En fremtid med fuldtid

3 spørgsmål til at tale om flere timer eller fuldtid

Taler I om arbejdstid på din arbejdsplads, eller vil du gerne sætte snakken i gang? Her er gode spørgsmål til dig selv eller til at dele ud blandt dine kolleger og medarbejdere.

Af Bettine Romme Andersen 03/08/2022
Forhandlingsfællesskabet,
KL

Overvejer du at gå op i tid, eller er I begyndt at tale om på din arbejdsplads, så er her tre spørgsmål til at sætte tankerne i gang - måske før en samtale med din tillidsrepræsentant eller din leder.

Er du selv tillidsvalgt eller leder kan du dele folderen ud blandt dine kolleger eller medarbejdere til at sætte tankerne og snakken i gang.

Redskabet er bygget op over 3 spørgsmål, som vi allerede har set give anledning til flere gode snakke. Der er også nogle svarmuligheder, som vi har hørt fra andre, og mulighed for, at I kan skrive jeres helt egne tanker.

God fornøjelse.

3 spørgsmål til at tale om arbejstid

Print folderen på begge sider og fold den på midten.

 

Om fuldtidsindsatsen

KL og Forhandlingsfællesskabet arbejder sammen om En fremtid med fuldtid – en indsats, der gør det muligt og mere attraktivt for kommunale medarbejdere at vælge timer eller fuldtid til på deres arbejdsplads.  

Erfaringer fra samarbejdet med over halvdelen af landets kommuner og mere end 350 arbejdspladser viser, at flere timer skaber en positiv spiral på arbejdspladsen med flere faste kollegaer, mere faglighed og færre vikarer.

Indsatsen er en del af løsningen på de rekrutteringsudfordringer, velfærdsområderne oplever nu og i fremtiden. Hvis du vil høre mere, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet eller følge med på fuldtid.dk

En fremtid med fuldtid