Se billederne: Fest for de bedste mindste ideer
Vinderne af Danmarks Bedste Mindste Idé blev kåret 28. maj. Dagen var en en festlig fejring af hverdagsinnovation i kommunerne.
- Vi vil gerne sætte fokus på medarbejdernes kompetencer til innovation. Innovation er ikke for de få, og som medabrejdere, har I forudsætningen for innovation og for at forstå betydningen af de små ideer i hverdagen.
Sådan lød startskuddet til en dag med fokus på hverdagsinnovation - finalen for konkurrencen Danmarks Bedste Mindste Ide samt en masterclass for de fem hold af kommunale hverdagsinnovatører, der hver især har vundet prisen for bedste mindste idé i deres region.
Ordene kom fra arrangørerne bag kampagnen Danmarks Bedste Mindste Ide, parterne KL og KTO, der sammen gennem mange måneder har stået bag konkurrencen om den bedste hverdagsidé, de har arrangeret uddannelse for innovationsagenter i kommuner og haft en innovationskaravane på hjul gennem Danmark.
Råd fra de bedste
Det foreløbige højdepunkt var dagens finale og masterclass'en, hvor de regionale vindere kunne møde et bredt udsnit af nogle af Danmarks fremmeste innovatører og idéskabere og selv få lov at få fingrene godt fedtet ind i innovationsdejen. Der blev blandt andet idéudviklet på, hvordan man gør solcreme til en god oplevelse for ældre, hvordan man undgår tidsspilde og forvirring ved toiletbesøg på plejehjem, og hvordan vigtig information kommer frem til de rigtige mennesker.
Der blev idéudviklet på den høje klinge med en koncentreret indsats, mulitfarvede lapper overalt og højlydte grin, nikken og aha-oplevelser, når inspiratorerne trådte ud på gulvet.
'Gå videre med de ideer, du ikke kan slippe', 'Fokuser på hvordan I sammen kan brænde for det, I laver', 'Gå i kødet på de lede problemer'.
Sådan lød nogle af rådene fra de innovationserfarne oplægsholdere til medarbejderne bag de fem ideer, som via online stemmeafgivning på kampagnens webside, var sendt videre til finalen. Innovationseksperterne er nogle af Danmarks fremmeste og talte Christine Feldthaus, livsstilsekspert mm., Anders Seneca, foredragsholder og forfatter, Lars AP, initiativtager til Fucking Flink-bevægelsen, og Charlotte Gueniau, kreativ direktør i virksomheden Rice.
Boligbytte løb med sejren
De fem innovative mesterhold kom fra Mariagerfjord Kommunes jobcenter i Nordjylland, Daghjemmet Remstruplund i Silkeborg Kommune, Opgangsfællesskaberne i Fredericia Kommune, Plejehjemmet Ugandavej i Tårnby Kommune og et fælleskommunalt hold fra Greve, Høje Tåstrup og Stevns Kommuner.
Finalevinderne blev Opgangsfællesskaberne i Fredericia, der har arrangeret boligbytteferier for deres beboere, så de også kan komme på sommerferie.
LÆS MERE OM VINDERNE FRA FREDRICIA HER
Nedenfor kan du se billeder fra dagen, fra oplæggene, fra de koncentrerede øvelser og fra selve kåringen af Danmarks Bedste Mindste Idé.
Klik på ikonet nederste højre hjørne for at gøre billederne store. Klik derefter på show info i øverste højre hjørne for at læse billedteksterne.