- Antallet af borgere med udviklingshandicap og en dom er stigende. Vi ved, at hvis en borger en gang har fået en dom, så er der større sandsynlighed for, at flere domme vil følge. Vi vil se på, hvordan vi får brudt den cirkel.

Det siger psykolog Trine Uhrskov, medejer af konsulenthuset Sopra, der er valgt til at gennemføre et projekt om mennesker med udviklingshandicap og en dom for Fremfærd særlige behov. Trine Uhrskov skal bl.a. udvikle og afholde uddannelsesforløb for kommunale medarbejdere på socialområdet.

LÆS MERE: Kursus - Bedre støtte til domfældte med udviklingshandicap

Vi kan blive bedre til at forebygge

Når borgere med udviklingshandicap begår kriminalitet i Danmark, så får de ofte en foranstaltningsdom i stedet for en almindelig fængselsstraf.  Det vil sige, at dommen har til formål at forhindre ny kriminalitet enten ved anbringelse eller tilsyn.

Foranstaltningsdommen er som regel uden tidsbegrænsning. Det betyder, at borgeren er underlagt de pålagte restriktioner, indtil vedkommende har vist tilstrækkelig forbedring.

I dag er der imidlertid mange borgere med en dom, som ender med at begå ny kriminalitet, og de har svært ved at slippe af med dommen, når den først er givet. De vil derfor være pålagt restriktioner i mange år og slipper måske aldrig af med deres dom.

Det har store konsekvenser for den dømte i forhold til livskvalitet og autonomi.

- Som det er nu, er vi i Danmark ikke gode nok til at støtte borgerne i at lade være med at begå ny kriminalitet eller slippe af med en eksisterende dom. Dette projekt giver mulighed for at dykke ned i de bagvedliggende årsager til den gentagne kriminalitet og støtte de medarbejdere, der skal navigere i et meget kompliceret felt. Det glæder jeg mig til, siger Trine Uhrskov.

Stort potentiale

I projektets indledende fase er det blevet klart, at der mangler samlet, letforståelig viden om området.

Fx er det ikke alle medarbejdere, der kender til de forskellige domstyper, og der kan derfor ske fejl på grund af manglende viden om, hvad borgeren kan og ikke kan, må og ikke må. Der er desuden mange faggrupper involveret i opgaveløsningen – fra politi og jurister til forvaltning og pædagogisk og social- og sundhedspersonale – og der mangler viden på tværs om hinandens opgaver og roller.

Der opstår ofte dilemmaer, når en borger fx modtager en dom under straffeloven, som skal udføres under loven om social service. Det kræver noget helt særligt i forhold til pædagogiske metoder og et tæt samarbejde mellem involverede parter.

- De medarbejdere, jeg støder på, er dedikerede og optagede af at gøre en forskel – det er bare uklart for dem, præcist hvad der er den helt rigtige måde at gribe opgaverne an på. Der er derfor et stort potentiale i at gøre eksisterende viden mere tilgængelig, fortæller Trine Uhrskov.

Borgerens egen motivation skal i spil

Borgerne er i hovedreglen selv meget motiverede for at slippe af med deres dom, men andre udviklingsmål kan ende med at spænde ben for dette.

Der går nemlig ofte meget tid og energi med fx træning i ADL, der står for almindelig daglig livsførelse og går ud på at kunne klare hverdagen på selvstændig vis. Det kan fx være selv at kunne klare vasketøj, rengøring, indkøb eller madlavning.

- ADL-træning er meget vigtigt, men for nogle borgere er det ikke særligt motiverende. De føler, at ADL-træning er noget, der bliver pålagt dem, og de kan have modstand mod det. Hvis vi i højere grad kunne arbejde med at styrke de kompetencer, der skal til for at slippe af med en dom, sideløbende med ADL-træning, så kan der være en stor gevinst at hente, siger Trine Uhrskov.

Voldsomme episoder kan forebygges

Langt størstedelen af de domme, som mennesker med udviklingshandicap modtager, er voldsdomme, og ofte er volden foretaget i affekt.

- Der er også et kæmpe potentiale for forebyggelse af vold, siger Trine Uhrskov.

Det handler ikke bare om at kunne reagere, når en voldsom episode opstår, men lige så meget om at skabe generel trivsel, identificere volden i opløbet og forhindre, at den sker. Her er borgerinddragelse og hjælp til egen mestring centrale greb.

Besøg temaside om metoder mod vold

Vejen frem

I den næste tid skal Sopra indhente viden fra eksperter, interviewe arbejdspladser med gode erfaringer og udvikle undervisningsmaterialer og små film.

I efteråret 2024 vil der være kurser for medarbejdere i alle fem regioner. Kurserne vil være rettet mod medarbejdere indenfor både myndighed og pædagogisk praksis, fx sagsbehandlere, social- og sundhedspersonale samt pædagogisk personale.

Er du interesseret i emnet, så kan du følge projektet her på Viden på Tværs og tilmelde dig nyhedsbrevet Borgere med særlige behov.