Rie Thomsen og Klaus Øvre Bentsen

Kursus i karrierelæring skal give bedre uddannelsesvalg

Kursus i karrierelæring for lærere og UU-vejledere skal hjælpe elever i Greve Kommune til at træffe bedre uddannelsesvalg.

Af Mette Dissing Sandahl 30/09/2022
DLF,
KL

- Hvad skal du være, når du bliver stor?

Det spørgsmål stiller velmenende voksne tit til folkeskoleelever, der skal vælge ungdomsuddannelse. Men ifølge Danmarks eneste professor i karrierevejledning, Rie Thomsen, er det nærmest det værste spørgsmål, man kan stille. For spørgsmålet stresser de unge og lægger vægt på, at de kan vælge forkert.

I stedet skal den unge blive klogere på, hvad de interesserer sig for. Tilgangen karrierelæring, hvor de unge bevarer åbenheden og nysgerrigheden gør, at de unge får øjnene op for langt flere uddannelsesmuligheder. Erfaringer fra Fremfærd Børn projektet Udsyn i udskolingen viser, at flere unge, der har været i forløb med karrierelæring, søger ind på erhvervsuddannelser.

Karrierelæring skal give gode valg i Greve

I Greve Kommune vil man gerne klæde de unge på til at træffe gode valg. Derfor har centerchef for Dagtilbud og Skoler i Greve Kommune, Klaus Øvre Bentsen, inviteret Rie Thomsen fra Danmarks Pædagogiske Universitet, til at fortælle lærere og UU-vejledere i Greve Kommune om karrierelæring.

Klaus Øvre Bentsen håber, at lærere og vejledere kan give eleverne i Greve så meget basis, viden og udsyn i samfundet, at de ikke ’bare’ følger samfundsstrømningerne, når de skal vælge uddannelse eller gør det, der bliver sagt hjemmefra. Han understreger, at han ikke er optaget af måltal for uddannelser:

- Jeg vil motivere de unge mennesker til at blive klogere på, hvad de synes er interessant som enkeltindivider. Så skal det forhåbentligt nok føre til, at flere vælger en erhvervsuddannelse, siger han.

- Vi har brug for, at flere vælger en erhvervsuddannelse. Det er et landspolitisk tema. Men det duer jo ikke at diktere: ’Du skal tage en erhvervsuddannelse!’, overfor de unge, fastslår han.

- I stedet skal vi åbne op for, at det kunne være spændende at arbejde med noget, hvor erhvervsuddannelsen er nøglen, forklarer Klaus Øvre Bentsen.  

Karriere er livsbalance

Indenfor karrierelæring taler man om at lære børnene at træffe valg allerede i indskolingen. Men er det ikke lidt tidligt, spørger Rie Thomsen de lokale lærere og uddannelsesvejledere og giver selv svaret:

- Det hænger sammen med, at mange af os stadig har en gammeldags konkurrencepræget karriereforståelse. Indenfor vejledningsfagligheden taler vi om et nyt karrierebegreb, som handler om livsbalance. Her har alle en karriere, uanset hvad man laver. Det nye karrierebegreb handler om at finde ud af, hvad man har lyst til i livet, og det kan man godt begynde på tidligt, forklarer Rie Thomsen.

Eleverne skal hjælpes, så de bliver i stand til at påvirke deres liv, så det bliver, som de gerne vil, forklarer hun. Hun understreger, at karrierelæring hænger fint sammen med dannelsesbegrebet i folkeskolen om at understøtte elevernes alsidige udvikling.

Velkommen hjem fra praktik – nu skal vi have tysk

Rie Thomsen roser de tilstedeværende lærere og deres kolleger i skolerne for at arbejde meget erfaringsbaseret med temauger, brobygning, ekskursioner, introforløb, praktik og besøg på uddannelsesinstitutioner for at hjælpe eleverne med at blive klogere på sig selv og på mulighederne:

- I Danmark er vi gode til at lave erfaringsbaserede aktiviteter i undervisningen og for eksempel sende eleverne på virksomhedsbesøg, siger Rie Thomsen.

Men aktiviteterne skaber først refleksion hos eleverne, når der bliver rum til at tænke over det, man har set og oplevet bagefter.

Derfor opfodrer hun lærerne til at understøtte elevernes refleksion efter praktikken og ikke gøre som den lærer, der tog imod sine elever efter praktik med ordene: ’Jeg håber, at I har haft en god praktikuge. Nu skal vi have tysk’. I stedet kunne læreren have ladet de tyske gloser vente i 10 minutter og sætte eleverne til at tale sammen - to og to - om praktikken.

Viden afløser social pejling

De unge mennesker gør sig nemlig også en masse formodninger om, hvad de andre vælger, men Rie Thomsen understreger, at unge faktisk sjældent taler om uddannelsesvalg med hinanden. Så de laver en masse social pejling ud fra, hvad de unge tror, vennerne vælger.

Når eleverne fokuserer på at undersøge de mange muligheder, der findes og på at lære noget om sig selv og de andres tanker, hjælper det dem til afklaring.

UU-vejleder: Unge frygter at vælge 'forkert'

Lotte Engholm er uddannelsesvejleder i Greve kommune. Hun fortæller hvorfor det er vigtigt at blive klogere, før man træffer et valg:  

- Vores opgave som uddannelsesvejledere er at hjælpe den unge med at sanse, opdage, ordne, fokusere og forstå, før de overhovedet kan træffe et valg. For eksempel møder jeg ofte forældre, som siger: ’Han vil ikke på efterskole’. Mit svar er: Har I været ude og undersøge, hvad en efterskole er? Har I besøgt en? Det har forældrene tit ikke gjort, siger Lotte Engholm.

- I Greve Kommune har vi valgt at lave mere gruppevejledning, for individualisering i samfundet gør det ensomt for de unge at skulle træffe deres valg. De føler sig alene og stressede i deres valg, fordi det skal være rigtigt.

- Det batter noget, når man sidder i grupper og snakker med nogle jævnaldrende, som man kan spejle sig i, i stedet for at tale med ’den gamle dame’ alene. Vi arbejder på at få af-individualiseret og af-stigmatiseret valget, forklarer hun.

- Vi har alle sammen brug for vejledning. Vi almengør det at træffe et valg, blive parat og føle sig parat. Vi prøver at fjerne ordet ’uddannelsesparat’. Vi taler om, at man er parat til 10. klasse i stedet for, at man ikke er parat til en ungdomsuddannelse.

Ordblind grafiker gav afklaring

Det kan være små ting, som gør en forskel for den enkelte elev. Tidligere var mange klasser på såkaldte ’sodavandsbesøg’ på lokale virksomheder, som gav en hurtig rundvisning og en sodavand.

Med karrierelæring planlægger lærere og virksomhed et forløb, hvor eleverne taler med udvalgte medarbejdere om, hvordan medarbejderne er landet på netop den arbejdsplads, og hvilke kompetencer og uddannelser de bruger i deres arbejdsliv.

Rie Thomsen fortæller, hvordan en skoleklasse besøgte en lokal chokolade-fabrik. Her forstod en ordblind elev pludselig, at hun godt kunne tage en uddannelse, selv om hun har svært ved tekster. Et budskab, som hendes forældre, lærere og vejledere havde gentaget utallige gange. Men det var først i mødet med en dygtig ordblind, grafisk medarbejder på chokolade-fabrikken, at eleven selv forstod sine muligheder.  

Besøg bekæmper fordomme

Rie Thomsen bekræfter, at der stadig er mange fordomme om erhvervsuddannelser især i forhold til ungdomsuddannelser på gymnasiesporet.

Når de unge selv besøger erhvervsuddannelser, er det med til at bekæmpe de negative fordomme, og udfordre ungdomsuddannelsernes hierarki. Det er en stor, træg samfundsmæssig problemstilling, erkender Rie Thomsen. Men når eleverne får en chance for at tale om deres tanker, opdager de hvor mange muligheder, der findes.

Derfor understreger Rie Thomsen, at det er meget vigtigt, at lærerne for en stund slipper læringsmålene og anerkender alle elevernes refleksioner om at lære sig selv bedre at kende, ud fra hvor den enkelte elev er.

Godt samarbejde giver gode valg

Line Vahlgren Thranov er faglig leder for udskolingen på Mosedeskolen i Greve. Hun mener, at skolen er godt på vej til at klæde de unge bedre på til uddannelsesvalget.

- Heldigvis har vi et rigtig godt samarbejde mellem lærerne i udskolingen og uddannelsesvejledningen. Nu er der en lærer til stede, når klasserne skal have uddannelsesvejledning. Lærerne har forberedt sig og deltager undervejs, når vejlederne kommer i klassen, forklarer hun.

- Det lyder lavpraktisk, men så er der ikke nogen, der er i tvivl om deres rolle, og lærerne kan fortsætte samtalen med de unge mennesker efter vejledningen, siger hun.

Hun mener, at lærere har en tendens til at tale i valg, erhverv og funktion i stedet for at tale læring.

- Vi falder jo i – ligesom forældrene, erkender hun og understreger, at et kursus som Rie Thomsens hjælper enormt.

- Jeg kan allerede høre på snakken, at lærerne er blevet inspireret. Så er det min opgave at holde gryden i kog, støtte og facilitere det videre arbejde, så vi får karrierelæring bredt ud på vores skole, siger Line Vahlgren Thranov.

Sådan bruger du karrierelæring

Som forælder, UU-vejleder eller lærer kan man bruge karrierelæring og hjælpe den unge med at blive klogere på, hvad de interesserer sig for. Bevar åbenheden og nysgerrigheden og åbner man for flere uddannelsesmuligheder. Du kan for eksempel spørge den unge:

- Hvad skal man mon være god til for at kunne have det arbejde?

- Hvad laver de en almindelig tirsdag på den arbejdsplads, I besøgte?

- Hvilken uddannelse har den medarbejder, du talte med?

- Hvad lærte du om dig selv, mens I besøgte arbejdspladsen?

Billedtekst

Karrierelæring, som Rie Thomsen fra Danmarks Pædagogiske Universitet er ekspert i, skal gøre skoleeleverne i Greve Kommune mere frie i deres uddannelsesvalg. Det håber Centerchef for Dagtilbud & Skoler i Greve Kommune, Klaus Øvre Bentsen. 

Se videoer om karrierelæring
Om Projekt Udsyn i Udskolingen
  • Et forsøgs- og udviklingsprojekt i folkeskolens overbygning, 7. til 9. klasse. Det består af 13 konkrete projektet landet over.
  • Formålet er at give forældre og elever større viden om de uddannelsesmuligheder, der findes og konkret indsigt i, hvad man laver på en erhvervsskole og i forskellige virksomheder, så de unge ikke automatisk vælger gymnasiet.

  • Fælles for alle projekter er fokus på gode samarbejdsrelationer mellem folkeskoler, UU-vejledere, erhvervsskoler og erhvervsliv. Desuden skal eleverne lære at reflektere over egne oplevelser.

  • Baggrunden for projektet er, at uddannelsesvejledning i dag primært er skolens og den enkelte familie ansvar, idet kun cirka 20 procent af de unge, der ikke vurderes uddannelsesparate, får vejledning gennem kommunens UU-vejledere.

  • Projektet er støttet af Fremfærd Børn og gennemføres i samarbejde mellem KL, Danmarks Lærerforening, Aarhus Universitet og University College (VIA).

  • Læs mere om projektet på siden Udsyn i Udskolingen