Simulationsmedarbejder

Praksistræning får flere elever gennem sosu-uddannelsen

En ny rapport peger på simulation som én af seks indsatser, som virker i forhold til at mindske frafaldet på social- og sundhedsuddannelserne.

Af Irene Aya Schou 16/04/2024

Rekrutteringsudfordringen på ældreområdet er enorm.

Ét af problemerne er det høje frafald fra social- og sundhedsuddannelserne. Bare seks måneder inde i uddannelsen er hver femte SOSU-assistentelev stoppet igen, viser tal fra 2021.

Heldigvis er der indsatser, som virker i forhold til at mindske dette frafald. Det fastslår en ny rapport udarbejdet af Rambøll Management, der har kortlagt den eksisterende viden om frafaldsindsatser på social- og sundhedsuddannelserne.

Mindsker praksischok

Rapporten slår fast, at simulation er én af seks virksomme indsatser, der kan øge gennemførelsen og reducere frafaldet på de sundhedsrettede uddannelser.

Rapporten er lavet for Danske SOSU-skoler og parterne bag Fællesskabsudvalget for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser (FEVU), der tæller FOA, KL og Danske Regioner. Rapporten blev præsenteret på Christiansborg under Ældreudvalgets høring om rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på ældreområdet den 20. marts 2024. 

Her forklarede Bo Rytkjær Callesen, manager i Rambøll, at simulation giver eleverne mulighed for at øve forskellige plejescenarier i en tryg ramme.

- For mange elever er det overvældende og udfordrende at komme ud i praktik. Simulation giver eleverne en større bevidsthed om, hvad de bliver mødt med, og det skaber en rød tråd og en kobling mellem det, de lærer på skolen, og det de bliver mødt af ude i oplæringsforløbet, sagde han under præsentationen i Folketinget. 

Elever lærer gennem fejl

Konklusionen i rapporten bygger på et større projekt, hvor 12 uddannelsessteder og 12 kommuner er gået sammen om at teste og afprøve simulation i første oplæringsperiode.

SOSU Nord har ledet projektet, der blev gennemført i perioden januar 2021 til juni 2023. Projektet har givet vigtig viden om, hvordan brug af simulation indvirker på fastholdelse, trivsel og indlæring især blandt elever under 25 år.

Blandt resultaterne er:

  • Simulation letter elevernes bekymring i forhold til at udføre arbejdsopgaver i oplæringen, herunder især nedre hygiejne
  • Simulation hjælper eleverne til at forstå meningen med teoretisk viden
  • Simulation giver mulighed for at lære gennem fejl
  • Simulation styrker elevens relation til oplæringsvejleder og til andre elever
  • Simulation udvikler elevernes refleksionskompetence, teoretiske forståelse og samarbejdsevne

SOSU H satser på simulation

SOSU H , der dækker København og Nordsjælland, er én af de social- og sundhedsuddannelser, der satser på simulation som pædagogisk metode.

Skolen har siden foråret 2022 arbejdet målrettet systematisk med simulation og har nedsat en tovholdergruppe med undervisere fra alle de uddannelser, der er på SOSU H.

- Vi forsøger at få simulationstræning ind i alle skoleperioder og håber, at simulation som pædagogisk metode kan være med til at fastholde vores elever samt mindske det praksischok, de oplever især i første oplæringsperiode, siger Naia Wandel Jacobsen, der er underviser og koordinator for simulation som pædagogisk metode på SOSU H.

En midtvejsevaluering viser, at elever og undervisere er glade for simulationstræningen, der foregår i særlige praksislabs og med brug af bl.a. dukker, skuespillere, elever og undervisere som figuranter.

København åbner simulationsakademi

Også kommunerne har taget simulation som pædagogisk metode til sig. Københavns Kommune har netop åbnet et nyt simulationsakademi, som skal styrke kompetenceudviklingen af de 10.000 medarbejdere i sundheds- og omsorgsforvaltningen og levere introforløb til alle nyansatte.

Akademiet er udstyret med topmoderne teknologi, bl.a. kan man gennem VR-briller træne kontakt med demente borgere eller tage en dragt på, så man fysisk kan prøve at være gammel. Der er også en avanceret dukke, der både kan være mand og kvinde og fejle næsten alt.

- Med åbningen af disse flotte lokaler sætter vi streg under, at vores sundhedsfaglige medarbejdere skal have gode og professionelle rammer for kompetenceudvikling. Jeg er overbevist om, at det vil styrke fagligheden i det nære sundhedsvæsen og det er den vej vi skal, sagde Per Bennetsen, administrerende direktør i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, ved åbningen den 5. april 2024.

Kort om rapporten fra Rambøll:

Rambøll identificerer seks virksomme indsatser, når det gælder om at mindske frafaldet på sosu-uddannelserne:

  1. Fælles Fynsk Mentorkorps  
    Et fælles kommunalt projekt mellem de ti fynske kommuner, som har til formål at understøtte social- og sundhedselever i personlige og private udfordringer med henblik på at fastholde eleverne i uddannelse.
  2. Galioner og Hverdagscafé:  
    SOSU Østjylland har etableret et elevnetværk, kaldet Galioner, som skal modvirke frafald i løbet af uddannelsen samt forbedre trivselsmiljøet for eleverne under hele uddannelsesforløbet.
  3. Simulation i første oplæring
    SOSU Nord har deltaget og ledet projektet, der har til formål at udvikle viden om, hvordan brug af simulations-forløb i første oplæringsperiode indvirker på fastholdelse af eleverne i uddannelse i overgangen fra skole til oplæring samt på elevernes opnåelse af oplæringsmål.
  4. Overgangssamtaler og Onboarding
    Overgangssamtaler og Onboarding har til formål at mindske frafaldet på social- og sundhedsassistentuddannelsen ved at sikre bedre overgange og større sammenhæng mellem skole og oplæringsperiode.
  5. Gruppevejledning:  
    Uddannelse København har startet projektet ’Rundt om gruppevejledning’, som tilbydes Sundhedsforvaltningens oplæringssteder for social- og sundhedselever med formålet om at optimere og kvalificere vejledningsindsatsen og fastholde elever.
  6. Deltids- og fuldtidsvejledere:  
    Deltids- og fuldtidsvejledere har til formål at sikre en højere kvalitet af oplæringsvejledningen og dermed bidrage til, at eleverne opnår og udvikler de fornødne kompetencer under oplæringsperioden.

Rambøll finder frem til en række tværgående karakteristika ved de forskellige indsatser og tiltag, som har en virkning:

  • Tiltag, der giver psykologisk tryghed og trivsel i både skole- og oplæringsperioder, øger tilknytningen til uddannelsen.
  • Fagligt fokus som et fælles tredje, der samler eleverne på tværs af alder, livssituation, socioøkonomisk baggrund.
  • Samarbejdet mellem skole og oplæringsvirksomheder giver et fælles ejerskab og skaber sammenhæng for eleven.

Læs rapporten "Sådan øger vi gennemførelsen på social- og sundhedsuddannelserne"

Billedtekst:

Underviser Frey Tøiberg simulerer en rehabiliterende samtale med dukken Gerd på Københavns Kommunes nyåbnede Simulationsakademi. 

Download rapport fra Rambøll
Hvad er simulation:

Simulation anvendes som en metode til at efterligne dele af eller alle aspekter af en situation, så den lærende oplever denne som troværdig og realistisk – gennem anvendelse af viden, handling, refleksion og øver teoretisk forståelse og sammenhæng.
(Helleshøj, 2015)

Simulation på SOSU H:

SOSU H arbejder målrettet med simulation som pædagogisk metode i et projekt, der kører frem til slutningen af 2024. Skolen har nedsat en tovholdergruppe med undervisere fra alle de uddannelser, der er på SOSU H. De ca. 40 tovholdere mødes tre gange om året og har afsat timer ugentligt til at arbejde med simulation.

Hver simulation består af tre faser:

1. Briefing:

Varer typisk 5-10 minutter

  • Eleverne får udleveret et scenarie og mål de skal arbejde med
  • Scenariet gennemgås med eleverne (Hvilken rolle skal de spille? Borger, pårørende, SSA/SSH eller observatør)
  • Eleverne informeres om tidspunkter, rammen og hvilke handlinger, de skal udføre

2. Scenariet:

Varer typisk 5-10 minutter

  • Observatører står i baggrunden og observerer (blander sig ikke)
  • Faciliatoren (underviseren) stopper scenariet, når der ikke er mere læring at komme efter 

3. Debriefing:

Varer typisk 20-30 minutter

Foregår i tre faser: Facilitator varetager og styrer debriefingen

  • Opsummeringsfase: Hvad skete der i situationen?
  • Analysefase: Hvordan handlede du? Hvilken teori kan du bruge til at begrunde handlingerne?
  • Anvendelsesfase: Hvad gik godt? Hvad kunne være gjort anderledes?