Børnepanel: Sådan inddrages børn i problemløsningen
I projekt ”Styrket Indsats” har børns udtalelser og synspunkter formet de deltagende døgntilbuds lokale arbejdsprocesser. Se hvorfor det ifølge projektlederne er ”en bragende succes”.
- Børn er eksperter i eget liv. Derfor var det interessant at opdage, at vi havde inddraget alle andre i projektet end børnene selv.
Sådan siger Inger Winther Johannsen, partner i PD Academy og initiativtager til et projekt ”Styrket Indsats”, der skal hjælpe anbragte børn til bedre trivsel og skolegang.
Projektbeskrivelsen til det toårige projekt støttet af Egmont Fonden var på plads. Det samme gjaldt et utal af følgegrupper lige fra uddannelsesinstitutioner til fagforeninger, kommuner, ledere og børneorganisationer som Børns Vilkår.
Hov, vi glemte børnene
- De eneste, der manglede at blive inddraget i en følgegruppe, var børnene på de 14 deltagende døgntilbud, altså de personer det hele drejer sig om. Vi sagde hele tiden, at børnenes stemme var repræsenteret ved brugerorganisationerne samt igennem de mange interviews, pædagogerne skulle lave, siger Inger Winther Johannsen.
Det blev startskuddet til en systematisk børneinddragelse - også i følgegrupperne, hvor det såkaldte Børnepanel spiller en afgørende rolle. Børnepanelet består af 25 børn og unge i alderen 12-17 år, alle bosiddende på de 14 tilbud.
De unge har selv ønsket at være med i panelet, der består af en Øst-afdeling, der holder møder på Sjælland og en Vest-afdeling, der har hjemme i Aarhus.
LÆS OGSÅ Anbragte børn efterspørger voksne uden dagsorden
De unge mødes ca. en gang i kvartalet og diskuterer de forslag, som de enkelte bosteder arbejder med.
- De gør præcis det samme som vores øvrige følgegrupper. De legitimerer og kvalificerer projektets indsigter, siger Inger Winther Johannsen.
"Bragende succes"
Hun kalder børnepanelet ”en bragende succes”.
- Vi er meget overraskede over, hvor gode børnene er til at indgå i sådan en kontekst. De er gode til at passe på hinanden. Det er svære emner, vi taler om. Og de forholder sig sagligt og fagligt til emnerne, siger Inger Winther Johannsen.
Ikke et eneste barn har peget på flere iPads som løsningen på, hvordan det skal blive bedre at gå i skole, hvilket nogle måske havde forventet.
- I stedet kom de med reflekterede og meget løsningsorienterede svar f.eks. i forhold til forældreinddragelse. Refleksioner, der gør, at døgntilbuddene nu justerer deres løsningsideer, siger hun.
Vigtig forældreinddragelse
Netop forældrenes rolle var vist sig helt afgørende for barnets trivsel - en rolle der ofte overses, fortæller Ahmet Günes, projektets anden initiativtager.
- Børnene savner forældrene ekstremt meget og bekymrer sig meget om dem. Det er svært at komme afsted i skole, hvis man har tankemylder og tænker på, om mor har det godt. Som et barn sagde: Jeg har faktisk større problemer end skolen at tænke på, siger han.
Her handler det om bedre koordinering mellem skole, botilbud og forældre. Forældrene skal orienteres bedre om, hvad der foregår på skolen, så de kan spørge ind til barnet eller måske have lov til engang imellem at komme over på bostedet og læse lektier med barnet.
Lærerne skal klædes bedre på til at give den målrettede undervisning, det kræver.
- Nogle gange ved læreren ikke, at en elev i deres klasse er anbragt. Så er det jo svært at give den rigtige støtte, siger Ahmet Günes.
Gennemskuer de voksne
En anden ting, som Børnepanelet har peget på som særligt vigtigt, er problematikken omkring ensomhed og følelsen af at være uden for. Her er det afgørende, at alle betydningsfulde personer omkring barnet inddrages.
- Det er lige fra venner, familie, lærere, pædagoger og sagsbehandlere til klubtræneren, kantinedamen, taxachaufføren eller den lokale købmand, siger Ahmet Günes.
Nogle gange er de betydningsfulde voksne ikke fagpersoner, men voksne, der selv har erfaret på egen krop, hvad det vil sige at være anderledes.
- De skiller sig ud, fordi de gør noget for barnet, der er oprigtigt og troværdigt. Det tiltrækkes disse børn og unge af. De er mestre i at gennemskue, hvem der er ægte, og hvem der i deres øjne ikke er ægte. For som de siger: ”Du er her kun, fordi du får løn. Ikke fordi du har lyst”.
Ahmet Günes understreger, at mange voksne oprigtigt er interesseret i barnet, men hvor barnet ikke tror på det, fordi det er en uundgåelig præmis, at de vokser op på nogens arbejdsplads - og at de voksne forlader barnet,¨når de f.eks. skifter arbejde, får børn eller går på pension.
Her skal barnet støttes i at gå ind i netværk, der ikke er professionelle, men vedvarende.
- Hvordan kan vi bygge nogle broer og invitere omverdenen indenfor på institutionerne, så de unge oplever, at det er en succes at være i et socialt fællesskab og måske får lyst til at få snuden ud og begynde på f.eks. fodbold, siger Inger Winther Johannsen.
Børnepanelet har været sådan et socialt fællesskab, der har givet de unge en følelse af at gøre en forskel.
- De føler, at de kan gøre en forskel for andre børn, så når andre børn bliver anbragt, så kunne det blive en anderledes oplevelse for dem, siger Inger Winther Johannsen.