Fagprofessionelle: Vi har brug for at inddrage nyankomne forældre
Kalundborg Kommune er i gang med et projekt, der skal få nyankomne forældre til at deltage i samarbejdet med skole og dagtilbud. På et fyraftensmøde blev en række fagprofessionelle introduceret til værktøjer og viden om at styrke forældresamarbejdet.
I danske skoler og daginstitutioner er forældrene en logisk og vigtig samarbejdspartner. Det er de ikke nødvendigvis i Somalia, Syrien og mange andre lande, der kommer flygtninge fra til Danmark.
Kalundborg Kommune indbød i august lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere og ledere til møde om, hvordan de kan inddrage forældrene i børnenes institutionshverdag, for disse faggrupper prøver ihærdigt at få forældrene inddraget i arbejdet. Ofte lykkes det – men ikke altid.
Manglende erfaringer med samarbejdet
Problemet er som regel ikke manglende vilje hos forældrene, men begrænsede danskkundskaber, uvidenhed om praksis vedrørende skole-hjemsamarbejde, skyhed og en manglende erfaring med, at møder i skole og institution ikke kun finder sted, når der er problemer, men tværtimod handler om at støtte og styrke barnet og at samarbejdet også kan bidrage til, at forældrene føler sig inddraget i det danske samfund.
- Men der er stor kulturforskel i synet på børnene, nævnte en deltager, der havde oplevet, at en forælder bare foldede en af barnets tegninger sammen og lagde den i baglommen.
De to lektorer, Charlotte Bie, og Ulla Kofoed, fra UCC fortalte om den store materialesamling på www.nyankomneforældre.dk, hvor der er både film, praksiseksempler, øvelser, og andre materialer, der kan inspirere til at gribe forældresamarbejdet an på en ny måde.
Tidligere har man typisk set på opgaven med forældresamarbejde som en informationsopgave, hvor tilstrækkelig information om daginstitution og skole var løsningen, forklarede Charlotte Bie. Man har også set på opgaven som en kulturopgave, hvor løsningen var at tilbyde forældrene kurser i dansk børneopdragelse for derved at undgå at børnene skulle navigere mellem to forskellige sæt normer og regler.
En anden tilgang til samarbejdet
Begge tilgange er stadig aktive i dag, fortalte Charlotte Bie.
- Men vi har ønsket at arbejde med en anden tilgang, hvor vi ser på forældresamarbejde som en (kulturel) praksis, der udøves af forældre og professionelle. For at nye forældrene skal kunne deltage ligeværdigt og myndigt må man tilrettelægge sin praksis, altså sine møder, arrangementer og information på forældreintra på måder, som rent faktisk giver mulighed for deltagelse for nyankomne forældre.
- Det er en didaktisk opgave for jer som professionelle og en opgave, som vi har mange konkrete redskaber og øvelser der kan understøtte, forklarede Charlotte Bie.
Charlotte Bie nævnte, at man måske skal begynde med en helt ny indgang og spørge, hvad forældrene kommer til og hvilke forventninger, de har til at gå i dansk børnehave eller skole.
- Det er en proces at omdanne forældrene fra marginale til centrale deltagere i barnets liv i Danmark, sagde Ulla Kofoed.
Hun nævnte, at det er vigtigt, at forældrene føler sig velkomne og føler, at de bliver set.
- Men det er vigtigt, at man ikke ved det første møde overdænger dem med information, men at de måske bliver vist rundt i institutionen, ser nogle billeder og får en forklaring på, hvordan dagen forløber, så de ved, hvilke aktiviteter deres børn kommer til at indgå i.
Små hjemmeopgaver
En deltager foreslog, at man giver forældrene en cd med danske børnesange og læse-let bøger som for eksempel Peter Pedal eller Pippi, så børnene forstår dansk børnekultur.
- Man kan også give børnene små hjemmeopgaver, som inddrager forældrene, så eleverne for eksempel skal komme tilbage til skolen med eksempler på noget hjemmefra, der er cirkelformet, eller de skal måle noget op med decimaltal, og kan i den anledning komme og fortælle, hvad højden og vægten på den nyfødte lillesøster er, samtidig med at de har drøftet noget fagligt med forældrene.
- Det er godt at finde på noget, så forældrene – også de danske – bliver optaget af det og føler sig inddraget, sagde Ulla Kofoed.
Efter mødet spurgte vi nogle af lærerne og pædagogerne, hvorfor de deltog i mødet, hvilke udfordringer de selv har med samarbejdet med nytilkomne forældre – og om de fik brugbar viden med hjem fra mødet.
Annette Frihed, Områdeleder i Børnehusene Team Høng:
- Jeg er områdeleder for dagplejerne, og har deltaget i et projekt om det samme, så jeg havde i forvejen sat mig ind i materialet og kender nyankomneforældre.dk.
Det rummer en rigtig god kombination af forskning og praksis, og især er det godt, at der er eksempler på, hvordan man inddrager medarbejdernes erfaringer. Min opgave er jo at videreformidle den brugbare viden til teamlederne, som har kontakt til de dagplejere, der modtager børn af nye flygtninge i deres hjem.
Det er en særlig udfordring, når flygtningefamiliers børn kommer i dagpleje, for når familien afleverer sine børn, bliver dagplejerens hjem til en offentlig institution i deres øjne, og det er svært at for dem at forstå grænserne mellem institution og privat hjem.
Jeg tror, at meget af det, jeg har hørt her i dag – og de materialer, der er samlet på sitet, også kan være brugbart for dagplejerne. Jeg tror faktisk, at vi kommer til at bruge det meget, selv om vi endnu ikke har frygteligt mange børn med flygtningebaggrund i vores dagplejer. Men pludselig en dag har vi måske nogle, og så er det godt at vide, hvordan man kan inddrage forældrene.
Nelly Bonde, leder, Kalundborg Asylbørnehave:
- For at undgå misforståelse vil jeg lige sige, at Asylbørnehave ikke har noget med flygtninge at gøre. Det har den heddet fra gammel tid, men over de sidste par år har vi fået rigtig, rigtig mange børn med syrisk eller somalisk baggrund. Jeg tror, omkring 25 procent af børnene har fremmed baggrund, og forældrene kan ikke sproget. Der er virkelig en sprogbarriere.
Heldigvis får vi snart en virksomhedspraktikant med somalisk baggrund, der også kan arabisk. Det glæder vi os til, for jeg tror, det bliver en stor hjælp, men vi gør også brug af Appen Say Hi, så vi ved hjælp af den kan oversætte for forældrene, at vi for eksempel skal på tur i morgen.
Jeg er kommet i dag, fordi jeg gerne vil have flere hjælpemidler og redskaber til at overtale forældrene til at være aktive i forældresamarbejdet, for jeg tror faktisk gerne, de vil. Nogle af dem vil gerne være med fra starten, andre er lidt mere tøvende, og vi har jo brug for tolk, når vi skal forklare tingene for dem.
Vi bruger også piktogrammer og dialogkort i samtalerne med forældrene, men jeg vil gerne høre, hvilke andre muligheder, der er. Jeg kan nævne et sjovt eksempel med en far, som vi havde fortalt, at vi skulle lave fastelavnsris. Han vidste godt, hvad ris var – jasminris og basmatiris…men fastelavnsris havde han aldrig hørt om.
Mie Tang-Jensen, Børnehaveklaseleder, Høng Skole
- Det er en udfordring, når børn af forældre med udenlandsk baggrund kommer i skole uden kendskab til noget som helt dansk. Vi havde en dreng, som kun havde været i Danmark i en uge, da han begyndte hos os. Han er i øvrigt kommet godt i gang – men det er en barsk start for et lille barn, der slet ikke taler dansk.
De sproglige problemer giver os mange udfordringer, så jeg er kommet i dag, fordi jeg forventer at få nogle redskaber til at formidle til forældrene, at vi gerne vil inddrage dem mere, og så de kan se en mening i at deltage i forældresamarbejdet.
Forældrene vil jo gøre alt for deres børn, men de forstår ikke vores måde at gøre tingene på, så det er ikke kun et sprogligt problem, så jeg håber, jeg kan få ideer til at inddrage forældrene.
Karin Peitsch Kure, lærer. Skolen på Herredsåsen:
- Jeg er kommet, fordi jeg gerne vil inddrage lærerne mere i samarbejdet. Vi har en del elever fra Syrien, og en del forældre, der har den opfattelse, at møder på skolen er noget grimt noget. De er vant til, at når de bliver bedt om at komme til møde på børnenes skole, skyldes det, at der er problemer. Det er svært at forklare dem, at sådan er det ikke i Danmark. Jeg vil gerne have nogle redskaber til at give dem forståelse for det og til at få en dialog med forældrene om, at vi i Danmark har meget samarbejde mellem forældre og skole. Men vi oplever, at nogle forældre aldrig kommer, når vi inviterer dem.
På skolen har vi tidligere haft sprogklasser, hvor der var tolke med i klassen. Det betød jo også, at samarbejdet med forældrene blev nemmere, men nu skal tingene gøres på en anden måde, og så må vi jo prøve det.
Jeg havde nok en forventning om, at jeg ville få lidt flere guldkorn med hjem i dag, så vi havde noget konkret at arbejde med – men det er nok noget andet, når man har erfaring fra en sprogklasse.
Lise Theils Fafner, lærer, Skolen på Herredsåsen:
- Der er jo ikke kun tale om sproglige udfordringer for børnene i vores skole. Det er det hele….en anden kultur, en anden tilgang til skolen og alt det der med, at de forbinder møder på skolen med noget negativt. Vi prøver selvfølgelig at have en dialog med forældrene ved hjælp af en tolk, men alligevel kan forventningsafstemningen være vanskelig.
Jeg har erfaring og uddannelse i dansk som 2.sprog, men jeg er kommet for at få konkrete ideer til, hvordan jeg bedre kan inddrage forældrene, og jeg synes, vi har fået mange fine input og ideer til, hvordan vi kan skabe dialog og inddrage forældrene.
Tekst og foto: Ingrid Pedersen
Andres erfaringer, forskning og viden om, hvordan man inddrager flygtningeforældre og andre, der lige er kommet til Danmark i deres børns institution eller skolegang kan hentes her: www.nyankomneforældre.dk
Projektet 'Styrket samarbejde med nyankomne forældre' er sat i gang af Fremfærd Børn og udvikles af KL, Danmarks Lærerforening, BUPL og FOA i fællesskab. Du kan finde redskaber og viden på siden nyankomneforældre.dk.
Derudover har professionshøjskolerne UCC og VIA udviklet et kompetenceforløb, som skal afprøves i en række teams i to kommuner, hvorefter det kan rekvireres af skoler og dagtilbud landet over. Forløbet, der er inspirereret af aktionslæring, tager afsæt i deltagernes egne konkrete udfordringer og styrker praktikernes kompetencer til at inddrage de nytilkomne forældre i dialog og samarbejde og i den pædagogiske hverdag. Endelig vil resultaterne blive delt på en konference den 11. december 2017.
Kontakt
Charlotte Bie
Lektor, projektleder på UCC
Fremfærd Børn er et samarbejde på tværs af parterne på det kommunale arbejdsmarked om udvikling af kerneopgaverne omkring børn og unge i daginstitutioner, folkeskoler og i klubber. Ambitionen er at nyttiggøre eksisterende, praksisnær viden i hverdagen.
