- I starten tænkte vi: 'Det fixer vi da bare. Vi viser de syv målsætninger i Barnets lov på en PowerPoint, og så er det klaret.' 

Christina Thomsen, konstitueret børnecenterchef og afdelingsleder for Børne- og familierådgivningen i Ringsted Kommune, smågriner, når hun fortæller, hvordan hun i starten tænkte, at man kunne 'mase Barnets lov ned i organisationen' på den klassiske: 'Vi afholder da bare et informationsmøde'-måde.

Men hun blev klogere. For Barnets lov, der træder i kraft 1. januar 2024, er ikke bare en ny lov. Det er også et nyt mindset, et nyt børnesyn, der kræver en helt ny måde at tænke inddragelse på - både af de børn, det handler om, men også af de medarbejdere, der skal implementere loven.

Arbejdsgruppe om Barnets lov

Derfor valgte Christina Thomsen, der netop var blevet konstitueret børnecenterchef, i samråd med lederkolleger i organisationen at nedsætte en arbejdsgruppe i forhold til Barnets lov med deltagelse af centrale medarbejdere og ledere, både fra myndighed og udførere.

Implementeringsgruppen eller Barnets lov-gruppen, som den kaldes, består af godt 20 personer både fra Børne- og familierådgivningen, der er myndighed, Familiehuset, der er udfører på mange indsatser, og Ungeenheden, der har de unge mellem 15-18 år. 

Ind til videre er det blevet til tre workshops, og medarbejderne er glade for inddragelsen.

- Det er fantastisk at blive inddraget i noget, man selv skal være en stor del af. Jeg har en oplevelse af, at det bliver nemmere at iværksætte Barnets lov, når vi rammer den 1. januar, fordi processen har været med til at få alle stemmer i spil, og vi har set hinanden i øjnene, siger Lea Kallegård Lauritsen, der er socialrådgiver i Ringsted Kommunes Børne- og familierådgivning.

Ikke gammel vin på nye flasker

Med Barnets lov tillægges barnet flere rettigheder, og barnets muligheder for at spille en mere aktiv rolle i egen sag styrkes. Overordnet set er intentionen bag loven at styrke indsatsen for børn og unge i udsatte positioner, så børnene modtager den rette hjælp og støtte tidligt i deres liv.

Mange betegnelser fx 'indsats' og opfølgning' går igen fra serviceloven, men der er alligevel noget, der er anderledes. Det fortæller Tania Ahrens Borre, der blev ansat som juridisk specialkonsulent i Børne- og familierådgivning i Ringsted Kommune i 2022 for netop at hjælpe med implementeringen af Barnets lov.

- I starten tænkte jeg: 'Det var gammel vin på nye flasker'. Men jo mere man arbejder med Barnets lov, jo mere kan man se, at loven er udtryk for et andet børnesyn, og at det er meget mere omfangsrigt end blot nye paragraffer. Det kræver en masse arbejde både organisatorisk, økonomisk, ledelsesmæssigt og styringsmæssigt, fordi man er sluppet så meget fri i sit faglige skøn, siger Tania Ahrens Borre, der har holdt oplæg for medarbejderne i forhold til det rent juridiske i lovteksten.  

LÆS OGSÅ: Barnets lov: Syv anbefalinger til børneinddragelse

Ny praksis for dokumentation

Med Barnets lov 'slipper' medarbejderne for en række proceskrav fx i forhold til overholdelse af tidsfrister og krav til undersøgelser, før man kan sætte initiativer i gang. Det betyder, at der skal sættes 'færre flueben' i dokumentations-systemet.

Det stiller nye krav til rådgiverne om en ny dokumentationspraksis: For hvad skal man nu måles på?

- Vi kommer til at måle på kvalitet og inddragelse, og det er godt for børnene. Men det stiller også en masse spørgsmål, for hvornår har man inddraget nok? Hvornår har man fulgt nok op? Hvornår er indsatsen tilstrækkelig i forhold til den faglige kvalitet og i forhold til retssikkerheden? siger Christina Thomsen, der er uddannet socialrådgiver og har en diplomuddannelse i ledelse.

Det var netop de mange spørgsmål, der gør, at man i Ringsted Kommune har valgt at nedsætte en implementeringsgruppe i forhold til Barnets lov. Gruppen mødtes første gang i september til en workshop med udgangspunkt i de syv målsætninger.

- Det var en virkelig god dag med høj energi. Alle var meget begejstrede, og det stod klart, at vi ikke bare kunne stoppe her. Vi skulle videre, og vi skulle forsøge at formidle energien fra mødet bredt ud i organisationen, siger Christina Thomsen.

E-learning til alle medarbejdere

Efter workshoppen blev det besluttet at koble en grafisk facilitator på, der skal visualisere forløbet i en række tegninger, som hænger på gangene i den bygning, hvor medarbejdere fra både PPR, dagtilbuds- og skolekonsulenter, dagpleje og sundhedstjeneste har sin gang.

Det blev også besluttet at afholde flere workshops og at bruge e-learning mellem workshops. Det er medarbejdere i implementeringsgruppen, der forpligter sig til at stå for e-learningen, så der sker en kompetenceudvikling sammen med kolleger.  

- Materialet er finansieret af Social- og boligstyrelsen og giver et fint fælles afsæt for at tale ind i den samme ramme, uanset om man kommer fra Familiehuset, Ungeenheden eller Børne- og familierådgivningen, siger juridisk specialkonsulent Tania Ahrens Borre.

"Vi skal ud at leve denne lov"

I Familiehuset, der leverer indsatser til børn og unge, er psykolog og faglig koordinator Signe Maaløe Torsvik glad for de drøftelser, som e-learnings-materialet har affødt blandt kollegerne.

- Drøftelserne gør det meget konkret, at det er os, der skal ud at leve denne lov. Det er ikke en overordnet ramme, der er langt væk fra vores arbejde. Det får konkret betydning for vores hverdag og vores arbejdsgange, siger hun.

Vi forstår begreber forskelligt

I det hele taget er det afgørende at få drøftet, hvad man forstår ved centrale begreber som inddragelse, indsats og opfølgning.

Er inddragelse at sidde overfor et barn og stille spørgsmål om familiens situation? Eller kan inddragelse være at gå en tur med barnet, snakke om barnets hund og på den måde få en fornemmelse af barnets stemme og barnets perspektiv?

Behov for fælles børnesyn

For konstitueret børnecenterchef Christina Thomsen er inddragelse begge dele. Hun glæder sig til den næste workshop i december, hvor netop inddragelse er temaet, og hvor implementeringsgruppen udvides til også at omfatte skoler, dagtilbud og Sundhedstjeneste.    

- Barnets lov kalder på et fælles børnesyn i Ringsted Kommune. Det omfatter alle, der har med børn og unge at gøre. Derfor skal vi helt ud på gul stue og diskutere børnesyn og børneperspektiv, siger Christina Thomsen.

Selvom vi har den samme uddannelse og faglige baggrund, kan vi forstå begreber meget forskelligt. Barnets lov kommer til at kræve rigtig meget dialog, ikke kun internt men også udadtil i forhold til samarbejdspartnere som pædagoger, lærere, skoleledere og andre personer i barnets netværk.  

Socialrådgiver Lea Kallegård Lauritsen

Samskabelse giver åndenød

Christina Thomsen medgiver, at tilgangen til implementering af Barnets lov, som noget 'vi skaber sammen', godt kan give åndenød en gang imellem - selv for en leder som hende, der godt kan lide processer.

- Det kræver mod og tålmodighed at kunne være i noget, der ikke er særlig konkret. Nogle gange tænker jeg: 'Kan vi ikke bare lave et excel-ark'. Vi kommer ikke til at være fuldstændig klar den 1. januar 2024, men vi er i en bevægelse af en retning, vi har sat, og det er godt nok. 

Christina Thomsen er med i et erfaringsnetværk med andre kommuner i Region Sjælland. Her fornemmer hun, at man kigger mod Ringsted.

- De andre hæfter sig ved vores tilgang om at få et andet mindset og en anden kultur. Vi er ikke så optaget af organisationsændringer. Vi kan ikke fikse alt med organisationsændringer. I første omgang handler det om inddragelse og samarbejde, siger Christina Thomsen.

Vi går vejen sammen

For Signe Maaløe Torsvik, psykolog og faglig koordinator i Familiehuset, har det været meget motiverede at blive inddraget i en proces, der ikke er topstyret.

- Processen har givet os en følelse af sammenhold og af at gå vejen sammen. Det er ikke rådgivernes nye lov. Det er vores alle sammens nye lov. Det er meget givende, siger hun.