KL og AC

Flere akademikere til yderkommuner

AC og KL har som opfølgning på overenskomstforhandlingerne i 2015 sammen gennemført projektet ”Job derude – Fra Nørrebro til Nørre Nebel ”. Målet er, at flere nyuddannede akademikere får øjnene op for jobmulighederne i en land- og yderkommune.

Af VPT 28/11/2017

KL og AC har gennemført projektet "Job derude- Fra Nørrebro til Nørre Nebel," der skal sikre, at nyuddannede akademikere får et ordentligt kendskab til de job- og karrieremuligheder, der er i landets kommuner.

AC og KL håber, at dette bliver en øjenåbner for nyuddannede akademikere, så de får mod på at søge stillinger langt fra universitetsbyerne. Samtidig skal kommunerne have et bedre indblik i, hvad nyuddannede akademikere kan, og hvad der skal til for at fastholde dem.

I forbindelse med projektet er der gennemført en række interviews med både kandidatstuderende, dimittender, kommunale medarbejdere og kommunale chefer.

Konklusionen er klar, kommunerne rummer nogle job- og karrieremuligheder, som er værd at få øjnene op for. Job- og karrieremuligheder som matcher mange af de ønsker, som akademikerne fortæller om, når de sætter ord på deres ønsker om job med mening, ansvar og indflydelse