinddragelse, og at dét at italesætte en udfordring i sig selv er gavnligt.

- Før vi igangsatte projektet havde vi mellem 25-40 borgerhenvendelser om trafikadfærd om året. I 2016 modtog vi 5 borgerhenvendelser, og i 2017 har vi så vidt jeg er orienteret slet ikke modtaget nogen, siger han.

- Det betyder ikke nødvendigvis, at problemet er forsvundet, men jeg tror, at kampagnen og den forudgående dialog har været med til at reducere problemet i en periode.

Projektet har også bidraget med at kompetenceudvikle de kommunale medarbejdere i forvaltningen i forhold til vidensdeling og brugerinddragelse. Her har det været en stor fordel at afholde to workshops med de samme deltagere. På første workshop var mange deltagere sure og frustrerede. På den anden workshop var denne frustration vendt til nysgerrighed.

En anden læring har været, at det er godt at få folk udefra til at facilitere processen - i dette tilfælde konsulentfirmaet /KL.7, der er specialister i adfærdsdesign. Det har bl.a. gjort, at de kommunale medarbejdere på de to workshops kunne deltage på lige fod med borgerne.

Jacob Wrisberg er ikke i tvivl om, at Fredensborg Kommune i fremtiden vil inddrage borgerne i trafikløsninger på en helt anden måde end tidligere.

­- Det er klart, at den støtte som vi har modtaget fra Fremfærdpuljen har gjort det muligt for os at lave en ideel proces sammen med borgerne. Det kan vi ikke gøre hver gang. Men jeg er sikker på, at vi kan bruge den viden, vi har fået om borgerinddragelse, workshops og adfærdsdesign til at lave nogle bedre processer sammen med borgerne, når vi for eksempel skal lave trafikplaner for vores lokaltrafikområder, siger han.