Hvordan opstod ideen til projektet?

Det startede med en studietur til Boston for en del år siden, hvor vi snakkede med medarbejdere på MIT (Massachusetts Institute of Technology) om borgerens brug af medier, og hvordan borgere kan få indflydelse på medier og lokalsamfund. Her hørte vi en medarbejder fortælle om et projekt, de kaldte ’dataterapi’, hvor medarbejderen tog ud og lavede workshops i små lokalsamfund og gennem brug af data fortalte historier fra lokalsamfundet. Det, synes vi, lød enormt spændende.

Er det bibliotekets rolle at klæde borgere på til at kunne bearbejde data?

Det fylder meget for os folkebiblioteker at skabe dannede, aktive borgere, der kan deltage i demokratiet. Hvor opgaven for 100 år siden var at give adgang til bøger og lære at læse, så handler det i dag om at kunne bruge data. På den måde er arbejdet med data en naturlig forlængelse af bibliotekets arbejde med bøger, læsning, trykte materialer, internet, online information og informationssøgning.

Handler dette projekt om dataetik og datasikkerhed?

Nej, det gør det ikke. Vi har i mange år arbejdet med det, vi kan kalde digital dannelse og dataetik - hvad må man, og hvad må man ikke bl.a. i forhold til GDPR. Nu går vi skridtet videre og ser på, hvordan man kan bruge data proaktivt. Data bruges allerede i dag i alle større innovationer i erhvervslivet, det bruges i forskningen, det bruges af Amazon og Google. Men hvordan kan man som borger finde de rå tal og arbejde med dem? Det er jo i virkeligheden et spørgsmål om, at man som borger får mere handlekraft og flere muligheder for at have en stemme. Det handler meget om, hvad biblioteket er.

Hvad vil det sige at gøre data mere anvendeligt for borgerne?

I starten havde vi en forestilling om, at vi ville arbejde med big data - altså de her enorme mængder af data, der bliver produceret - men det kræver et stort kendskab til computerprogrammering. Vi har prøvet forskellige ting af: Vi har lavet workshops og skoleforløb, og vi har arbejdet med et format, der hedder ’datajournalist’. Her arbejdes med, hvordan man kan gå på nettet og finde data og visualisere disse data, så man får fortalt en tydelig historie.

Er I blevet klogere på, hvordan man som borger kan bruge data proaktivt?

Udfordringen er, at det er virkelig komplekst. Det er vanskeligt at tage noget, der er så komplekst og koge det ned til fire slides i en PowerPoint til en 8. klasse. Én af de ting, vi har arbejdet rigtig meget med, er at forsøge at skille teknologi fra indhold. Ligeså snart man laver undervisning, hvor der er teknologi ind over, kan ting gå galt og stjæle fokus. Derfor har vi lavet mere analoge og håndholdte forløb, der tager udgangspunkt i, hvordan man kan finde og vurdere data, og hvordan man kan udvælge de rigtige data til at fortælle den historie, man nu har. 

Hvem er målgruppen for jeres projekt?

Målgruppen har i høj grad været skoleelever, fordi vi har et godt samarbejde med skolerne, men til efteråret vil vi lave workshops for seniorer, der er tilmeldt daghøjskoler. Vi vil også gerne have fat i børnenes forældre, men de er rigtig svære at få i tale, fordi de er supertravle.   

Hvad kræver arbejdet med datademokrati af dig og dine kolleger?

Dette projekt lægger sig tæt op ad, hvordan mine kolleger ser sig selv og bibliotekets rolle i samfundet. Alligevel har det krævet et stort kompetenceløft. Det kræver noget, hvis man skal føle sig tryg i at stå over for borgere og hjælpe dem med at indsamle og bearbejde data. Vi har ikke fået formel undervisning i forbindelse med projektet. Vi prøver selv ting af. På den måde er vi ret autodidakte i Aarhus Bibliotekerne. Vi arbejder med uformelle læringsmiljøer - både internt og med borgerne. Det har vi gjort i mange år. Vi har erfaring med at stille os ud i åbne læringsprocesser sammen med borgerne.

Hvordan kan dette projekt inspirere andre?

Vi har tilknyttet nogle følgebiblioteker, der har fulgt projektet tæt. Vi udgiver også en slags kogebog med værktøjer, som alle biblioteker kan bruge, når projektet er slut ved årsskiftet. Den beskriver, hvordan man kommer i gang med borgerrettet undervisning, så andre ikke behøver at gå ind i de samme blindgyder, som vi har gjort. Det handler også om at få redskaber til dataindsamling og forstå, hvad data egentlig er.