Jonna

Assistenter: ”Nu er det legalt at springe en gulvvask over og bruge vores egen faglige dømmekraft”

Hvad sker der, når man erstatter kontrol, koder og (dør)klistermærker med dialog og tillid? To kommuner gør forsøget. Det skal være slut med at sige: ’Jeg er bare en rengøringsassistent’.

Af Irene Aya Schou 06/06/2018

Rengøring skal handle om dialog, faglighed og tillid – ikke om kontrol. Det mener man i Nyborg og Tønder Kommune, der er med i Fremfærd-projekt om tillidsbaseret rengøring.

I de to kommuner har man i en prøveperiode på en række institutioner indført en ny model for rengøring inspireret af Silkeborg Kommune.

LÆS OGSÅ: Glem alt om kontrol – i Silkeborg handler rengøring om dialog og tillid

I modellen er kontrol og individuelle arbejdsplaner afskaffet – i stedet styres på kvalitetsniveauer og definerede standarder for, hvordan et lokale skal se ud, når rengøringsassistenten påbegynder sit arbejde og afslutter sit arbejde. Det skal give mere råderum til faglighed og dialog med brugerne.

Fjerner dørmærkater

- Den største forskel for os er, at vi har fjernet arbejdsplaner, dørmærkater og kontrolbesøg, så det nu er blevet legalt for assistenterne at springe f.eks. en gulvvask over og bruge deres egen faglige dømmekraft, når de vurderer, hvordan de bedst bruger deres tid. Vi har altid arbejdet med tillidsbaseret rengøring. Nu sætter vi bare ord på, siger Jytte Hansen, der er leder af rengøringen i Nyborg Kommune.

Hun er med i projekt ”Tillidsbaseret rengøring” under Fremfærd Bruger, der har til formål at afprøve tillids- og dialogbaseret rengøring – en arbejdsform, hvor de ansatte i stedet for at følge sirlige planer og være underlagt ekstern kontrol har mulighed for i højere grad selv at tilrettelægge deres arbejde.

10 af kommunens rengøringsassistenter er med i projektet. De har været på et fire-dages kursus bl.a. for at lære om kommunikation og kropssprog.

For når man ikke længere skal følge en arbejdsplan eller et dørmærkat, der fortæller, at man skal vaske gulv tre gange og rengøre inventar to gange om ugen, er der brug for andre kompetencer.

- Man skal kunne indgå i en dialog med både kolleger og kunden i forhold til, hvad de har brug for og selv bruge sin faglighed og sige: 5B har været på lejrskole hele ugen. Så er der ikke grund til at vaske gulv, selvom det står på dørmærkatet, siger Annette Weichel, der er projektleder for 3F – og sammen med Rasmus Onslev fra KL står for projektledelsen.

Lokaler inddeles i niveauer

Udover opkvalificering af medarbejderne kræver dialogbaseret rengøring vilje til kommunikation – ikke mindst fra dem, der modtager servicen bl.a. skoleledere og lærere. Derfor har der været møder med skoleledelsen.

- Vi er nødt til at kende til skolens års- og ferieplaner og vide, hvornår der skal være forældremøder eller andre arrangementer. Det er også vigtigt, at klasselokalerne efterlades i en stand, så vores assistenter kan udføre deres arbejde, siger Hans Christian Kjeldsen, rengøringsleder i Tønder Kommune og chef for godt 100 assistenter.

En del af den nye tillidsbaserede styringsmodel – inspireret af Silkeborg Kommune - er, at alle lokaler inddeles i tre kvalitetsniveauer i forhold til hvor ofte og hvor grundigt, der skal gøres rent, og at der defineres en indgangskvalitet og en udgangskvalitet for hvert niveau.

Indgangskvaliteten henviser til, hvordan et lokale skal se ud, når assistenten kommer ind, f.eks. skal stolene være sat op, tavlen skal være tørret af, og der må ikke ligge løst affald på gulvet. Udgangskvaliteten er den kvalitet, et lokale skal have, når assistenten vender sig om i døren og kigger på sit udførte arbejde.

Fjerne spindelvæv hver tirsdag

Selvom projektet først lige er startet, har man allerede nu opdaget, hvor vigtig kommunikation er for at få det til at lykkes. På Grundskolen i Tønder Kommune arbejder man med at udbygge dialogen mellem assistenter og lærere/skoleledelse. Det kan være en udfordring at finde den rigtige form for denne kommunikation.

Nogle lærere har engageret sig og givet en assistent en arbejdsbeskrivelse for, hvordan de gerne vil have, at rengøringen skal være i deres klasser, bl.a. vil de gerne have spindelvæv ned fra loftet hver tirsdag og hylderne vasket to gange om året.

For Annette Weichel, projektleder for 3F, er det glædeligt, at lærerne på den måde har tænkt over rengøringen. Men det er problematisk, hvis én arbejdsplan afløses af én anden – uden tilstrækkelig dialog.

 - Det viser igen, hvor vigtigt kommunikationen er, og at der kan være brug for fællesmøder mellem rengøringspersonalet og lærerne, hvor man snakker om, hvordan dialogen skal være, og hvilke ekstraopgaver, der kan løses hvornår, siger hun. 

Tæller kontorer i hovedet

En anden udfordring er, at manglende dørmærkater kan gøre det sværere for kunden at se, på hvilke dage de forskellige lokaler rengøres grundigt. Det kan også være vanskeligt for afløsere at finde ud af, hvornår de forskellige arbejdsopgaver skal udføres.

Det mærker teamleder Lise Lotte Egeskov fra Nyborg Kommune, der står for at skulle køre en vikar ind i en periode.

- Det er fristende at klistre dørmærkater op igen. Det gør jeg selvfølgelig ikke, men jeg har talt med afløseren om, at hun skal tælle kontorerne oppe i hovedet og dele dem ud over ugen: ’Hvis jeg skal nå det hele på en uge, er det nok nødvendigt at tage to kontorer om dagen’, siger Lise Lotte Egeskov.  

Assistenter skal screenes

I Tønder Kommuner kører projektet på fem institutioner. Udover en folkeskole drejer det sig om et kulturhus, en børnehave, en ungdomsskole og en SFO.

Ifølge servicechef i Tønder Kommune, Danny Jensen, er dialogen med ledelsen/kontaktpersonen i de fem institutioner generelt god, dog med plads til forbedringer. På nogle institutioner går kontakten gennem pedellen, på andre gennem den daglige leder.

En erfaring fra projektet er også, at kommunikation generelt er meget personbåret, og at nogle assistenter ikke har været vant til at skulle tale med andre om deres arbejde. For andre er manglende danskkundskaber en hæmsko.

- Men kommunikation går begge veje, og vi skal have løst den udfordring, der hedder kommunikation bl.a. på skoleområdet. Ellers kommer tillidsbaseret rengøring aldrig til at køre, siger Danny Jensen og fortæller, at nogle assistenter snart skal på skolebænken.

Tønder Kommunes deltager nemlig fra efteråret 2018 i projekt 'Bedre til ord, tal og IT' – et projekt hvor alle rengøringsassistenter screenes og efterfølgende tilbydes undervisning i læsning, stavning, matematik og IT, hvis de har behov for det.

Lang proces

I Nyborg Kommune fornemmer man et begyndende fokusskift væk fra kontrol og kvalitetsmål og over til dialog og faglighed i opgaveløsningen. Men det er noget, der tager tid, erkender rengøringschef Jytte Hansen.

- I den proces skal vi være meget lydhøre overfor medarbejderne. I rengøringsbranchen arbejder vi bl.a. med at få mennesker, som har det svært i livet, tilbage på arbejdsmarkedet. Sammen med jobcentret har vi uddannet rengøringsassistenter til mentorer. Vi har indimellem nogle, der har specielle behov, og derfor skal der lyttes, hvis de har brug for en arbejdsplan, siger hun.

Et håb i forbindelse med projektet er også, at man kan opnå et fælles fokus og et større samarbejde mellem assistenterne, fortæller projektleder Annette Weichel.

- I stedet for seks arbejdsplaner på en skole kan man have én plan. Det betyder, at hvis der er tid til overs, så hjælper man hinanden. Kan man finde en gruppe, der kan magte det, vil man få en betydelig opkvalificering af rengøringen, fordi man hele tiden retter sine ressourcer derhen, hvor behovet er størst. Men det kræver meget af medarbejderne, siger hun.

Tillid starter oppefra

Her oplever man i Nyborg Kommune, at nogle medarbejdere er meget fleksible og gerne hjælper en kollega, mens andre har det bedst i egne lokaler.  

- Det kan vi ikke lige lave om på. Men vi kan tænke samarbejdskompetencer ind, når vi nu snart skal have en ny medarbejder, siger teamleder Mette Christensen.

Alligevel er man hverken i Tønder eller Nyborg Kommune i tvivl om, at tillids- og dialogbaseret rengøring er vejen frem.

- Nu har vi sat en retning, og vores opgave er langsomt at bevæge vores assistenter, ledere og brugere i den retning – mod større respekt for rengøringsbranchen og tillid på alle niveauer. Rengøringsassistenter er ikke bare rengøringsassistenter. Det er sgu et vigtigt erhverv. Og tillid starter oppefra med, at jeg sætter mine ledere fri til at gøre det, de finder bedst, siger rengøringsleder i Nyborg Kommune, Jytte Hansen.

”Jeg er kun rengøringsassistent”

I Tønder Kommune, hvor 16 assistenter og tilsynsførende har været på kursus, ved arbejdsmiljørepræsentant Pia Jensen godt, hvad hun håber at få ud af projektet.

- Vi vil respekteres for det, vi gør. Vi vil være synlige og opnå større forståelse for, at rengøringsopgaven er en del af kerneopgaven, og at der skal være et fagligt råderum til selv at tage beslutninger, siger hun.

For Anja Von Ozenski, tillids- og arbejdsmiljørepræsentant i Tønder Kommuner, handler det også om, at man som rengøringsassistent ranker ryggen trods sociale eller sproglige barrierer – i Tønder Kommune har halvdelen af alle assistenter anden etnisk herkomst end dansk. Hun kommer selv fra Tyskland.

- Mange går på arbejde om morgenen og tænker: ”Jeg er kun rengøringsassistent. Her skal man kunne sige: ’Jeg gør det for dig. Jeg har et vigtigt arbejde’.

Fremfærd-projektet ”tillidsbaseret rengøring” kører frem til udgangen af 2018.

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Det betyder projektet for dem:
Jonna

For rengøringsassistent Jonna Kawaler, der til daglig gør rent på Grundskolen i Tønder, har projektet ikke endnu betydet den helt store forskel. Kommune har i forvejen synlig rengøring, hvilket betyder, at rengøringsassistenterne udfører deres arbejde samtidig med, at elever og lærere er tilstede på skolen.

- Jeg laver selv min arbejdsplan og samarbejder med lærerne, som jeg altid har gjort. Der er ikke to dage, der er ens. Hvis lærerne ønsker noget, så kommer de hen til mig og spørger: Har du tid til det? Så siger jeg måske: "Ikke i dag men en anden dag" og så sætter vi en dato på. Men det er vigtigt, at lærerne bliver opmærksomme på, hvordan de efterlader lokalet, så vi kan gøre rent. Her er det lidt mærkeligt, at den liste, der har hængt på muren i alle klassen om, hvordan lokalet skal se ud, når det afleveres, pludselig er blevet taget ned, siger Jonna Kawaler.

Heller ikke teamleder Mette Christensen fra Nyborg Kommune har oplevet den helt store forskel – hverken for assistenterne eller hende som tilsynsførende.

- Assistenterne passer sig selv og er gode til at få dagligdagen til at hænge sammen, fordi de kender deres opgaver. Jeg har én opgave mindre, fordi jeg ikke skal på kontrolbesøg ca. hver anden måned. Og måske viser projektet, at kontrollerne er overflødige, når den løbende dialog med kunden fungerer, siger hun.

Billedet viser Jonna Kawaler

Om Fremfærd Bruger
Fremfærd bruger

Fremfærd Bruger arbejder med kerneopgaverne omkring kultur, idræt, planlægning, miljø, natur, renovation m.v. fx på biblioteker, kulturhuse, musikskoler, svømmehaller, idrætsanlæg, park- og vej, natur og vand mv. 

En række kommunale opgaver inden for kultur & fritid og teknik & miljø bidrager til at skabe rammerne om borgerens aktive hverdag. Fremfærd Bruger fokuserer blandt andet på, hvordan disse opgaver kan løses endnu bedre i et tættere samspil med borgerne.

Læs mere om Fremfærd Bruger her

Projektets succeskriterier

At der skabes et overblik over og deles eksisterende erfaringer og resultater om, hvordan der kan styres og ledes tillidsbaseret på rengøringsområdet i kommunale organisationer.

At projektets anbefalinger afprøves i praksis i en eller flere kommuner.

At erfaringerne fra projektet bruges som afsæt for at udarbejde pejlemærker for fremtidens styring på rengøringsområdet til inspiration for kommunale arbejdspladser.

At projektets resultater og erfaringer bliver formidlet og spredt til kommunerne.