I en stol i en lejlighed sidder en kvinde med tørklæde om hovedet og et tæppe om benene. Hun er tydeligvis ked af det og græder højlydt, da social- og sundhedsassistenten træder ind ad døren og spørger, hvordan hun har det.

- Jeg kan godt forstå, du er ked af det. Det er ikke nemt. Vil du fortælle lidt om dine tanker? Social- og sundhedsassistenten tager med et indlevende blik borgerens hånd.

Kvinden er kræftsyg og ved, at hun snart skal dø. Hun vil gerne dø hjemme, men vil samtidig ikke være en byrde for familien. Det felt forsøger social- og sundhedsassistenten at navigere i.

De taler afdæmpet sammen i seks til syv minutter. Social- og sundhedsassistenten lytter og forsøger at sætte ord på kvindens følelse af sorg samtidig med, at hun gerne vil vejlede i forhold til praktiske spørgsmål og mulighed for hjælp og støtte.

Mødet med borgeren

Vi er i SOSU H's lokaler i København. Lejligheden er et såkaldt praksislaboratorium. Borgeren er en skuespiller, der er hyret ind til opgaven. Social- og sundhedsassistenten er en elev fra SOSU H, der øver sig på den virkelighed, der venter, når hun om kort tid er færdig med sin uddannelse og skal ud og møde terminale borgere i eget hjem og på plejecentre.

Scenen kaldes en simulation og er en efterligning af noget, der kunne være virkeligt. Simulation i undervisningen skal modvirke det praksischok, mange elever oplever i overgangen fra skolebænk til praktik og sikre, at flere gennemfører uddannelsen.

Det vigtigste er at vise omsorg

Derfor har SOSU H, der uddanner bl.a. social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter i København og på Sjælland, valgt at satse på simulation som pædagogisk metode.

Det betyder, at eleverne gennem brug af dukker, skuespillere, rollespil, VR og særligt indrettede rum, kan konstruere en virkelighed, der ligner den virkelighed, de skal agere i som nyuddannede.

I dag er det 48-årige Lital Peled, der agerer social- og sundhedsassistent i en konstrueret simulation. Hun kommer fra Israel og har tidligere arbejdet som socialrådgiver. Det giver hende en erfaring i mødet med borgeren. 

- Det var nemt at tale med kvinden. Jeg skulle ikke komme med løsninger. Det vigtigste var at lytte og vise omsorg, siger Lital Peled, der er i gang med tredje år af social- og sundhedsassistent-uddannelsen. 

Evnen til aktiv lytning

I dagens simulation indgår også tre andre SOSU-elever. De har roller som observatører. Den ene skal observere på det verbale - hvad bliver der sagt. Den anden skal observere på det non-verbale - kropssproget og det usagte. Den tredje skal observere på, om læringsmålet bliver nået.

I dagens simulation trækker eleverne på deres viden om kræft, palliation og evnen til at danne relation og møde en borger i sorg.

- Kvinden har mange smerter, både fysiske, psykiske, sociale og åndelige. Vi skal ikke kun fokusere på de fysiske smerter. Sygdom påvirker hele familien og alle aspekter, siger 47-årige Belayneh Ayalew, der har observeret på det verbale i dagens seance.

40 ambassadører for simulation

Naia Wandel Jacobsen, underviser og koordinator for simulation som pædagogisk metode på SOSU H, fortæller, at skolen har arbejdet målrettet med at implementere simulation som pædagogisk metode siden foråret 2022.

Skolen har nedsat et netværk bestående af 40 tovholdere fordelt på alle adresser – hver tovholder har nogle timer om ugen til at arbejde målrettet med at implementere metoden på deres lokale afdeling og fungerer som en slags ambassadør.

- Forskning viser, at det praksisnære og den undervisning, hvor eleverne får noget i hænderne, er det, der virker allerbedst. Vi kan se, at simulation som pædagogisk metode gør en forskel, siger Naia Wandel Jacobsen.

Debreifing giver tid til refleksion

Hun understreger, at selve afprøvningen ikke kan stå alene. Det kræver refleksion, diskussion og klar rammesætning både før, under og efter.

- Vi simulerer altid på en bestemt måde, der indebærer en briefing, et scenarie og en debriefing. Især debriefingen bagefter, hvor vi reflekterer over forløbet, giver eleverne meget. Ofte agerer eleverne selv borgere og pårørende. På den måde lærer de, hvordan det er at blive talt til eller behandlet på en bestemt måde, siger Naia Wandel Jacobsen.

Håbet er, at simulation vil mindske praksischokket især ved første praktikperiode og dermed også frafaldet fra uddannelsen. Det ved man dog først, når den endelige slutevaluering ligger ved årsskiftet.

- Forventningen er, at det har en positiv effekt på frafaldet. Tilbagemeldinger fra elever, ledelse, tovholdere og undervisere er i hvert fald meget positive.