Ergoterapeuter og fysioterapeuter har indblik i kroppen og hele sansemotorikken, og den viden vil man nu udnytte på Maglegårdsskolen i Gentofte Kommune. Skolen har indgået et samarbejde med kommunens børneterapi om kompetenceudvikling af alle skolens medarbejdere, og dermed kommer deres viden alle skolens børn til gode.  Projektet er støtte af Fremfærd Borgere med Særlige Behov.

Medarbejderne får et fælles samarbejde, og på den måde kan det være muligt, dels at spotte de forskellige behov, som børn kan have, dels at handle på den viden medarbejderne får sammen. 

- Inklusion er for alle elever, og derfor er det vigtigt, når vi har et projekt som dette, at vi ikke kun tager udgangspunkt i få børns behov, men dækker mere bredt. Det giver også et ejerskab blandt skolens medarbejdere, at alle hører det samme, siger Charlotte Andersen, ressourcekoordinator på Maglegårdsskolen.

Ergo- og fysioterapeuter har et andet blik for, hvad det enkelte barn har brug for. Formålet er, at skabe nogle optimale betingelser for læring for børn i udsatte positioner. På lang sigt skulle der gerne være færre børn, der bliver henvist til børneterapien. 

- Det er også derfor, at vi har valgt at lade alle børn på skolen indgå i projektet og bruge projektet til dels at arbejde forebyggende ved at give viden videre til skolens medarbejdere, og dels bruge Børneterapien til at vejlede medarbejderne i arbejdet med de børn, som udviser en uhensigtsmæssig adfærd, siger hun.

Indblik i børns energi og dagsrytme 

Projektet hedder “Når 1+1=3” og arbejder i tre spor, et læringsspor, et socialt og personligt spor og et sundhedsspor. Alle tre spor lægger sig op af den overordnede målsætning om fokus på optimal trivsel og læring. På lang sigt er formålet, at alle børn trives og har en oplevelse af at føle sig set, hørt og forstået, ved at der bliver etableret optimale læringsmiljøer med tilpassede dagsrytmer og energibølger. 

Det nye er, at vi arbejder tværfagligt med ergo- og fysioterapeuterne. Når man lægger skolens perspektiv sammen med Børneterapiens perspektiv, får man en tredje måde at gøre tingene på, forklarer hun.

Projektet er startet med en workshop på skolen, hvor Børneterapien har været ude og fortælle om de forskellige sanser, som vi har, og hvilken betydning det har for elevernes indlæring. De har samtidig kørt nogle cases, hvor de har observeret en elev i 20 minutter og efterfølgende er kommet med forslag til, hvordan man kan styrke og forbedre elevens situation.

-  Vi kan se, at deres indsigt flytter noget. Fx. sender vi jo nogle gange eleverne ud i gården for at få dem til at komme af med noget energi. Når de kommer ind igen, skal vi jo også have dem til at falde til ro. Her har de lært os, at man har forskellige energibølger og dagsrytmer i kroppen, og de har givet os nogle redskaber til, hvordan vi får kroppen til at falde til ro igen, siger hun.

Alle hjerner er forskellige

Ideen er at stille skarpt på overgange igennem dagen. Fra pause til læring, fra bevægelse til stillesiddende, fra opmærksomhed til afslappethed og omvendt. Alle hjerner er forskellige og har brug for forskellige stimuli for at sikre optimale betingelser for velvære og læring.

- Vi arbejder som udgangspunkt med, at det ikke er barnet, der er problemet. Men at det er “problemet, der er problemet”. Det er utrolig vigtigt, at barnet ikke oplever, at det er det, der er noget galt med. Et barn med en udadreagerende adfærd bliver måske set, men det bliver ikke forstået, og det kan det her projekt hjælpe til, siger Charlotte Andersen.

Fælles fodslag

Målgruppen for projektet er primært børn, der har brug for en særlig indsats for at komme godt gennem den samlede skoledag og skabe optimale læringsbetingelser ved at arbejde med opmærksomhed, sansning og motorik.

En af metoderne i projektet er også at oprette Åbne Konsulterende Teams (ÅKT), der består af skolepsykolog, skoleleder, faglige leder for Ressourcecenter, socialrådgiver, sundhedsplejerske, talekonsulent og ergo- og fysioterapeut.

- Det foregår på den måde, at vi vælger en case, der måske er anonym. Skolepsykologen, der er mødeleder, faciliterer processen med de øvrige fagpersoner som reflekterende team. I fællesskab lægger man en plan for, hvordan man arbejder videre med barnet. Det fælles fodslag giver et udvidet perspektiv på barnet, siger hun.