- Når vi ser på, hvordan ChatGPT har udviklet sig, fra vi så den første gang og til nu, så er der ingen tvivl om, at vi rent strategisk, er nødt til at hægte os på her, fordi det går så stærkt.

Sådan lyder det fra Chris Dahl, som er sektionsleder for Borgerservice & Ydelse i Skive Kommune. Her spiller kunstig intelligens allerede en meget synlig rolle for HK’erne i hverdagen.

- Vores sygedagpengesystem er fx ved at rulle en AI-assistent ud, der hjælper med vejledninger til, hvordan man løser konkrete opgaver i systemet, holdt op imod sygedagpengelovgivningen, siger han.

Den rigtige timing

Med knap 30-40 fagsystemer i Borgerservice & Ydelse alene er det essentielt, at medarbejderne er parate til udviklingen og en fremtid med sprogmodeller som ChatGPT, CoPilot og Gemini.

Der var derfor ikke så meget at betænke sig på, da en teamleder i Borgerservice ved et tilfælde stødte på tilbuddet om et introkursus i AI og informations- og cybersikkerhed, som HK-ansatte får 100 procents støtte til fra Den Kommunale Kompetencefond.

- Timingen var helt rigtig, så i ledelsesgruppen valgte vi at prioritere kurset. Vi hoppede ud i det for at se, om det kunne give noget. Og det har det helt bestemt gjort, for jeg oplever, at det har bidraget til, at mine medarbejdere har fået en større fælles forståelse for AI i deres hverdagspraksis, siger han.

Med på introkurset i Skive Kommune var knap 40 medarbejdere fra Borgerservice og omkring 20 medarbejdere fra en anden afdeling i social- og arbejdsmarkedsforvaltningen, heriblandt  assistenterne Louise Hansen og Julie Nielsen.

De er i forvejen ret fortrolige med AI og bruger allerede værktøjerne ChatGPT og CoPilot dagligt i deres arbejde til alt fra sparring, idégenerering, opsummering til kvalitetssikring.

Desuden er de begge involveret i et AI-projekt, som skal fremme udviklingen og brugen af AI i kommunens forvaltninger.

Chris Dahl sammen med Julie Nielsen, som er assistent i Social- og arbejdsmarkedsforvaltningens ledelsessekretariat, og Louise Hansen, som er assistent i Arbejdsmarkedsafdelingens sekretariat.

Fingrene ned i materien

Selvom de to HK'ere er nogle skridt foran mange af deres kolleger, når det kommer til at bruge AI-værktøjer i opgaveløsningen, så gav introkurset alligevel noget ekstra med hjem.

Det var især introkursets praksisnære øvelser, der gjorde indtryk. 

En af dem var en billedgenereringsopgave, som deltagerne skulle løse to og to. Den ene skulle forklare et billede, mens den anden skulle skrive en prompt og se, om AI kunne genskabe det.

- Julie og jeg har før set en hel del webinarer om alverdens ting omkring AI. Men på introkurset, var der rent faktisk sat tid af til, at man kunne få fingrene ned i materien og prøve værktøjerne af. Det, tror jeg, har været med til at aflive noget af den berøringsangst over for AI, som nogle måske oplever, vurderer Louise Hansen.

Skræddersyet til de daglige opgaver

Julie Nielsen fremhæver særligt, at kurset var meget målrettet og bygget op over øvelser og redskaber, der var skræddersyet til deltagernes hverdag, fx en AI-assistent, der går ind og kan hjælpe med at lave afgørelser eller henvise til relevant lovgivning i forhold til det, man sidder og arbejder med.

- Vi blev præsenteret for nogle konkrete eksempler, som var tilpasset den forvaltning, den afdeling og de arbejdsopgaver, som HK'ere sidder med til daglig. Det var rigtig godt. Det gør nemlig, at man i højere grad tør give sig i kast med AI, fordi man går fra kurset med konkrete ideer til, hvordan man kan bruge værktøjerne i hverdagen, siger hun.

Chris Dahl vurderer også, at intro-kursets meget praksisnære tilgang har givet medarbejderne en god introduktion til en hverdag, hvor brugen af AI-værktøjer bliver en fælles forudsætning for at kunne løse opgaverne.

- Jeg er rigtig glad for, at vi nu har en fælles forståelse af potentialerne ved kunstig intelligens. Og så er det måske ikke så farligt, når AI pludselig begynder at bevæge sig ind der, hvor vores faglighed bor, siger han. 

Et A- og et B-hold

Men både muligheder og bekymringer fylder, når de tre kigger fremad.

Louise Hansen ser en risiko for, at der opstår forskel på medarbejdere, der tager teknologien til sig, og dem, der ikke gør.

- Hvis man som sagsbehandlere har det samme antal borgere på sin sagsstamme, så vil dem, der formår at bruge AI som et værktøj være rigtig godt hjulpet, mens dem, der ikke rigtig har mod på det, ikke kan arbejde lige så effektivt - og så tror jeg, at vi står med den udfordring, at der kan opstå et A- og et B -hold, siger hun. 

Borgerne bruger også ChatGPT

Chris Dahl er enig.

Han peger på, at borgerne også i stigende grad begynder at bruge AI-værktøjer.

- Når der kommer klager, så kan vi se, at borgerne i højere og højere grad bruger ChatGPT, og ChatGPT er bare mere nuanceret end et menneske i sine følelsers vold og kommer bedre omkring.

Det stiller nogle nye krav til medarbejderne i interaktionen med borgerne.

- Det kommer nemlig til at skabe en kultur, hvor vi skal handle hurtigt. Og så er vi tilbage ved A- og B-holdet. Nogle medarbejdere vil kunne reagere lynhurtigt på klagerne, fordi de bruger de værktøjer, der er til rådighed. Andre kan ikke se potentialet og bliver ufrivilligt hægtet af, siger han.

Der skal være plads til kompetenceudvikling

Derfor understreger sektionslederen, at ledelsen har et stort ansvar for, at HK'ere bliver godt klædt på med nye kompetencer til en tid, der er præget af ikke kun øget digitalisering, men også mange reformer og lovændringer. 

Forandringer, som med Chris Dahls ord understreger "at dét, der har fungeret de seneste 10 år, med garanti ikke kommer til at virke de næste 10 år."

- Man må jo håbe, at lederne ude omkring giver plads til, at medarbejderne får tilegnet sig de nødvendige kompetencer og viden, og fremfor alt gør det trygt at arbejde med AI og blive klogere på det - og her er introkurset i AI en god begyndelse, siger han.