- Det er de små ting, der tæller, fx at kunne komme med ønsker til menuen, selv tage mad fra fadet og kunne spise sammen med andre i et hyggeligt miljø. Hvis det er hyggeligt og rart at spise, så spiser man mere.

Sådan siger Line Sørensen, der er afdelingsleder på Plejecenter Farsøhthus i Norddjurs Kommune.

Norddjurs Kommune er én af otte kommuner, der har fået sparring til, hvordan man kan etablere måltidsfællesskaber blandt ældre bl.a. på plejehjem, så det understøtter borgernes funktionsevne og trivsel. 

Det sker som led i Fremfærd Sundhed og Ældre-projektet "Rehabilitering 2.0 - mad og måltider".

Styrke fællesspisning om aftenen

På Farsøhthus arbejder de med at styrke fællesspisningen om aftenen.

Plejecentret har 53 borgere fordelt på fem afdelinger, og på to af afdelingerne er der ikke fælles køkkenområde. Det betyder, at flere beboere i disse to afdelinger må spise deres aftensmåltid i egen bolig.

- De fysiske rammer gør det sværere at skabe et hyggeligt spisemiljø for alle. Vi har i flere år ønsket at få flere små spisemiljøer, som vi har på de andre afdelinger, siger Line Sørensen.

Farsøhthus er et gammelt plejecenter, bygget på et tidspunkt hvor man ikke tænkte fælleskøkkener. På tre af afdelingerne har man nedlagt en lejlighed og etableret et fælles spiseområde. Men i de sidste to afdelinger skal beboerne bevæge sig ned i et større cafe-område langt fra deres lejlighed, hvis de vil spise sammen med andre.

For langt til fælles café

Og det er ikke optimalt for borgere med demens, der af samme grund ofte spiser deres aftensmåltid i egen bolig.

- Borgere med svær demens bliver forvirrede over at komme så langt væk fra deres lejlighed, så kan man holde det i de små miljøer, vil det skabe mere trivsel, siger Line Sørensen.

Farsøhthus har indsamlet relevant og tydelige data, der viser, hvor vigtigt det er, at beboerne får mulighed for at spise sammen og have et socialt fællesskab.

I køkkenet kan de bl.a. måle, at beboerne spiser mindre, når de spiser alene. Derfor har det høj prioritet at få inddraget en bolig i hver afdeling til spisestue.

- Hvis spisestuen er tilgængelig og overskuelig, vil beboerne have lyst til at spise sammen. Hvis det er hyggeligt at spise, så spiser man mere, siger Line Sørensen.

Aftensmåltidet flyttes til klokken 18

Udover at etablere flere små spisemiljøer arbejder Plejecenter Farsøhthus også med at sprede måltiderne mere ud over dagen. Helt konkret vil plejecentret flytte aftensmåltidet fra klokken 17 til klokken 18.

- Hvis vi ændrer på spisetiderne, vil beboerne have mere appetit til aftensmad, få en bedre døgnrytme og gå senere i seng, siger afdelingsleder Line Sørensen.  

Det er en gammel tradition, at der serveres kage og kaffe klokken 15 og aftensmad klokken 17. Traditionen opstod, fordi landmænd spiste tidlig aftensmad efter en lang arbejdsdag.

- Men traditionen er ikke længere hensigtsmæssig, fordi beboerne ikke er sultne klokken 17. Derfor vil vi som en prøvehandling flytte aftensmåltidet til klokken 18 og se, om beboerne spiser mere, siger Line Sørensen.

Alle aftenvagter deltog på workshop

I forbindelse med projektet "Rehabilitering 2.0 - mad og måltider", har Plejecenter Farsøhthus haft besøg af lektor Gry Segoli fra Københavns Professionshøjskole, der sammen med kollegaen Lise Justesen, ligeledes lektor ved Københavns Professionshøjskole, udgør et såkaldt rejsehold. 

Alle aftenvagter samt to ledere og køkkenlederen har deltaget på en workshop med Gry Segoli, hvor de sammen blev enige om at igangsætte to prøvehandlinger.

Den ene handler om at skabe mulighed for, at beboere længere væk fra fællesstuen får mulighed for at spise sammen, mens den anden handler om at eksperimentere med tidspunkerne for måltiderne, så de i højere grad tilpasses borgernes behov.

Småtspisende ældre skal spise ofte

For Gry Segoli er det yderst relevant at forsøge at flytte aftensmåltidet til senere, da 'aftenkaffen' også er forsvundet fra mange plejehjem. 

- Det betyder, at beboerne i princippet bliver periodisk fastende, da de ikke spiser fra klokken 18 til næste morgen klokken 9-10. For beboere, der i forvejen kan være småtspisende, er det meget lang tid at undvære mad, siger hun.

Lun leverpostej hitter

Et andet tiltag, der også skal styrke mad og måltidsfællesskabet, er at give beboerne mulighed for at ønske bestemte retter.

Plejecentret kan se, at boerne spiser mere, hvis de selv får lov at ønske. Til frokost, hvor den varme ret serveres, er favoritterne bl.a. stuvet hvidkål, karbonader, bøf med løg, hamburgryg, grønlangkål og brunede kartofter. 

Til aftensmad, hvor den står på rugbrødsmadder, er det en anden ting, der hitter. 

- Når der serveres lun leverpostej og rugbrød, så bliver der spist rigtig, rigtig godt, siger Line Sørensen.

Beboerne skal tage fra fade

En anden ting, som ledere og medarbejdere på Farsøhthus er blevet opmærksom på gennem forløbet, er det uhensigtsmæssige i nogle af de vaner, der blev skabt under Covid-19. En af dem handler om, at beboerne af hygiejnemæssige hensyn ikke selv tager fra fade.

- Vi skal tilbage til, at borgerne selv kan tage fra et fad eller en skål. Det gør de jo også derhjemme. Det skal vi italesætte hele tiden, for den vane blev så fasttømret under Covid-19, siger Line Sørensen.

Hun er gennem besøgsholdet og deltagelse i projektet blevet opmærksom på, hvor svært det er at ændre vaner, og at mad og livskvalitet er tæt forbundet.

- Det er en kulturforandring, vi skal have gang i, for at skabe mere livskvalitet for borgerne. Denne kulturforandring har Gry Segoli været god til at skubbe til ved at stille en masse spørgsmål om, hvorfor vi gør, som vi gør, siger afdelingsleder Line Sørensen.