Mad, papir, pap, metal, glas, plastik, fødevarekartoner, tekstiler, restaffald og farligt affald. 

Alle danskere skal sortere i mindst 10 typer affald. Selvom det generelt går godt med sorteringen, er der plads til forbedringer.

Dette gælder ikke mindst i boligforeninger og etageejendomme, hvor mange beboere deles om de samme containere, og hvor forskellige aktører har et fælles ansvar for affaldshåndtering.

Manglende ejerskab kan betyde fejlsortering, og dermed at alt for meget affald ender i restbeholderen i stedet for til genanvendelse.

Affaldsaktører samlet til to workshops

Det skal der gøres noget ved, og derfor har Fremfærd Bruger i projektet "Fremtidens renovation" set nærmere på netop affaldshåndtering i etageejendomme med udgangspunkt i boligområdet Eskebjerggård i Måløv udenfor København.

Der er blevet afholdt to workshops i Eskebjerggård, et almennyttigt boligbyggeri bestående af flere end 400 lejligheder, med deltagelse af bl.a. affaldsselskab, kommune, boligbestyrelse og gårdmænd/ejendomsserviceteknikere.  

Det er vigtigt at få alle parter med, fordi det kan være uklart, hvem der har ansvaret for fejlsortering i en etageejendom.

- Fordi ingen rigtig har ejerskab over affaldsbeholderne, kan der opstå en kultur, hvor man peger fingre og skubber ansvaret rundt i stedet for at finde løsninger og opbygge samarbejde, siger Loke Bisbjerg Nielsen fra konsulenthuset Behave Green, som har gennemført projektet på vegne af Fremfærd Bruger.

Affaldets vej fra lejlighed til container

For at blive klogere på, hvem der gør hvad i forhold til affald, og hvor der kan sættes ind, blev der derfor gennemført en brugerrejse med deltagelse af alle de involverede aktører.

Fordelen ved en brugerrejse er at beskrive brugernes eller i dette tilfælde beboernes nuværende praksis på affaldsområdet. Brugerrejsen startede i én beboers lejlighed. For hvordan kommer affaldet fra lejlighed og til containerne i gården?

- Vi tog ophold forskellige steder, i lejligheden, i opgangen og i gården, og alle kunne stille spørgsmål undervejs, forklarer Loke Nielsen.

I lejligheden viste det sig, at beboerne ikke har mulighed for at sortere affaldet i mere end to-tre fraktioner. I stedet har de fået udlevet en pose udviklet af Ballerup Kommune til at bære affald ned i.

Posen er inddelt i seks rum, men rummene er lige store, hvilket ikke er praktisk, da nogle affaldstyper fylder mere end andet. Samtidig er der en fælles bundplade, der hurtig bliver nusset og er svær at gøre rent.

- Beboerne opgav hurtigt at bruge posen, hvilket kommunen blev opmærksom på i forbindelse med brugerrejsen, siger Loke Bisbjerg Nielsen.

Brugerrejse gav bedre skiltning

Det gode ved den fælles brugerrejse var, at alle så tingene med de andres perspektiv og kunne stille spørgsmål og få svar undervejs. I gården blev der blandt andet kigget på, hvor spandene står, og om skiltningen er tydelig.

- Er det nemt at finde ud af, hvor man skal hen med sit affald? Og står beholderne hensigtsmæssigt, i forhold til at man skal videre med bussen eller ned at handle?

I Eskebjerggård er udfordringen, at beholdere til mad og restaffald er tæt på opgangene, mens de øvrige fraktioner er længere væk. Det betyder, at nogle beboere undlader at sortere affaldet, men i stedet putter det hele i beholderen til restaffald, forklarer Loke Bisbjerg Nielsen.

Brugerrejsen har dog betydet bedre skiltning, forklarer René Nørst, afdelingsinspektør i Eskebjerggård.

- Vi har sat større skilte på madaffald og restaffald med piktogrammer, der bl.a. viser, at pizzabakkerne skal i restaffald. Det har hjulpet noget, siger han. 

"Nu kan vi snakke frit fra leveren"

Projektets erfaringer viser, at det er afgørende, at de forskellige aktører har en dialog og tager ud og kigger på problemstillinger sammen, sådan som det skete under de to workshops.

Projektet viser også, at især samarbejdet mellem renovationsarbejdere og ejendomsserviceteknikere er vigtigt og med fordel kan udbygges.

- Nogle af skraldemændene sagde, at de ville ønske, at de havde en liste med telefonnumre på ejendomsserviceteknikerne i deres område, så de kan ringe og sige: "Hey, jeg havde lige det her problem i dag, eller kan du sige til beboerne, at de ikke må stille cykler ind til skraldeskuret, for så kan jeg ikke hente skrald, siger Loke Bisgaard Nielsen.

Selvom telefonlisten endnu ikke er en realitet, er samarbejdet blevet bedre, påpeger Finn Nordahl Jacobsen, der er afdelingsdeler i Ressourceindsamling A/S, som repræsenterer de skraldemænd, der samler skrald i Eskebjerggård.

- De to workshops har givet en bedre kontakt til boligbestyrelse og gårdmænd. Det er meget givtigt at have tid til at mødes og snakke sammen. Det giver en helt anden dialog bagefter. Nu kan vi snakke frit fra leveren, hvis der er problemer, siger han.

Affaldstjeneste på besøg

Når parter, der ikke plejer at snakke sammen, har en dialog, viser der sig ofte nye muligheder - fx kom det frem under en workshop, at Ballerup Kommune har en affaldstjeneste, der tilbyder at komme ud og fortælle om korrekt sortering - et tilbud, boligbestyrelsen i Eskebjerggård nu overvejer at bruge i forbindelse med den årlige sommerfest.

Kommunen har typisk også affaldsguides i forskellige sprog, hvilket ofte efterlyses af renovationsarbejderne.

I det hele taget er der brug for mere dialog på tværs, viser projektet.

- Tænk hvis kommunen fx lavede nogle halvårlige eller årlige træf, hvor man inviterer alle aktører ind til at tale om den nyeste viden på området, ny lovgivning, og hvilke problemer, man oplever derude, og hvordan man sammen kan løse dem, siger Loke Bisgaard Nielsen. 

Kommune: Vi har alle et ansvar

Claus Beck Schmidt er miljømedarbejder i Ballerup Kommune og har deltaget i projektet. Han kan godt se, hvordan kommunen kan påtage sig ansvaret for at samle aktørerne omkring bedre affaldshåndtering i etageejendomme

- Det kræver tid og ressourcer, men det er tydeligt, at det giver nye løsninger, når der er en faciliteret dialog mellem forskellige parter. For vi har alle et ansvar for affaldshåndteringen i etageejendomme, siger han.

I Eskebjerggård er afdelingsinspektør René Nørst glad for, at alle parter har fået en snak om ejerskab.

- For det bliver let boligselskabets problem, at beboerne ikke kan sortere deres affald. Det dur ikke, for så er det mine gårdmænd, der skal rende og rode i folks affald, fordi det er fejlsorteret. Det giver ikke mening, siger han.