Vi starter med resultatet.

14 medarbejdere ud af 16 gik op i tid, da de med såkaldte gevinstpakker fik indflydelse på, hvad de ekstra timer bliver brugt til.

Daginstitutionen Rosenlyst i Lyngby-Taarbæk Kommune er med i indsatsen En fremtid med fuldtid, hvor ledere og medarbejdere sammen finder ud af, hvad der kan få medarbejdere til at gå op i tid - og så afprøve idéerne.

Prøv fuldtid af

Men før hovedparten af medarbejderne valgte at gå op i tid eller på fuldtid - først i en prøveperiode og siden på fast basis - var der massiv modstand på idéen om flere timer, fortæller både leder og arbejdsmiljørepræsentant.

Men det vendte så småt, da det gik op for medarbejderne, at det drejede sig om at prøve det af i en periode.

- Det, at man ikke var bundet, men kunne prøve det og så bagefter sige, at det ikke var noget, gjorde en forskel, fortæller Maria Zinck Greisen, der er pædagog og arbejdsmiljørepræsentant.

Og da hele medarbejdergruppen på to møder satte sig sammen og fik talt om først barriererne og siden gevinsterne ved fuldtid, fik mange lyst til at give det et forsøg.

- Da vi fik talt om fordelene, som mere i løn og pension, mere kontinuitet i løsningen af opgaven og det helt lavpraktiske med både at sige godmorgen og farvel til børn og forældre, fik de lyst til at gå i gang, siger leder Charlotte Wiitanen.

"Vi mangler tid til andet arbejde"

Nogle af de bekymringer, som medarbejderne udtrykte ved at gå op i tid, handlede om det fysiske. Blandt andet om de kunne holde til flere timer med tunge løft, støj og tid på gulvet. Der var også en psykisk barriere i forhold til at føle sig presset over at mangle tid til forberedelse.

Forberedelse handler om at have tid til opgaver som forældresamarbejde, trivsels- og sprogvurderinger, tremånederssamtaler, klargøring af pædagogiske forløb og fødselsdage osv.

Derfor blev løsningen, at de ekstra timer skulle bruges på opgaver, hvor man sætter sig et andet sted hen og forbereder en opgave - og på den måde fandt Rosenlyst på konceptet med gevinstpakker.

- Det skulle jo gerne være godt at gå op i tid, så den gevinst, man fik, var at få ekstra tid til andet arbejde. Og jo mere man gik op, jo mere tid til forberedelse fik man, siger leder Charlotte Wiitanen.

Medarbejderne var selv med til at beskrive, hvilke opgaver der ligger i gevinstpakkerne og sætte tid på, hvor lang tid de tager. Og den inddragelse er altafgørende, mener både leder og AMR.

Eksempelvis er der sat 15 minutter af til forberedelse af en opstartssamtale. Dette er kun en pædagogopgave. Mens forberedelse af en tremånederssamtale er tidssat til 30 minutter og en opgave for både pædagoger og medhjælpere.

- Det var vigtigt, at vi havde hele personalegruppen med i hvert step, ellers ville det ikke være lykkes, siger Maria Zinck Greisen.

Derudover fik hver medarbejder lov til at give to ønsker til skemaet for at imødekomme en god balance mellem arbejds- og privatliv. Det kunne være at ønske en tidlig dag om tirsdagen eller helst lukkevagt om mandagen. Og alle fik deres to ønsker opfyldt.

Man kan regne med skemaet

14 ud af 16 medarbejdere afprøvede gevinstpakkerne i foråret 2023 over tre måneder, og det blev en så stor succes, at alle på nær en er blevet oppe på deres højere timetal.

- De fleste valgte at gå op på fuldtid, og det gør en kæmpe forskel i vores hverdag. Og med gevinstpakkerne kan man regne med, at ens kolleger er der, når det står i skemaet, og det har forbedret arbejdsmiljøet og trivslen, siger leder Charlotte Wiitanen.

Samtidig har indsatsen haft den positive sideeffekt, at sygefraværet er faldet fra tårnhøje 22 procent til 16 procent.

Mindre stress og bedre samarbejde

Pædagog og tillidsrepræsentant Maria Zinck Greisen.

Gevinstpakketimerne bliver altid placeret udenfor skemaet. Det er medarbejderen selv, der bestemmer, hvornår timerne ligger, dog skal de enten placeres om morgenen eller eftermiddagen. Og det giver flere fordele, fordi man skaber ro og rum for fordybelse til opgaven, og samtidig får medarbejderne noget fleksibilitet og klarhed over dagen, siger Maria Zink Greisen.

- Man kan mærke, at det stress og pres der har været, det er der ikke mere, vi kan regne med hinanden, vi kan planlægge bedre, og man står ikke pludselig alene med 16 børn, fordi der en, der går fra.

Maria Zinck Greisen er selv gået fra 34 til 37 timer, og det har ikke været hårdt - tværtimod.

- Jeg synes næsten ikke, der er forskel, udover at jeg har fået tid til forberedelse. Og nu kan jeg selv vælge, om jeg møder kl. 8 og laver en trivsels- eller sprogvurdering, inden jeg går ind på stuen, eller om jeg lægger det om eftermiddagen. Det er megarart, siger hun.

Børnene mærker det også

Udover bedre arbejdsmiljø i form af større forudsigelighed, stabilitet og ro for medarbejderne har hele manøvren også smittet af på børnene og forældrene.

- Nu er jeg jo pædagog og tænker børneperspektivet ind. Og den kontinuitet, som børnene oplever, når vi er der mere, giver dem mere ro. Og forældrene mærker det også, fordi vi har været sammen med deres børn hele dagen og kan fortælle, hvordan de har haft det, siger Maria Zinck Greisen.

For ledelsen er der også klare fordele ved, at så mange er gået op i tid.

- Huset er meget mere robust nu, og det er lettere at dække ind, når der er sygdom. Jeg behøver ikke at kalde nogen ind, for vi kan godt flytte os rundt, siger Charlotte Wiitanen.

Hun hæfter sig også ved det forbedrede sygefravær, som dog stadig ligger i den høje ende, så arbejdet er ikke helt færdigt endnu.

Økonomisk har det været lidt af et sats, fordi hun ikke på forhånd har vidst, hvordan det ville gå.

- Man skal være lidt risikovillig, og jeg har støtte oppefra til at "gamble" lidt. Og det ser ud til at gå ganske fint. For vikarbudgettet drosler jo også ned, så der er nogle penge, jeg ikke skal bruge, siger hun.