Kunstig intelligens (AI) kan frigøre tid til borgernær pleje, sikre bedre dokumentation og hjælpe medarbejdere med læse-skrivevanskeligheder til en lettere arbejdsdag.

Med brug af talegenkendelse og AI-teknologi kan man optage samtaler med borgeren, transskribere disse samtaler og efterfølgende kategorisere og placere dele af samtalen og nøgleord i omsorgsjournalen.

Det giver også mulighed for højtlæsning og opsummering, så man kan lytte til en borgerjournal, mens man cykler fra én borger til en anden. 

Har medarbejderne brug for ekstra støtte?

Potentialet er enormt, men ny teknologi implementerer ikke sig selv. For medarbejderne skal være med på vognen.

Og hvad siger medarbejderne til at skulle arbejde på en ny måde? Har de brug for ekstra støtte og kompetenceudvikling? Opstår der nye dilemmaer og ændrede roller?

Og hvilke ledelsesmæssige overvejelser og organisatoriske perspektiver er der i spil, når AI-teknologier skal implementeres i hverdagen i landets kommuner?

Kobler sig på teknologiprojekt

Forandringen fra tale til tekst via talegenkendelse er en væsentlig forandring i medarbejdernes arbejdsliv.

Derfor gennemfører Fremfærd Sundhed og Ældre i 2025 et projekt, der skal gøre os klogere på, hvordan man bedst udnytter de mange gevinster, der kan opnås ved at anvendes AI-teknologi til nye sundhedsløsninger.

Projektet følger det såkaldte TALT-projekt, der har deltagelse af 11 kommuner og skal udvikle et AI-værktøj til talegenkendelse og dokumentationsstøtte for medarbejdere i sundheds- og ældreplejen.

Hvad gør det, når teknologien virker?

- Historisk set har man været meget fokuseret på, hvad teknologien kan, og at teknologien virker, men hvad gør det så, når teknologien virker? Selvom mange gerne vil have den nye teknologi, så er det en stor forandring for medarbejderne og hele organisationen, som der skal fokus på, siger Morten Ejlersen, der er programleder i KL og projektleder på Fremfærd-projektet sammen med chefkonsulent i OAO, Dorthe Storm Meier.

Derfor har man i Fremfærd Sundhed og Ældre valgt i tilknytning til teknologiprojektet TALT at igangsættes et projekt, som skal belyse forandringens omfang samt komme med anbefalinger til god implementering.

- Det spændende ved Fremfærd-projektet er, at vi er helt nede i praksis og den daglige udførelse af kerneopgaven. Ved at afdække forskellige medarbejdergruppers oplevelser og videns- og kompetencebehov i forbindelse med introduktion af talegenkendelse, får vi et bedre grundlag for at implementere og udbrede værktøjet til kommunernes medarbejdere, når teknologien er moden, siger Dorthe Storm Meier, der repræsenterer de offentligt ansatte i OAO.

AI lytter med på samtalen

Talegenkendelse eller tale-til-tekst, er en teknologi, der gør det muligt for computere eller andre enheder at genkende og transskribere menneskelig tale til tekst.

Det kan fx bruges i forbindelse med den sygeplejefaglige udredning, hvor en sygeplejerske har en samtale med en borger om nogle emner.

- Talegenkendelses-teknologien kan på baggrund af samtalen indfange de ord, der er relevante at journalisere. Derudover kommer teknologien med forslag til, hvad der kan skrives hvor i dokumentationssystemet, siger Morten Ejlersen fra KL.

Han understreger, at den enkelte medarbejder fortsat skal sikre, at det nødvendige og tilstrækkelige dokumenteres, men at teknologien kan forenkle administrative arbejdsgange og reducere tiden som anvendes til den daglige dokumentation.

Samtidig giver teknologien mulighed for i højere grad at understøtte medarbejdere med læse- og skrivevanskeligheder digitalt, så der skabes øget kvalitet og medarbejdertrivsel.

- Det det kræver, at medarbejderne er fortrolige med teknologien, og at der sættes ressourcer af til den organisatoriske implementering, siger han.

Mange forskellige dialekter

Ifølge Morten Ejlersen har det taget lang tid, før teknologien til talegenkendelse i dansk kontekst er blevet moden nok til afprøvning. Sprogmodellen har bl.a. skulle trænes i at forstå de variationer, der kan være i det talte sprog.

Der findes ca. 32 forskellige dialekter i Danmark. Så bare det at forstå det talte ord og kunne skrive det ned, er en udfordring.

- Noget andet er at vide, hvor det skal stå. Vi ved, at ensartet dokumentation er en svær disciplin, ikke mindst når det går på tværs af kommunegrænser, vagtlag og medarbejdergrupper, siger han.

Lyt til borgerjournal på cyklen

En anden hjælp i teknologien er muligheden for højtlæsning og opsummering. 

I hjemmeplejen er det vigtigt, at medarbejderne orienterer sig i den enkelte borgers journal inden et besøg. TALT-projektet undersøger derfor, om AI kan hjælpe med at skabe overblik over borgerens plejeforløb.

- Ideen er, at når du som medarbejder sætter dig på cyklen og skal ud til Fru Hansen på Amager, så kan du få journalen i ørerne og lige høre, hvad er der sket siden sidst, og hvad der er vigtigt at huske. På den måde slipper du for at skulle finde din tablet frem og stå med den udenfor borgerens hjem, siger Morten Ejlersen.

Observerer afprøvninger i fire kommuner

Konsulenthuset Resonans er tilknyttet Fremfærd-projektet og har til opgave at udarbejde en behovsanalyse, der belyser de behov og udfordringer, som forskellige medarbejdere i forskellige kommuner forventes at opleve, når talegenkendelse introduceres i deres hverdag.

Fremfærds projekt følger afprøvningerne i fire af de kommuner, der deltager i TALT-projektet, nemlig København, Aarhus, Roskilde og Hjørring, fortæller David Jul, der er partner i Resonans.

- De fire kommuner er såkaldt indsigtskommuner, hvor vi observerer afprøvninger og laver interviews med medarbejdere, ledere og konsulenter. Vores fokus er på medarbejderbehov, men vi ser også på, hvad det betyder for ledelse, for kvalitet og hvilke forudsætninger, der er for en god implementering, siger David Jul.

Medarbejdere er ikke teknologiforskrækkede

Han har interviewet sygeplejersker, der har testet de første prototypeløsninger, hvor de automatisk får transskriberet simulerede samtaler med borgere baseret på realistiske scenarier, og hvor AI kommer med forslag til placering i omsorgssystemet.

Han har også interviewet social- og sundhedsmedarbejdere, der endnu ikke har afprøvet AI-teknologi, om deres generelle holdning til kunstig intelligens i dokumentationen i ældreplejen.

- De fleste er positive overfor ny teknologi, hvis det kan hjælpe dem i arbejdet og gøre ting smartere. De er ikke teknologiforskrækkede og har det fint med, at borgersamtaler optages, for som flere påpeger, så kan det hjælpe dem, hvis der kommer serviceklager fra pårørende, siger David Jul.

Potentialet i TALT-projektet skal frigives

Det er ambitionen, at Fremfærd-projektets resultater skal give værdi for alle landets kommuner og deres medarbejdere ved at give et solidt vidensgrundlag for den gode introduktion og rette kompetenceudvikling til talegenkendelse.

- I sidste ende er målet, at vi får frigivet potentialet i TALT-projektet, så det frigiver tid til omsorg og nærvær for borgerne og samtidig forbedrer trivsel, arbejdsglæde og arbejdsmiljø for medarbejderne, siger Dorthe Storm Meier fra OAO.

Morten Ejlersen fra KL understreger, at der er et kæmpe potentiale i TALT, men at der vil være tale om et kæmpe forandringsprojekt den dag, teknologien skal introduceres til den brede medarbejdergruppe i kommunerne.

- Det er en stor forandring, selvom mange gerne vil den. AI-løsninger er virkelig efterspurgte både blandt medarbejdere, kommuner og staten. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi i god tid overvejer, hvad det er for en konkret forandring, det kommer til at påføre medarbejderne, og tager højde for det i implementeringen, siger han. 

Behovsanalysen fra Resonans ventes at ligge klar i oktober og vil blive offentliggjort på VPT. Der vil blive afholdt et webinar den 22. oktober fra klokken 12-14 for interesserede kommuner. Tilmelding vil fremgå af VPT.