Velfærdsteknologi VR briller

Velfærdsteknologi: Uden ejerskab og vedholdenhed går det ikke

Men når først det er på plads, er der store gevinster at hente - både for borgere og medarbejdere på bo- og dagtilbud.

Af Sine Molbæk-Steensig 20/02/2024
Fremfærd

Hvordan vælger man den velfærdsteknologi, som giver størst værdi for borgerne? Hvordan sikrer man, at teknologi ikke samler støv i et hjørne, fordi superbrugeren har skiftet job? Og hvordan gør man ny velfærdsteknologi så udbredt på bo- og dagtilbud, at det bliver forankret som en del af tilbuddets DNA og ikke alene bruges af nogle få entusiaster?

Det er nogle af de spørgsmål, der er blevet arbejdet med på en række udviklings- og træningsforløb om velfærdsteknologi med medarbejdere og ledere på kommunale bo- og dagtilbud.

Borgerne først

- Før noget som helst andet skal man stille sig selv spørgsmålet, ”Hvordan kan teknologien hjælpe med at gøre hverdagen bedre for borgerne?”

Det siger Kasper Nizam, som sammen med resten af Social Digital-teamet i Implement Consulting Group har stået for design og udførslen af træningsforløbene.

Skåret ind til benet så handler det om grundigt at udforske borgernes behov, interesser og ikke mindst deres forudsætninger, før man ”forelsker” sig i et stykke teknologi. Der ligger et vigtigt undersøgelsesarbejde, hvor prøvehandlinger kan være en metode til sammen med borgerne at blive klogere på hvilke teknologier, der giver mening, inden man investerer i dem på en arbejdsplads, fortæller han.

Få inspiration til arbejdet med velfærdsteknologi med denne projekthåndbog 

Gode erfaringer – et par eksempler

Efter endt træningsforløb melder flere bo- og dagtilbud tilbage, at de oplever større entusiasme og interesse for velfærdsteknologi blandt kolleger, og at de er godt i gang med implementeringsarbejdet.

To tilbud, som har arbejdet med Virtuel Reality, melder eksempelvis tilbage, at det har vist sig effektivt. Fx har en borger på et tilbud lært at tage bussen alene som resultat af teknologien.

Andre fortæller, at teknologi som massagestole, sanserum og speciel natbelysning har skabt en positiv og tryg atmosfære for borgerne. De ansatte oplever, at teknologien støtter borgerne i deres udfordringer, fx stress og nattesøvn og giver dem større overskud til at komme igennem dagen.

Ejerskab er afgørende

I træningsforløbene har der været stort fokus på at klæde medarbejdere og ledere på til, hvordan man bedst implementerer velfærdsteknologi på arbejdspladsen.

- Ledelsen er afgørende for, om brugen af velfærdsteknologiske løsninger bliver en succes eller ej. Det er ikke nok, at man som ledelse siger, at man bakker op om det. Der skal mere konkret og tydelig handling til, fortæller Kasper Nizam.

Der skal eksempelvis meldes tydelige rammer ud om ressourcer og forventninger til, hvordan brugen af velfærdsteknologi kan skabe værdi for borgeren og i det faglige arbejde. Ledelsen skal afsætte tid hos medarbejderne, sørge for god rollefordeling samt løbende kommunikere om aktiviteter, forandringer og den adfærds- og kulturændring, som understøtter, at tilbuddet lykkes med teknologi.

Velfærdsteknologi skal være et fast punkt på både personalemøder og ledelsesmøder med fokus på fremdrift, overkomme barrierer og udbrede tidlige succeser, siger han.  

Der skal ledes opad

Når ledelsen skal påtage sig en aktiv rolle som projektejer, så betyder det samtidig, at medarbejdere får mere ansvar i forhold til den daglige ledelse af projektet – i overgangen fra idé til drift.

Medarbejdere, som får rollen som projektledere, kan nemlig med fordel øve sig i at facilitere samspil med kollegerne og ”at lede opad”. Det betyder, at de skal prøve kræfter med en mere udadvendt og ledende rolle, end mange måske er vant til.

- Projektlederen er den, ”der har den” i hverdagen og skal klæde ledelsen på med fx input til forbedringer og behov for beslutninger, fortæller Kasper Nizam.

Det kræver, at man tør gå ind til sin leder og være klar i mælet om, hvad behovet er. Uanset om det er allokeret tid til teknologiarbejdet, sparring, kommunikation, inspiration udefra eller andre rammer, som sikrer de bedste betingelser at arbejde under.

- Det har været lidt af en aha-oplevelse for mange af de medarbejdere og ledere, vi har undervist, siger han.

Opsøg viden og støtte

Og samme projektleder har også en opsøgende rolle i forhold til at indsamle viden. Det betyder fx, at man orienterer sig om mulighederne i ens kommune.

Er der en velfærdsteknologisk konsulent, så giver det fantastisk god mening at få etableret et samarbejde. Måske kan man få lov til at låne et stykke teknologi, inden man selv køber det. Man kan også spørge om hjælp til at indgå kontrakter ved indkøb, så der er gode serviceaftaler, og juraen er på plads. Så risikerer man ikke, at den nye teknologi lider en stille død, fordi strømstikket er gået i stykker, og ingen ved, hvordan man fikser det, siger Kasper Nizam.

Vil I blive klogere på implementering af velfærdsteknologi?

Er du blevet interesseret i, hvordan I kan arbejde med velfærdsteknologi på jeres bo- eller dagtilbud?

Så kan du lade dig inspirere af velfærdsteknologiprojektets inspirationsmateriale og værktøjer.

Download projekthåndbog om velfærdsteknologi

Her kan du downloade projekthåndbog om velfærdsteknologi med redskaber og inspiration.

Download guide til velfærdsteknologiprojekter
Download rapport om velfærdsteknologi
Læs om projektet Velfærdsteknologi i dag- og botilbud

Projektets formål er at inspirere og stimulere til praksisnær kvalitetsudvikling i det faglige arbejde på botilbud ved anvendelse af velfærdsteknologi. Sociale tilbud i syv kommuner deltager. 

Ønsker du at høre mere om projektet, så kontakt:

Specialkonsulent Mie Bjerre, KL på MIBJ@kl.dk 
Konsulent Mette Bay Nyholm, Ergoterapeutforeningen på mbn@etf.dk

Gå til projektside

Velfærdsteknologi på bosteder