Kronikere får en bedre hverdag med ABLE-forløb
Det nyudviklede ABLE-program lærer deltagerne at problemløse og mindsker problemer med daglige gøremål som påklædning og madlavning.
Verden over lever et stigende antal mennesker med kroniske sygdomme, og mange af dem oplever problemer relateret til at varetage den almindelige daglige livsførelse (ADL-opgaver) som for eksempel påklædning, madlavning og tøjvask. Studier viser, at ergoterapi generelt kan fremme ADL-evnen, men viden om det virkningsfulde indhold i ergoterapeutiske interventioner er mangelfuld.
Forskningsprogrammet ‘En bedre hverdag’ er etableret med en ambition om at udvikle, evaluere og implementere et ergoterapeutisk interventionsprogram, der er designet til at fremme ADL-evnen hos mennesker med kroniske sygdomme.
I tidligere studier er programmet blevet udviklet, baseret på forskningsbaseret viden, ergoterapeuters erfaringer og behov og præferencer hos mennesker, som oplever ADL-problemer som følge af kroniske sygdomme.
Det nye ergoterapeutiske forløb
Det ergoterapeutiske program går under navnet ABLE. ABLE er et 5-8 ugers program, der leveres i borgerens hjem.
Programmet er systematisk i sin opbygning, og indholdet tilpasses den enkelte borger. Der anvendes standardiserede redskaber til vurdering af ADL-evnen, og borgeren involveres aktivt i at sætte mål og finde, afprøve og øve løsninger. Tilgangen til at finde løsninger er kompensatorisk med henblik på at gøre udførelsen mindre anstrengende, mere effektiv, mere sikker eller mere selvstændig.
Evaluering af forløbets effekt
Det overordnede formål med det aktuelle studie var at undersøge, om borgere, der deltager i ABLE-programmet, opnår en bedre ADL-evne sammenlignet med borgere, der modtager ’sædvanlig ergoterapi’.
Studiet er gennemført i Herning Kommune, og de kommunale ledere og ergoterapeuter var tidligt involverede i planlægningen af evalueringen. Et tæt samarbejde mellem forskningsgruppen og Herning Kommune har været forudsætning for at lykkes med implementering af programmet i den kommunale rehabiliteringspraksis og med den omfattende evaluering.
Effektevalueringen var designet som et randomiseret kontrolleret forsøg med 78 borgere fra Herning Kommune inkluderet. 38 borgere modtog den nyudviklede intervention ABLE, og 40 borgere modtog ’sædvanlig ergoterapi’.
Tre ergoterapeuter i Herning Kommune blev oplært i at levere ABLE-programmet, som beskrevet i ABLE-manualen. De deltog i en tre-en-halv-dages workshop med introduktion til programmet, de bagvedliggende teorier og modeller samt øvelser i at anvende programmets redskaber. De ergoterapeuter, der leverede sædvanlig ergoterapi, blev instrueret i at levere forløb, som de sædvanligvis ville gøre.
Der blev indsamlet data hos hver enkel deltager, før forløbet blev sat i gang, umiddelbart efter afslutning og efter seks måneder.
Studiets resultater
Studiet viser, at deltagere i begge grupper (ABLE og sædvanlig ergoterapi) opnåede positiv forandring i ADL-evne, umiddelbart efter forløbet var afsluttet.
Hos de deltagere, der modtog ABLE, fortsatte den positive forandring frem til seks måneder efter opstart, hvorimod de deltagere, der havde modtaget sædvanlig ergoterapi, mistede den opnåede forbedring.
Resultaterne indikerer således, at ABLE har potentiale til at opnå langtidsholdbare positive forandringer i ADL-evne hos mennesker med kroniske sygdomme.
Hvad er det nye i ABLE-programmet?
- Programmet er systematisk i sin opbygning, og der anvendes standardiserede redskaber til vurdering af ADL-evnen
- Deltagerne involveres aktivt i at sætte mål og i at finde, afprøve og øve løsninger – de lærer at problemløse
- Fokus flyttes fra de kroniske sygdommes symptomer til de daglige gøremål
- Der anvendes kompenserende strategier til at løse ADL-problemerne
Der arbejdes aktuelt på at rejse forskningsmidler til implementering af ABLE-programmet i flere danske kommuner.
I det nyudviklede ergoterapeutiske ABLE-program lærer deltagerne at problemløse. Programmet tager 5-8 uger, og det foregår i borgerens hjem
Gennem en grundig undersøgelse, samarbejde om at sætte mål og afprøvning af løsningsmuligheder i hjemmet, får borgeren strategier til at mindske problemer med udførelse af daglige gøremål som påklædning, madlavning og rengøring.
ABLE er en problemløsende proces:
- I den indledende undersøgelse af borgerens ADL-evne anvendes to standardiserede redskaber. Det ene er et interview, ADL-Interview (ADL-I), hvor borgerens egen oplevelse af ADL-evnen afdækkes. Det andet er en observation, Assessment of Motor and Process Skills (AMPS), hvor ergoterapeuten observerer, at borgeren udfører to hverdagsopgaver, og derigennem vurderer kvaliteten af borgerens udførelse af opgaverne. Kombinationen af de to metoder er vigtig, fordi de giver forskellige informationer om ADL-evnen.
- Samarbejdet mellem borgeren og ergoterapeuten om at sætte mål for indsatsen er grundlæggende for den problemløsende proces. Målene fører til en dialog om mulige årsager til ADL-problemerne og til at identificere realistiske løsningsmuligheder.
- Borgeren afprøver og øver løsningsmulighederne samt modtager råd/vejledning. ABLE tilbyder ni interventionskomponenter, som skræddersys til den enkelte borger, og som bygger på kompenserende principper.
- Forløbet afsluttes med revurdering af ADL-evnen med ADL-I og AMPS samt vurdering af målopfyldelse.
Sædvanlig ergoterapi, som observeret i studiet:
Her anvendtes ingen standardiserede undersøgelsesredskaber. I de fleste tilfælde arbejdede ergoterapeuten ud fra mål, som var fastsat af visitationen, fremfor i et samarbejde mellem borgeren og ergoterapeuten. I lidt mere end halvdelen af forløbene øvede borgerne udførelse af ADL-opgaver, f.eks. med inddragelse af et nyt hjælpemiddel, samt modtog råd/vejledning. Alle forløb blev afsluttet uden brug af standardiserede redskaber til vurdering af borgerens ADL-evne.
Projektet er støttet af Den Kommunale Kvalitetsudviklingspulje.
I alt var 78 borgere med i studiet. Den ene halvdel fik et ABLE 2.0-forløb, mens den anden halvdel fik sædvanlig ergoterapi. Af de medvirkende borgere var 90 procent pensionister, og næsten 65 procent havde mere end én kronisk tilstand.
På baggrund af studiets resultater kan det konkluderes, at ABLE 2.0 havde effekt i forhold til at opnå forbedringer i observeret motorisk ADL-evne i form af nedsat anstrengelse (klodsethed, fysisk udmattelse og træthed) blandt personer med kroniske tilstande.
De opnåede langsigtede effekter på den observerede motoriske ADL-evne tilskrives den systematiske tilgang til problemløsningsprocessen og den aktive involvering af borgeren i processen.
Resultaterne understøtter ideen om et generisk program, der kan anvendes på tværs af kroniske sygdomme, alder og køn.
Konklusionerne danner grundlag for at anbefale iværksættelse af forskningsaktiviteter, der sigter mod implementering af ABLE-interventionsprogrammet i kommunal rehabiliteringspraksis.
Parallelt med denne effektevaluering blev der indsamlet data til en procesevaluering, en realistisk evaluering og en økonomisk evaluering. Resultaterne af disse vil senere blive tilgængelige her på siden.
Artiklen er skrevet af:
Vita Hagelskjær, Cecilie von Bülow, Kristina Tomra Nielsen, Marius Henriksen og Eva Ejlersen Wæhrens
Udviklingen af det nære sundhedsvæsen i kommunerne stiller store krav til sundhedspersonalets viden og kompetencer. I forbindelse med overenskomstfornyelsen i 2018 aftalte KL og Sundhedskartellet derfor en pulje for praksisnær forskning og kvalitetsudviklingsprojekter i kommunerne.
De 10 projekter fokuserer på forebyggelse og rehabilitering til borgere med kroniske sygdomme og på, hvordan kommunerne kan forebygge indlæggelser og genindlæggelser.
Projekterne skal give borgerne en bedre hverdag med mere sammenhængende borgerforløb eller ved at forbedre borgernes funktionsevne, så de kan mestre eget liv og gøre ting, som giver livskvalitet.
Læs mere om projektet på KL.dk
Så kontakt:
Specialkonsulent Henriette Mie Hansen, KL
Tlf. +45 3370 3409
E-mail hemh@kl.dk
Chefkonsulent Mette Langager, Sundhedskartellet
Tlf. +45 4695 4062
E-mail mel@dsr.dk
