Bellacenteret i København summer af liv på Health & Rehab-messen for sundheds- og velfærdsteknologi. Her har Ergoterapeutforeningen og KL sat forskeren Anna Marie Lassen i stævne for at tale om brugen af velfærdsteknologi på bosteder.

Anna Marie Lassen er del af et Fremfærd-projekt om velfærdsteknologi, og nu skal hun mødes med tidligere og nuværende deltagere i projektet for at dele lidt ud af den viden, hun har samlet op de sidste to år. Men hun er også ude i et andet ærinde:

- Jeg vil gerne vide, om det, vi har fundet frem til i forskerteamet, også giver mening for jer, der arbejder med velfærdsteknologi i hverdagen. Kan I genkende det, I oplever i jeres dagligdag? Derfor vil jeg spørge jer, om I har lyst til at være min fokusgruppe i dag?

Der bliver nikket i salen, og netværksmødet går i gang.

Et år med velfærdsteknologi

Anna Marie Lassen og hendes kolleger har besøgt arbejdspladser, som for et år siden indkøbte og afprøvede ny velfærdsteknologi for at se på, om teknologien stadig spiller samme rolle i dag, hvilken læring der har været, og om arbejdspladsens holdning til og måde at arbejde med teknologien har ændret sig.

Ildsjæle og ledelsesopbakning er afgørende

Anna Marie Lassen fortæller, at noget af det, der spiller en rolle for brugen af velfærdsteknologi, er, at der skal være en eller flere ansatte, som er engagerede i arbejdet og interesserer sig for det i en længere periode. Når nyhedens interesse er forduftet, så fungerer de medarbejdere som en slags ambassadører, der sørger for, at der fortsat er fokus på teknologiens muligheder.  

Og så er ledelsesopbakning helt afgørende. Arbejdet med velfærdsteknologi tager tid og kræfter, og det skal være en opgave på lige fod med alle mulige andre opgaver.

Det gør også en forskel, når man efterspørger ansatte med mod på velfærdsteknologi i jobopslag – både fordi arbejdspladsen på den måde får nye engagerede kræfter ind, men også fordi det sender et signal til de øvrige medarbejdere om, at teknologien kan spille en vigtig rolle for arbejdspladsen.

”Vi er blevet mere selektive”

Katharina Troelsen deltager i netværksmødet. Hun er afdelingsleder på botilbuddet Vangeleddet i Greve Kommune, som har eksperimenteret med bl.a. en internetbaseret læringsportal. 

- Efter et år med velfærdsteknologi, så må jeg sige, at vi er blevet lidt mere selektive overfor, hvilke dele af teknologierne vi vil bruge. Til at starte med afprøvede vi en masse, men nu er vi blevet mere klare på, hvad der virker, og hvad der giver mening - både tidsmæssigt og økonomisk, siger hun.

Hun fortæller også, at Vangeleddet har oplevet en øget interesse fra studerende i forbindelse med praktikophold på grund af stedets arbejde med velfærdsteknologi.

Der er helt sikkert en interesse fra de unge, og det er fedt at opleve deres energi og nysgerrighed.

Katharina Troelsen, afdelingsleder

Individuelt om teknologien fungerer

Jesper Jørgensen fra Skolehjemmet Marjatta fortæller, at en app med fokus på struktur i hverdagen havde en virkelig god effekt på en beboer med autisme i begyndelsen, men siden næsten blev en belastning. Teknologien fungerer fint for andre beboere, men en læring er derfor, at personalet skal være meget opmærksomme på udviklingen i brugen af teknologien over en længere periode.

Den læring går fint i tråd med en anden af Anna Marie Lassens pointer:

- Det er meget individuelt, hvilke teknologier der passer til hvilke borgere. Der er bestemt ikke en one-size-fits-all. Nogle teknologier vil kun egne sig til ganske få borgere, men kan til gengæld gøre en meget stor forskel for netop disse borgere, siger hun.  

Når borgerne selv efterspørger teknologien

Anna Marie Lassen fortæller, at jo tydeligere det er, at teknologien gør en forskel for borgerne, jo lettere er det at implementere på arbejdspladsen og få flere medarbejdere interesseret i at bruge det. Det bliver særlig markant, når borgeren selv efterspørger teknologien:

- Medarbejdernes budskab er klart: Det skal give mening, hvis vi skal bruge tid på det, fortæller Anna Marie Lassen.

Et andet vigtig element, der er afgørende for udbredelsen af en teknologi, er, at den ikke skal være for svær at bruge, og at der skal være hjælp at hente, hvis teknologien driller. Det kan enten være en superbruger på stedet eller muligheden for at få support på telefonen – fx fra en leverandør eller lignende.

Mindre berøringsangst overfor teknologi

Forskerteamet kan tydeligt se, at holdningen til velfærdsteknologi ændrer sig, når arbejdspladserne begynder at bruge den i det daglige arbejde, fortæller Anna Marie Lassen. Når først man selv eller en kollega har fået positive erfaringer, så svinder en eventuel berøringsangst ind, og man får mod på at prøve flere ting af.

Man begynder fx at se på, hvordan velfærdsteknologien kan spille ind i det faglige arbejde, og man udvikler et fælles sprog for at tale om teknologi og faglighed.

Forsker Anna Marie Lassen er del af projektet det næste år. Følg med her på Viden på Tværs. Du kan læse mere om velfærdsteknologiprojektet på projektets temaside