Det rehabiliterende møde: Hvordan kommer man i gang?
Det kræver tid, penge, viljestærk ledelse og engagerede medarbejdere at indføre effektive tværfaglige rehabiliteringsmøder i hjemmeplejen, lyder erfaringerne.
Et bord. En mødeleder. En gul talebold. Navneskilte. 10-12 engagerede deltagere, der alle taler om samme borger ud fra hver deres faglighed. Det lyder let, men kræver masser af træning og planlægning.
Men hvordan kommer man som kommune i gang med at bruge den model for det tværfaglige rehabiliteringsmøde, der er udviklet af Fremfærd Ældre?
Investeringer skal italesættes
Første forudsætning er, at man vil den rehabiliterende organisation, lyder det fra én af de deltagende kommuner.
- Ellers giver det ingen mening. Hvis ikke vi laver en organisation, hvor der er plads og rum til, at faggrupper kan diskutere borgerne, svigter vi medarbejderne, siger Line Riddersholm, kvalitetskonsulent og projektleder i Gladsaxe Kommune.
Anden forudsætning er, at man afsætter de fornødne midler. Det koster penge at frikøbe medarbejdere til oplæring og træning i god mødekultur. Det koster penge at samle mennesker til et møde. Det koster også penge, at teamlederen eller en anden skal forberede mødet og stille navneskilte frem m.v.
- Der skal investeres nogle ting, før den store gevinst kommer. Det er virkelig noget, der skal italesættes og italesættes og italesættes, siger Line Riddersholm.
Manualen er første skridt
Konsulenthuset Type2dialog har faciliteret processen og beskrevet modellen i en manual, der er tilgængelig ved henvendelse til Type2dialog.
Manualen beskriver i detaljer de enkelte mødedeltageres rolle, og hvad der skal foregå før, under og efter mødet. Men manualen kan ikke stå alene, understreger direktør i Type2dialog, Helene Hoffmann.
- Man skal trænes i at bruge den, specielt rollen som mødeleder, og så skal man navngive personer, der skal kunne agere som mødeleder. Ellers mislykkes det.
Under træningen lærer mødelederen bl.a. at holde tiden og få alle fagligheder i spil, mens deltagerne skoles i at lytte og holde fokus på fakta og observationer frem for synsninger.
Workshop om roller
Træningen er afgørende, men man kan godt lave en light-model i forhold til Fremfærd Ældre projektet, understreger leder af hjemmeplejen i Gladsaxe, Anne Kristensen.
I stedet for at bruge tre eftermiddage vælger Gladsaxe at klare skolingen af de ansatte på én enkelt workshop á to en halv times varighed.
- Workshoppen har titlen ’Professionel faglighed’ og handler om, hvilke roller man som medarbejder har på et tværfagligt møde, siger hun.
Også mødelederens rolle er afgørende. Der skal afsættes tid og midler til at uddanne mødeledere. Derfor laver Gladsaxe Kommune nu et uddannelsesforløb om mødeledelse i samarbejde med Type2dialog.
På Bornholm har man valgt at ansatte to mødeledere på fuld tid. Deres opgave bliver at udrulle de tværfaglige rehabiliteringsmøder til hele øen. De to mødeledere er ansat i ét år. Derefter skal de oplære menige medarbejder f.eks. social- og sundhedsassistenter i rollen.
Neutral mødeleder
I Gladsaxe ved daglig leder Gitte Iversen godt, hvad der sker, når man som travl hjemmeplejeleder får ansvar for endnu ”et spændende projekt” uden at have ekstra tid til rådighed.
- Så går der hverdag i den, og vi får ikke holdt møderne på den her strukturerede facon. Det kræver, at man er på 24/7, siger hun og understreger, at den gode mødekultur hurtigt aflæres, hvis den ikke hele tiden holdes i spil.
En anden erfaring fra Gladsaxe er, at mødelederen helst skal være neutral og ikke udtale sig for meget om borgerne.
- Det er super vigtigt, at mødelederen ikke har et indgående kendskab til den enkelte borgersag. Ellers risikerer hun at fortabe sig og miste overblikket. Derfor er koordinatorer rigtig gode som mødeledere, siger Anne Kristensen.
Light-udgave betaler sig
Styrken ved den tværfaglige rehabiliteringsmodel er, at den sætter fokus på kerneopgaven til gavn for både borgere og medarbejdere, pointerer hun.
- Det giver så meget energi, hvis du som medarbejder kan løse din opgave godt og betyde en forskel for borgeren. Du bliver stolt af dit arbejde. Det giver et godt arbejdsmiljø, siger Anne Kristensen.
Men kan det betale sig rent økonomisk at indføre en mødemodel som den, der er blevet udviklet i Fremfærd Ældre regi?
- Ja. Jeg tænker, at en light-udgave godt kan betale sig, fastslår hun.
Helene Hoffmann fra Type2dialog er ikke i tvivl om, at det på sigt lønner sig at investere i gode tværfaglige møder.
- Det er ressourcebesparende, når alle sidder med ved mødet f.eks. også myndighedspersonen. Så ordner man lige det hjælpemiddel, som borgeren mangler, på stedet i stedet for at skulle ud i en skriftlig korrespondance, siger hun.
Stor interesse for modellen
I Fremfærd Ældre ser de to projektledere, Mie Andersen fra FOA og Maj Fjordside fra KL, et stort potentiale i at få udbredt projektet til andre kommuner.
- Der er stor efterspørgsel efter en tværfaglig mødemodel, der har borgeren i centrum og som samtidig er effektiv og giver god kvalitet. Derfor er denne model så spændende, siger de.
Partnerne har endnu ikke lagt sig fast på, hvordan projektet skal udbredes. Men initiativer er på vej, fastslår de to projektledere fra FOA og KL.
- Vi har mange ideer og stor interesse i at få bredt det ud, for det er vigtigt, at alle faggrupper kommer i spil og får brugt deres viden til gavn for borgerne, siger de.
Foto: Thomas Søndergaard