Et madrejsehold besøger i øjeblikket otte kommuner for at understøtte en kulturændring, hvor måltidet bliver en aktiv del af plejen fx på plejecenter, aktivitets- eller rehabiliteringscenter.

Kommunerne får sparring til, hvordan de kan etablere måltidsfællesskaber, der understøtter borgernes funktionsevne og trivsel. Det sker som led i Fremfærd Sundhed og Ældre-projektet "Rehabilitering 2.0 - mad og måltider".

Indførte fadservering sidste år

Én af de kommuner, der har haft besøg af rejseholdet, er Rudersdal Kommune og Døgnrehabiliteringscenter Hegnsgården i Nærum. Hegnsgården har 30 rehabiliteringspladser fordelt på to afdelinger. 

- Vores formål med at deltage i projektet er, at frokosten for borgerne får et rehabiliterende sigte med fokus på at øge borgerens selvstændighed og oplevelsen af meningsfuldhed på trods af begrænsninger i deres psykiske, fysiske og/eller sociale funktionsevne, siger Denice Vroomen Nielsen, der er afdelingsleder på Hegnsgården.

Hegnsgården indførte sidste år fadservering, hvor maden serveres i fade på bordene, så borgerne selv skal række rundt, bede om maden og øse mad på tallerkenen. 

- Tidligere fik borgeren serveret maden på en tallerken, så de bare skulle indtage den. Det ville vi væk fra, for det er der ikke meget rehabiliterende i, siger Denice Vroomen Nielsen og understreger, at det ikke er muligt at lave maden sammen med borgerne, da det foregår i et stort produktionskøkken på stedet.

Hovedvært og medvært

I forbindelse med projektet "Rehabilitering 2.0 - mad og måltider", har Hegnsgården haft besøg af lektor Lise Justesen fra Københavns Professionshøjskole, der sammen med kollegaen Gry Segoli, ligeledes lektor ved Københavns Professionshøjskole, udgør rejseholdet. 

12 medarbejdere deltog på en workshop med Lise Justesen, hvor de sammen blev enige om at igangsætte en række prøvehandlinger. En af dem handler om at der blandt medarbejderne bliver udpeget en hovedvært og en medvært ved hvert frokostmåltid.

- Tanken er, at man ved måltidet identificerer en hovedvært, der har rollen som tovholder og som byder velkommen og præsenterer maden, mens en medvært bidrager ind i at facilitere samtaler og sikrer, at fade rækkes rundt, siger Denice Vroomen Nielsen.

Der er nedsat en arbejdsgruppe i forbindelse med prøvehandlingen. Deres forslag er at lave en fremtidsstruktur, så der planlægges en måned frem.

- Det er vigtigt, at værtsroller er placeret flere uger frem, så man ikke skal gøre det på daglig basis. Det er for svært, siger Denice Vroomen Nielsen.

Køkkenpersonalet skal spise med

En del af projektet handler om at identificere, hvad måltidet kræver af kompetencer og faglighed. På Hegnsgården er de blevet bevidste om, at forskellige fagligheder skal repræsenteres ved bordet, og at det ikke er ligegyldigt, hvor de sætter sig.

- Ergoterapeuten har en særlig rolle i forhold til borgere med dysfagi. Social- og sundhedsassistenterne har også brug for at lave observationer af specifikke borgere i forhold til andre problematikker, der knytter sig til ernæring, siger Denice Vroomen Nielsen.

Som noget nyt har Hegnsgården besluttet, køkkenpersonalet til foråret skal med ud på afdelingerne og spise med.

- Ernæringsassistenterne skal ikke være værter, men de skal tale med borgerne om maden og få feedback på maden og kunne tage ønsker med tilbage til køkkenet, siger Denice Vroomen Nielsen.

Svært at facilitere en samtale

Hun understreger, at der er flere udfordringer, når det gælder om at understøtte borgernes funktionsevne og generelle trivsel gennem måltidsfællesskaber.

En af dem handler om, at man som medarbejder kan holde en samtale i gang og facilitere et socialt fællesskab.

- Det er ikke alle, der synes, at det er nemt at tage værtskabet på sig. Nogle synes, det er svært at skulle facilitere en samtale. Så sidder man dér sammen med borgerne, og der er rungende stilhed. Hvad gør man så? siger Denice Vroomen Nielsen.

Det kræver kompetencer og faglighed, og her må kollegerne lære af hinanden, understreger hun.

- Det handler om at vi får åbnet op for snakken, så man tør sige: 'Må jeg være med som medvært og se, hvad du gør og lære af det?' siger Denice Vroomen Nielsen.

Brug for måltidskompetencer

For lektor Lise Justesen fra Københavns Professionshøjskole, der de sidste måneder har rejst landet rundt som del af besøgsholdet, er mad og måltider den perfekte arena for rehabilitering.

Men det kræver en stor faglighed.

- Det er vigtigt at turde italesætte, at der er noget, der hedder måltidskompetencer. Det handler ikke kun om mad og ernæring. Det er en pædagogisk indsats, hvis vi skal understøtte, at måltidet også er et fællesskab, siger hun.

Måltidet skal ikke bare overstås

Hvis fagligheden mangler, kan måltidet blive opfattet af medarbejderne som et tidspunkt, hvor man lige kan få en pause fra beboerne eller som noget, der skal overstås, fordi man ikke ved, hvordan man skal holde samtalen i gang, siger Lise Justesen.

Hun oplever, at måltidet mange steder er blevet en serviceopgave, der er trukket ud af selve plejen.

- Man har glemt det grundlæggende arbejde med at spørge sig selv: Hvad er et godt måltid? Hvad vil vi med måltidet? Og hvilke rammer vil vi gerne have for måltidet? siger hun.

Ingen opvask under måltidet

På Hegngården har Denice Vroomen Nielsen oplevet, hvad der sket, hvis der ikke er klare rammer - og roller - ved måltidet.

- Så begynder medarbejdere at være praktiske og måske vaske op under måltidet og lave andre ting, og det bliver forstyrrende, siger hun.

Derfor er reglen nu, at kun de medarbejdere, der har en rolle ved måltidet, deltager. De opfordres til at tage et pædagogisk måltid og spise med sammen med beboerne samtidig med, at de er opmærksom på de opgaver, de har ved måltidet.

Denice Vroomen Nielsen understreger, at opvasken ikke længere tages under måltidet.

- Det, at medarbejderne får en titel på med hovedvært og medvært, og at vi lærer at planlægge fremadrettet, det kan gøre en forskel. Og at vi hele tiden har fokus på: Hvad er den fagspecifikke opgave ind i måltidet, siger hun.