Top banner
Om "Affald i det offentlige rum"

Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og evaluere nye løsninger for affaldshåndtering i det offentlige rum, i samarbejde med kommuner og relevante aktører.

Projektet startede med en kick-off konference i maj 2025, hvor kommuner bød ind med forandringsprojekter, de ønskede at lave.

På den baggrund valgte projektet at gå videre med fire lokale forandringsprojekter. De fire kommuner har henover sommeren og efteråret fået mulighed for at udvikle og teste løsninger med sparring fra projektets konsulenter.

Konsulenthuset Behave Green har faciliteret projektet, der foregår i regi af Fremfærd Bruger. KL og 3F har projektledelsen. 

Resultaterne er sammenfattet i en rapport, der blev præsenteret på en afsluttende konference i januar 2026.

De fire kommuner er: 

  • Silkeborg: Affaldsanalyse af sorteringsindsats i Silkeborg Midtby - hvad er genanvendelsespotentialet?
  • Hvidovre: Kommunen skal starte processen med affaldssortering. Anbefalinger til, hvordan man bedst kommer i gang.
  • Frederiksberg: Hvordan kan man inddrage unge i forebyggelse af henkastet affald?
  • Odense: Styrket samarbejde mellem kommune og civile affaldsindsamlere.