Alle skal være ansat på fuldtid. Sådan lød en af de meget klare visioner hos pædagogisk leder Annika Bæk Vind, da hun i december 2020 fik ansvaret for at skabe den pædagogiske linje og sætte sit hold i det nybyggede Børnehuset Grønttorvet i Valby i Københavns Kommune.

- Når alle er på fuldtid, betyder det, at børnene er sammen med deres faste voksne også i ydertimerne og ikke kun mellem kl. 9 og 12. Det giver ro på og mulighed for at lave et robust arbejdsskema, siger Annika Bæk Vind.

I dag er visionen blevet til virkelighed: Alle pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere i det nye børnehus er ansat 37 timer om ugen.

- Jeg tror, det er markant nemmere at starte med at ansætte pædagogisk personale i fuldtidsstillinger frem for at få folk til at gå op i timer senere, siger Annika Bæk Vind.

Børnehuset Grønttovet har taget forskud på fremtiden og har fra begyndelsen indrettet vagtplanen efter de minimumsnormeringer, der snart træder i kraft. I mange dagtilbudi Københavns Kommune er der 104 personaletimer til en stue med enten 12 vuggestuebørn eller 22 børnehavebørn. I Børnehuset Grønttovet er der 111 personaletimer per stue, og alle stuer har hver eneste dag to gennemgående voksne på arbejde mellem kl. 8. og 16.

37 er mange timer … og så alligevel ikke

Sascha Stær er en af de pædagoger, som har været med, fra de første børn og forældre trådte ind i det splinternye børnehus i april 2021. Hun har i sine tidligere pædagogjob været ansat 34 og 35 timer om ugen. Men det var ikke en mulighed hos Børnehuset Grønttorvet.

- Jeg var faktisk lidt i tvivl, om jeg skulle sige ja til jobbet, for 37 timer om ugen er mange, når man har små børn derhjemme. I dag har jeg det helt anderledes, for jeg føler faktisk, at jeg arbejder mindre nu, fordi vores skema er, som det er, siger Sascha Stær, som også er institutionens tillidsrepræsentant.

Der er tre pædagogiske medarbejdere på alle stuer og medarbejdernes arbejdsskemaer kører i treugers-rul, hvor alle har fem tidlige vagter, fem sene vagter og fem mellemvagter fordelt over de tre uger.

- Det gør en stor forskel som medarbejder, at man ved, at alle her arbejder 37 timer om ugen. For så arbejder alle lige meget. Det giver en følelse af retfærdighed. Der er ikke nogen, som har ’de gode skemaer’ eller har bedre skemaer end andre. Og ingen sidder med følelsen af, at ’det er også altid mig, der …’, for vi er her lige meget, vi går ind i det her sammen og løfter i flok. Og når alle tre medarbejdere på en stue er der lige meget, gør det også noget godt ved børnegruppen relationelt, forklarer Sascha Stær, der er pædagog i vuggestuegruppen Myrerne.

Sygdom vælter ikke skemaet

Både pædagogisk og ledelses- og planlægningsmæssigt ser pædagogisk leder Annika Bæk Vind kun fordele i, at hele personalegruppen er på fuldtid.

- Når der sammenlagt er flere timer at gøre godt med, er det nemmere at få skemaet til at hænge sammen og lave en grundplan, som giver mening, og hvor der også er luft til uforudsete ting. Det bliver fx mindre sårbart, når der er sygdom. Hvis man i forvejen er tyndt besat i ydertimerne, så bliver det rigtig presset, når nogen er syge. Men når vi er så mange på arbejde i store dele af dagen, giver det mulighed for at fordele ressourcerne på en anden måde, forklarer hun.

Fuldtids-dogme gav udfordringer

Dogmet om, at alle skal have 37 timer, har dog givet udfordringer. Det var ikke helt let at rekruttere medarbejdere udelukkende til fuldtidsstillinger – især ikke set i lyset af de generelle rekrutteringsudfordringer i København, fortæller den pædagogiske leder.

- Jeg har haft et par gode, interesserede ansøgere i røret, som har spurgt efter deltid. Men jeg har holdt fast i, at vi kun ville ansætte fuldtidsmedarbejdere, og det har afholdt nogen fra at søge. Til gengæld har jeg sagt, at de er velkomne tilbage, hvis de får mod på fuldtid, siger Annika Bæk Vind.

Men kravet om fuldtid er ufravigeligt, for hvis én medarbejder er på deltid, står en af stuerne pludselig med færre voksentimer til børnene.

Det giver tryghed at have samme vilkår

Selvfølgelig kan der opstå situationer, hvor en medarbejder fx på grund af graviditet eller andre personlige forhold er nødt til at gå ned i tid.

- Så dækker vi selvfølgelig ind. Men der er stor forskel på permanente løsninger og så at gøre noget midlertidigt. Medarbejderne ved godt, at man ikke kommer til at få ændret sin ansættelsesgrad her. Men jeg hjælper gerne med at søge andre steder hen i klyngen, hvis man har brug for at komme på deltid, siger Annika Bæk Vind.

Men er det så ikke et pres, som medarbejder, at man skal være på fuldtid? Ikke ifølge pædagog og TR Sascha Stær.
- Jeg har selv sagt ja til fuldtid, og oplever det ikke som et pres. Tværtimod oplever jeg det som trygt, at vi har samme vilkår, og at vi står det samme sted som medarbejdere, siger hun.

En fordel for forældresamarbejdet

Både pædagog og leder fremhæver, at den store pædagogiske fordel ved fuldtid er, at børnene også i ydertimerne har voksne omkring sig, som de kender, og at forældrene har samme kontakt til alle stuens medarbejderne. De støder ikke kun på en bestemt voksen, som altid åbner eller lukker.

- Når alle er der lige meget i skiftende vagter, giver det bedre muligheder for dialog med forældrene både om morgenen og eftermiddagen, siger Annika Bæk Vind.

Pædagog Sascha Stær nikker:
- På stuen kan vi mærke, at forældrene søger alle os tre medarbejdere lige meget, netop fordi vi alle sammen både har tidlige vagter og sene vagter, og derfor er her lige meget i ydertimerne, hvor kontakten med forældrene jo typisk ligger, siger Sascha Stær.

Forberedelse kan give lidt elastik

Det skaber også mere luft i vagtskemaet, når alle er på fuldtid. Og derfor er der også tid til at give alle medarbejdere en forberedelsestime om ugen. Dén time er ikke skemalagt, så medarbejderne kan lægge forberedelsen præcis, når det passer dem.

- Der er meget lidt fleksibilitet i arbejdet på en pædagogisk arbejdsplads i forhold til mange andre job. Det duer bare ikke at komme en halv time senere eller gå en time før i vores verden. Så den forberedelsestime, som medarbejderne selv bestemmer over, er en mulighed for at give en lille smule fleksibilitet i arbejdet, forklarer Annika Bæk Vind.

Og fleksibiliteten i forberedelsen gør en stor forskel for medarbejderne, forklarer TR og pædagog Sascha Stær:

- Det giver ro, for det betyder, at jeg kan have en time ekstra med min familie og fx forberede mig, når mine børn er puttet om aftenen i stedet for at sidde og stresse nede på arbejdet med at forberede et pædagogisk forløb og tænke, at nu skal jeg også hjem og lave aftensmad, forklarer hun.

Samtidig oplever Annika Bæk Vind som pædagogisk leder, at medarbejderne er mere effektive med de timer, de bruger, når de kan lægge dem på de tidspunkter af døgnet og i de rammer, som giver mening for dem.

- For nogen passer det måske bedst at forberede sig til et forløb eller en forældresamtale om aftenen eller lørdag formiddag, når de alligevel sidder nede i hallen og venter på at deres barn er til gymnastik. Dét, at man selv har indflydelse på sin forberedelse, betyder også noget for, hvordan man oplever sit tidsforbrug, siger Annika Bæk Vind.