Begreberne praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning findes ikke som etablerede forskningsbegreber med tilhørende teori eller tradition, didaktik eller pædagogik.

Begge begreber knytter an til begrebet praksisfaglig undervisning, som et policy begreb i flere politiske aftaler om folkeskolen. På denne måde har både praksisfaglig, praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning stor politisk og samfundsmæssig bevågenhed.

På denne baggrund har projektet undersøgt og analyseret policy-dokumenter, som en del af videngrundlaget. Læs den afsluttende rapport.

Grundlaget for de forskellige policy-dokumenter er et ønske om, at arbejdet med praksisfaglighed bygger videre på tiltag fra folkeskolereformen, med et fokus på varierede og differentierede læringsformer, som udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever, samt praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer.

På tværs af de udvalgte policy-dokumenter er formålet med det øgede fokus på praksisfaglighed i folkeskolen:

• Et ønske om at fremme flere forskellige aspekter af den enkelte elevs alsidige udvikling og dannelse.
• Et ønske om at gøre flere elever bevidste om erhvervsuddannelserne og dermed øge søgningen til disse uddannelser, også for bogligt dygtige elever med praktiske evner.
• Et ønske om at styrke elevernes faglige udvikling og øge interessen for eksempelvis naturfagene og teknologi.

Inspirationsmaterialet udspringer af denne politiske og samfundsmæssige bevågenhed på, at undervisningen i folkeskolen i højere grad skal være praksisnær og anvendelsesorienteret og derigennem tilbyde en mere varieret skoledag.

Men materialet lægger vægt på, at den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning rummer et særligt potentiale for at skabe undervisning, der understøtter både den faglige læring og elevernes dannelse.

I materialet ses praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning dermed, som undervisning der understøtter folkeskolens virke, som den er formuleret i formålsparagraffen og i fagenes formål.

Praksisfaglighed i folkeskolen

I juni 2018 indgik den daværende regering en aftale om at styrke praksisfagligheden i folkeskolen og i november 2018 var praksisfaglighed også en del af den politisk aftale: "Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser i fremtiden". Praksisfaglighed defineres som:

• Praktiske færdigheder og kreativitet
• Arbejdskendskab, arbejdspladsfærdigheder og virketrang
• Værksstedsfærdigheder
• Færdigheder i at kunne skifte perspektiv mellem del og helhed og
• Færdigheder i at kunne anvende teorier i praksis.

Praksisfaglighed skal integreres i fagene og kobles til fagenes mål, så det naturligt indgår i de praktiske og anvendelsesorienterede forløb og aktiviteter i undervisningen i fagene, herunder i forhold til valg af arbejdsformer og tematikker.

De mange koblinger mellem skole og praksis skal synliggøres i fagene, så eleverne får praksisfaglige færdigheder og kompetencer, men også får skabt en viden om og en opmærksomhed på mulighederne ved at tage en erhvervsuddannelse.

Det understreges, at praksisfaglighed og boglighed ikke er hinandens modsætninger, samt at praksisfaglighed handler om mere end færdigheder i at bruge værktøjer. Praksisfaglighed handler ligeledes om at være opfindsom, kreativ og om at kunne omsætte teori og metoder til konkrete produkter.

Den understøttende undervisnings rolle

Arbejdet med praksisfaglighed bygger videre på tiltag fra folkeskolereformen, med et fokus på praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer, på varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever.

Ligeledes skal praksisfaglighed knyttes til arbejdet med den åbne skole og understøttes af de muligheder, som ligger i den understøttende undervisning jf. den politiske aftale fra januar 2019: Faglighed, dannelse og frihed - justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole.

I denne aftale fremhæves det, at ”den understøttende undervisning skal anvendes til forløb og aktiviteter, der har direkte sammenhæng med folkeskolens fag og obligatoriske emner, som giver mulighed for åben skole og en varieret skoledag, og som sigter på at styrke elevernes undervisningsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel”.

Ydermere lægges der op til, at ”den understøttende undervisning skal hænge bedre sammen med og understøtte folkeskolens formål, skolens undervisning i fagene og obligatoriske emner og sikre en mere varieret skoledag, med bevægelse og hvor det omgivende samfund inddrages” og dermed får den understøttende undervisning en særlig rolle i forhold til at gøre undervisningen mere praksisnær og anvendelsesorienteret.