Johanne

Her trykker skoen for nyuddannede akademikere i kommunerne

Gør jeg det godt nok? Er det irriterende, jeg beder om hjælp? Hvad er forventningerne til mig? Der er mange ting på spil, når man starter i første job.

Af Sine Molbæk-Steensig 08/02/2024
AC,
KL

- Det skal være i orden at stille spørgsmål. En tryg relation til kolleger og chefer er afgørende for, hvordan den nyuddannede akademiker lander i sit første job.

Det siger Johanne Staugaard Johansen, direktør i det antropologiske konsulenthus Maple. Sammen med sine kolleger har hun kigget nærmere på nyuddannede akademikeres oplevelser på kommunale arbejdspladser.

Det sker i regi af projektet Bedre onboarding af nyuddannede akademikere, der har til formål at styrke overgangen til arbejdsmarkedet for unge og taler ind i kommunernes aktuelle rekrutterings- og tilknytningsdagsorden. Fredericia, Aarhus og Køge Kommune deltager i projektet, og det er nyuddannede akademikere fra netop disse tre kommuner, der er blevet interviewet og har leveret data til Maples undersøgelser.

Den svære balance

Vi befinder os på projektets første workshop, hvor medarbejderrepræsentanter og ledere fra de tre kommuner bliver klogere på det, der fungerer godt og mindre godt i deres nuværende onboarding.

Der er en række elementer, som går igen som del af et introforløb på tværs af de tre kommuner, fx socialt samvær med kollegaer i arbejdstiden, introduktion til arbejdsopgaver og tæt sparring med kollegaer generelt.
Se modellen i stort format

Johanne Staugaard Johansen fortæller, at spørgeskemaer og interviews med de nye medarbejdere i kommunerne peger på, at det første job sætter gang i mange og nogle gange modsatrettede følelser. Mange unge er optagede af at komme ud og bruge deres uddannelse og gøre en forskel, men oplever på den anden side nervøsitet og usikkerhed omkring, hvorvidt de nu gør det godt nok.

De er ofte ivrige efter at udvikle kompetencer indenfor deres faglighed, men er samtidig nervøse for at få for mange og for store opgaver, der overstiger deres kompetenceniveau.

- Nogle af de unge, vi har talt med, oplever et forventningspres, som de er i tvivl om, de kan leve op til. En stor del af det forventningspres kommer indefra, men det kan også komme fra borgere og andre eksterne, som ikke er klar over, man er ny i jobbet, fortæller Johanne Staugaard Johansen.

Det kan også være ikke-akademiske kolleger, der har store forventninger til ’den nye akademiker’. Det kan skabe tvivl om egne evner og frygt for at blive afsløret i ikke at være god nok.

Jeg manglede rammer for min opgaveløsning og oplevede at være meget alene med et stort ansvar over for interne såvel som eksterne.

Medarbejderbesvarelse fra interview

Tryghed afgørende for trivsel

Derfor er det vigtigt at arbejde målrettet med at styrke relationen mellem den nyansatte og kolleger og chefer. Det handler om at skabe et trygt rum, hvor det er i orden at stille spørgsmål – både om det faglige og det uformelle.

Mange nyansatte har glæde af mentorer, som de mødes med jævnligt eller sidder i nærheden af. En mentor er en erfaren kollega, der giver en anden kollega (mentee) støtte og vejledning i en periode, så vedkommende bagefter kan løse opgaver, som de ikke kunne før.

Det er mindre afgørende for den nyansatte, om mentorrollen er formel eller uformel. Det vigtige er, at der er afsat tid, at man ikke føler, man forstyrrer, og man kan stille alle slags spørgsmål uden at føle sig dum.

Det, at jeg vidste, jeg havde en makker, som jeg lige kunne spørge om noget, og at han sad lige overfor mig, det var meget vigtigt, og det gjorde mig meget tryg

Medarbejderbesvarelse fra interview

- Der er også en stor og vigtig opgave i løbende at forventningsafstemme med de unge. De kommer fra en universitetskultur, hvor opgaver altid kan finpudses og som udgangspunkt skal løses til 100 procent. Nogle gange er en opgave løst godt hos os, hvis den er løst til 80 procent - men det kan de ikke vide, hvis vi ikke fortæller dem det, påpeger en af deltagerne.

Det sociale aspekt

Det sociale aspekt af et nyt job fylder også meget i interviewene, fortæller Johanne Staugaard Johansen.

Hvis man ikke trives socialt, så trives man heller ikke i arbejdet. Et godt socialt sammenhold på arbejdspladsen gør det trygt at opsøge hjælp og stille spørgsmål, hvilket styrker fagligheden i det lange løb og udbygger den nyansattes netværk.

Nogle arbejdspladser opererer med en buddy-ordning, hvor en buddy sørger for, at den nye kommer med til fx frokost og fællesmøder, bliver præsenteret for forskellige personer i organisationen, forklarer praktiske ting og giver et indblik i kulturen og arbejdspladsens uskrevne regler.

Deltagerne på dagens workshop pointerer dog flere gange, hvor vigtigt det er at brede ansvaret for en nyansats trivsel og integration ud til hele arbejdspladsen, så det ikke bliver for personafhængigt. Det kan være godt, at nogle opgaver ligger fast hos en eller to personer, så man er sikker på, de bliver løst, men hele kollegagruppen har en vigtig rolle at spille, lyder det.

Der er stort fokus på, at man kan lære af hinanden. […] Der er transparens, og dørene står åbne. Det er rart, at folk er imødekommende, og at der er en kultur om, at man godt kan snakke med hinanden.

Medarbejderbesvarelse fra interview

Det gode introforløb kan ikke sættes entydigt på formel

Som dagen skrider frem, bliver det tydeligt, at der er mange muligheder for at forbedre eksisterende introforløb. Nogle ting kan med fordel sættes i system og gælde for alle, men det er en fejl at tro, at alle nyansatte har brug for det samme, mener flere af dagens deltagere.

- Der er stor forskel på, hvor folks komfortzone er. Vi skal støtte på den rigtige måde og ikke tro, at one size fits all. Nogle er klar til at påtage sig et stort ansvar hurtigt, og andre har brug for mere sparring og nogle gange et lille skub, siger Matilde Gråkjær Petersen, HR-udviklingskonsulent i Aarhus Kommune.

Da jeg startede, synes jeg, at jeg fik god tid til at falde til og dykke ned i nogle konkrete opgaver. F.eks. fik jeg en opgave, hvor jeg skulle samle en del fra forskellige kolleger, som sidder med forskellige ansvarsområder, og det gjorde, at jeg allerede fra start fik god indsigt i, hvad de forskellige laver.

Medarbejderbesvarelse fra interview

Værktøjer på vej

Efter Maples kortlægning af viden og deltagernes input, står den næste måned i udviklingens tegn, inden kommunerne mødes igen.

På næste workshop ligger første udkast til konkrete værktøjer klar, og her skal kommunerne justere, finpudse og lægge planer for implementering.

Er du interesseret i bedre onboarding? Viden på Tværs følger projektet. Skriv dig op til nyhedsbrevet Organisation og udvikling, så får du besked, når værktøjerne er klar.

Meget fungerer allerede

Mange af de tiltag, der allerede eksisterer i kommunerne i forhold til onboarding, fungerer godt. I Maples undersøgelse svarer 3 ud af 4, at deres samlede oplevelse af starten på arbejdspladsen enten var meget god eller god.
Se stor model

Billedtekst

Johanne Staugaard Johansen, direktør i det antropologiske konsulenthus Maple.

Om projektet

Projektet Bedre onboarding af nyuddannede akademikere har til formål er at udvikle og afprøve onboardingforløb for nyuddannede akademikere. Det skal udmunde i konkrete redskaber til kommunale arbejdspladser, som skal højne både tilfredshed, den faglige kvalitet og fastholdelse af de nyuddannede akademikere. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Akademikerne og KL og er aftalt ved overenskomstforhandlingerne 2021.

Podcast: 6 myter om ledelse af unge

Lyt med på denne podcast fra Ledelsesweb, og find ud af, hvad der er fup og fakta i forhold til de unge generationer på arbejdsmarkedet.

 

Vil du vide mere om den unge generation på arbejdsmarkedet?

Udviklingsmuligheder, frie rammer, kontinuerlig feedback og et stærkt kollegialt fællesskab. Det er noget af det, de unge medarbejdere efterspørger.

Lederweb har udgivet et magasin, hvor du får seks konkrete råd om ledelse af de unge medarbejdere.
Besøg Væksthus for Ledelse

Interesseret i onboarding?

Skab en god start for nyansatte.

Besøg temasiden Nøglen til en god start