Der er ro på om morgenen, når børnene kommer. Der er ro på om eftermiddagen, når børnene bliver hentet. Der er tid til forberedelse, og ingen har dårlig samvittighed over at gå midt i 'rush hour'.

Det er en kort opsummering af resultaterne af, at ni medarbejdere har øget deres ugentlige timetal med 1-3 timer i Børnehuset Frederiksvej på Frederiksberg.

Det lyder måske ikke af så meget, men når de i alt 14 timer bliver lagt ud på morgen og eftermiddag, så gør det en stor forskel, siger dagtilbudsleder Lene Madsen.

- Det giver medarbejderne mere overskud, når man er to til at dele morgenerne og tage imod børnene og tale med forældre, kontra at det er en enkelt person, som står med det selv, siger hun.

Gevinster og barrierer ved fuldtid

Børnehuset Frederiksvej har deltaget i indsatsen En fremtid med fuldtid, hvor de har arbejdet med at finde nye løsninger, der giver det pædagogiske personale lyst til at gå op i tid eller på fuldtid.

Daginstitutionen har i fællesskab kigget på, hvilke gevinster og barrierer der er ved, at flere går op i tid. De så hurtigt en gevinst i mere løn og pension, men talte også meget om fleksibilitet og overskud. Men var overskud en gevinst eller en barriere? Det viste sig at overraske, fortæller pædagog og tillidsrepræsentant Jeanett Winther Christensen.

- Det startede med, at mange så det at gå op i tid som stressende, at de ville blive mere trætte og få mindre overskud, og at det ville tage tid fra deres privatliv. Men da vi vendte det på hovedet og talte om, hvordan kunne man kunne gøre flere timer til mere overskud, så kom idéerne, siger Jeanett Winther Christensen.

Flere på morgen og eftermiddag

En af idéerne til mere overskud handlede om at være flere medarbejdere i spidsbelastningstidspunkterne om morgenen og eftermiddagen. Derfor besluttede ni medarbejdere at gå op i tid for at prøve af, hvad det ville give, hvis de mødte en halv eller hel time tidligere eller gik lidt senere nogle dage.

- Når der er flere til at tage imod børnene, så får du bare en bedre dag. Det giver ro og overskud, og man har ikke løbet så stærkt, så det er helt klart et bedre arbejdsmiljø for alle at være i, også for børnene og forældrene, som mærker en anden ro, siger pædagog Jeanett Winther Christensen.

Medarbejderne har haft indflydelse på, hvor de ekstra timer ligger, og den fleksibilitet er der blevet sat pris på, så privatlivet stadig fungerer.

- Det er godt, at det både passer ind i mit liv, men samtidig også hjælper stuen. Før kunne der mangle personale om morgenen og om eftermiddagen, siger hun.

At vi er flere, der er gået op i tid, skaber klart bedre trivsel. Man kommer på arbejde med ro i maven, og man går hjem med ro i maven.

Pædagog og tillidsrepræsentant Jeanett Winther Christensen

Tid til forberedelse

En anden idé til mere overskud handlede om at have tid til forberedelse, så man føler, man når i mål med sine opgaver. Nogle medarbejdere kunne godt se sig selv gå op i tid, hvis de fik en halv eller hel time om ugen til fx dialogisk læsning. Derfor bliver en del af den tid, medarbejderne går op, dedikeret til forberedelse.

- Det handler om at kunne se en mening med at gå op i tid. Hvis den enkelte skal blive en time eller to ekstra, så skal man føle, at man får noget tilbage, siger Jeanett Winther Christensen.

Og medarbejderne får noget tilbage.

- Jeg har hørt fra mange kolleger, at de synes, det er fedt. Og helt personligt har jeg det også sådan, at jeg går gladere på arbejde, fordi jeg har haft tid til at forberede et godt forløb, så jeg føler mig ikke lige så stresset som før, fordi jeg når de ting, jeg gerne vil, siger hun.

Jeanett Winther Christensen er gået fra 35 timer op på 37 timer (fuldtid). Hun har en time hver anden uge til at forberede fx forældresamtaler, et møde eller en aktivitet til stuen.

Legepladsen mellem 12-14

Et af det steder, hvor medarbejderne også så en mulighed for at lave ændringer, som kunne generere mere overskud, var legepladsen. Her ville det pædagogiske personale gerne skabe nogle bedre rammer mellem kl. 12-14.

- Der var lidt en følelse af at være gårdvagt. Man holdt øje med, at alt var ok, satte lidt i gang, men gik hurtigt videre, fordi man blev forstyrret, så man var ikke så koncentreret og nærværende tilstede, fortæller pædagog Jeanett Winther Christensen.

Klar rollefordeling

Derfor lavede børnehuset en prøvehandling, hvor de definerede nogle roller på legepladsen og satte det i system i et skema. I den ene rolle er man 'hjælperen', som tørrer næser, hjælper med toiletbesøg og trøster, når børnene slår sig.

I den anden rolle er man legeven og sætter aktiviteter i gang, deltager i lege og er opmærksom på, at alle er inkluderet.

-  Det er så dejligt, at man kan blive i en leg, når der skal købes is eller bygges sandslotte i stedet for at skulle gå for at hjælpe et barn med en løbenæse. Der er meget relationsarbejde i legene, siger Jeanett Winther Christensen.

Struktur har skabt mere tid

Strukturen på legepladsen har givet pote, fordi der nu er meget mere styr på, hvem der gør hvad, men også hvornår man holder pause og laver forberedelse.

- Før kunne vi godt bruge et kvarter på bare at aftale, hvem går til pause, hvem skal til møde og så videre. Nu er der mere styr på det, og man kender sin rolle, så det har givet os mere tid, hvilket jo er rigtig dejligt, siger Jeanett Winther Christensen.

Der er også kommet flere medarbejdere ud på legepladsen, end der var tidligere.

- Vi er gået fra altid at være tre til i gennemsnit at være fem på legepladsen, fordi nogle er gået op i tid, og fordi vi har fået struktur. Før kunne nogle godt sige, at de ville vente med deres pause, men det kan man ikke mere, fordi andre måske er til møde eller ordner sovebørn, siger leder Lene Madsen.

Tænker mere fælles

Hele processen med at kigge på spidsbelastninger og opgaver har også rusket op i fællesskabet på institutionen, så man hjælper hinanden mere end førhen.

- Vi har fået øje på, at vuggestuen har nogle ressourcer mellem 12-14, hvor de små sover, så de kan hjælpe til i børnehaven. På den måde er vi blevet gode til at tænke mere fælles og er mere tilbøjelige til at støtte hinanden, siger tillidsrepræsentant Jeanett Winther Christensen.

I det hele taget taler personalet mere sammen om, hvordan de kan udnytte de ressourcer, der er, bedst muligt.

- Der har særligt været en kulturændring i vuggestuen, hvor personalet bedre kan se mulighederne i den tid, hvor børnene sover, til at gøre nogle af de ting, de ofte siger, de ikke kan nå i dagligdagen, som at læse noget fagligt eller sparre med en kollega, siger Lene Madsen.

Mere fokus på timer og fuldtid

Deltagelsen i En fremtid med fuldtid har også sat andre tanker i gang hos leder Lene Madsen. Hun er blevet mere bevidst om, hvor mange timer hun ansætter nye medarbejdere på.

- Før i tiden ansatte jeg på 32 timer, hvis der var en på 32 timer, som var stoppet. Men sådan behøver det jo ikke at være, nu kan jeg ansætte på et højere timetal, hvis det giver mening, siger hun.

Økonomien i, at 9 medarbejdere er gået op i tid, har hængt fint sammen, fordi børnehuset har haft ekstra børn og dermed også ekstra penge. Derudover har Lene Madsen brugt færre vikarer, end hun plejer.

SE FILM fra børnehus i Hillerød, som ligesom Børnehuset Frederiksvej har arbejdet med at finde tid til fordybelse ved at se på spidsbelastninger.