I Odsherred kommune har man oprettet en tværfaglig gruppe kaldet Ungeenheden, hvor otte medarbejdere med forskellig faglig baggrund og forankring fra forskellige sektorer i kommunen arbejder helt tæt sammen.

Og hvorfor så det? Jo, for at give unge mellem 13 og 23 år, der er udfordret i forhold til uddannelse eller beskæftigelse, én samlet plan og en person - kaldet en ungeguide - der kan finde vej rundt i systemet. En løsning, der understøtter vidensdeling og samtidig er til gavn for kommunen.

Ungeenheden er resultatet af et arbejde, der så småt begyndte i kommunen i 2010 og bygger videre på viden fra Samarbejdsmodellen, som Socialstyrelsen, rådgivningsvirksomheden Rambøll og fire kommuner – herunder Odsherred - har udviklet. 

Samarbejdsmodellen ligger til grund for ungeguiderne

Samarbejdsmodellen er en metode for det tværfaglige arbejde og beskriver nogle bestemte mødeformer, mødefrekvenser, temaer og en tovholderfunktion.

- Det er med baggrund i Samarbejdsmodellen, at vi fik udviklet de her ungeguider i vores system. Det er guiden, der er mødeleder, samordner og tovholder på én samlet plan for den unge på tværs af vores indsatssystem, siger leder af Ungeenheden Anders Vedberg.

I stedet for at bryde siloer, forvaltninger og økonomier op i en ny konstellation, satsede Odsherred på en mere netværksbaseret model med inspiration fra Herlev Kommune.

Tværfaglighed er blevet en identitet

Ungeenheden blev sat sammen af medarbejdere fra blandt andet Børn og Familie, Dagtilbud og Uddannelse, Jobcenter, PPR og UU. Og alle arbejder fuld tid i enheden.

- Hvis man skal udvikle noget nyt og en ny metode, så skal sådan et team have noget forskellighed og ikke være en homogen gruppe, siger Anders Vedberg og fortsætter:

- Vi er flyttet sammen som en slags task force, hvor vi arbejder med de sager, der går på tværs af systemet, uden at bryde siloer ned. Vi gjorde det for at udnytte, at siloerne er stærke, og så skal vi i Ungeenheden få dem til at arbejde godt sammen, siger han.

Ungeguiderne er diplomater og bindeled

Ungeguiderne arbejder på to fronter – de arbejder med de unge om en samlet plan, de kan se sig selv i, men også med at være bindeled ind til sektorerne og institutionerne i kommunen.

- Vores ungeguider har ikke myndighed, så de mål og den plan, vi laver med de unge, er afhængig af, at guiden bærer den ind i systemet og får den kvalificeret sammen med nogle af de medarbejdere, der har myndighed. Og det kræver en høj grad af diplomatisk tilgang fra guidens side, siger Anders Vedberg.

Ungeguiderne er der ikke for at sige, hvad andre i kommunen skal gøre, men skal mere finde vej rundt i systemet på den unges vegne, siger ungeguide Lisbeth Dandanell, der er uddannet socialrådgiver og tidligere har arbejdet i Børn og Familie.

- Man starter altid helt ydmygt ved at kontakte sagsbehandleren, der har sagen, og invitere sig selv ind i et samarbejde. Vi kommer aldrig brusende og siger,”nu skal I høre, og vi ved bedst”. Vi kommer ligesom den anden vej rundt og siger, "vi er et tilbud, og vi kan være med sammen med jer og gøre noget og få noget til at ske". Og det oplever de fleste heldigvis som noget positivt, siger hun.

Læs også: Lær at dele viden som ungeguiderne i Odsherred

Vidensdeling er en del af kulturen

Ungeguiderne sidder i et åbent kontorlandskab, hvilket understøtter visionen om, at vidensdelingen skal være stærk i enheden. Det er nemlig helt legalt at blande sig konstruktivt i hinandens arbejde.

- Selv om hver enkelt guide arbejder med sine egne unge, så har vi en forventning om, at man blander sig i andres sager på en positiv måde. Man må gerne spørge hinanden og spørge ind til hinandens sager. Og fordi vi sidder helt tæt sammen, så er forventningen fra min side også, at vidensdelingen i stor udstrækning foregår i dagligdagen, siger Anders Vedberg.

Og det sker i vid udstrækning, fortæller ungeguide på andet år Lisbeth Dandanell.

- Vi er den her kæmpe pallette af professioner, der sidder sammen, så der er altid nogen, der kan sige noget løsningsorienteret. Man kan derfor ikke undgå lige at dreje sin stol rundt og tage noget i plenum eller på tomandshånd. Det er en vidensbank, hvor man altid kan få svar, siger hun.

Fast sparring på programmet hver torsdag

Vidensdelingen er også sat i system for at sikre en konstant udvikling af enheden. Det sker blandt andet på de ugentlige teammøder om torsdagen, hvor sparring altid er på dagsordenen. Og når en medarbejder har været på kursus eller konference, så bliver den nye viden også delt.

- Vi har en politik om, at man skal vidensdele, når man har været på kursus. Det er tit sådan, at man skriver ud, at man har været på temadag om et eller andet, og så indkalder til et møde, og så kommer dem, der har brug for det, tid til det eller lyst til det, siger ungeguide Lisbeth Dandanell.

Derudover har enheden to store temamøder om året, hvor ny viden bliver præsenteret.

- Vi har fornylig haft en dag om adaptive problemer, vi har haft noget om mentalisering hos unge, relationer kontra kontakt, og så har vi været på kursus i efterværn, siger Anders Vedberg som eksempler på enhedens fokus på konstant at være nysgerrig og søgende efter ny viden.

De unge rykker sig på vigtige livsområder

Arbejdet med en tværfaglig indsats har skabt resultater i Odsherred. I starten kunne man særligt se forbedringer i forhold til beskæftigelse, uddannelse og trivsel.

- Vi kan se, at de unge får det bedre på rigtig mange livsområder ved, at vi har en koordineret plan på tværs i systemet, så de unge har noget at være i gang med, et mål og noget at stå op til, siger Anders Vedberg.

Odsherred har været i gang i seks år, og indsatsen har løbende skabt resultater.

- Vi har færre unge, der søger uddannelsesydelse. Og de, som gør, er i en bedre kategori og er der i kortere tid. Tidligere havde vi også en stor gruppe, som vi ikke rigtig vidste hvad lavede og som ikke var i gang med noget. Dem har vi samlet op, så alle unge – særligt dem over 18 år – er i gang med noget jævnfør en plan, siger lederen af Ungeenheden.

Spredning af budskabet til andre kommuner

Etableringen af Ungeenheden og ungeguiderne i Odsherred er også noget, som andre kommuner har vist stor interesse for, fortæller Anders Vedberg.

- Jeg har været i kontakt med en meget stor del af landets kommuner, hvor jeg har besøgt dem, eller de har været hos os for at se og lære af, hvad vi gør, siger han.

- Jeg prøver at slå på, at man udvikler en fælles kerneopgave og et fælles mindset i sektorerne og styrker samarbejdet imellem dem, i stedet for bare at trække kortet der hedder, vi skal organiseres anderledes, siger Anders Vedberg.

Odsherred er et af seks best practice-eksempler

Udviklingen og etableringen af Ungeenheden i Odsherred kommune indgår som et best practice-eksempel i den nye publikation ”Socialfaglig viden i praksis”, som KL og Dansk Socialrådgiverforening udgiver.

Publikationen indeholder seks case-kommuner, som alle arbejder med at skabe en videnskultur på socialområdet.

Projektet hedder ”Styrket samspil mellem nyeste viden og socialrådgivernes kommunale praksis” og har til formål at beskrive, hvordan kommunerne og socialrådgiverne systematisk udvikler og implementerer ny viden i praksis.

Tre cases beskriver vidensprojekter på børneområdet og tre beskriver projekter på voksenområdet.