Nye hæfter om social kapital

Nye hæfter om social kapital

BAR har udgivet nye værktøjshæfter, hvor I kan få viden og inspiration til arbejdet med social kapital på arbejdspladsen.

Af Helga Grønvold 12/12/2013

For begynderen

I hæftet 'Stærke samarbejdsrelationer' kan du læse, hvad social kapital er, hvordan den måles, og hvordan I kan arbejde med social kapital i praksis. I hæftet finder du også praktiske øvelser og erfaringer fra fire uddannelsesinstitutioner.

For den øvede

Hvis du gerne vil arbejde videre med jeres sociale kapital. Så giver hæftet 'Kom videre med social kapital', seks værktøjer til at skærpe jeres fokus på kerneopgaven.

Hæftet beskriver også, hvad du kan gøre for at styrke samarbejdet, og hvordan man som leder står i spidsen for ordentlige forandringer.

'Kom videre med social kapital' bygger på det første hæfte, 'Social Kapital' fra 2012.