Sådan kan I arbejde med omsorgstræthed
Nye puljepenge og inspirationsmateriale fra Sundhedsstyrelsen skal modvirke omsorgstræthed og forråelse hos medarbejderne i ældreplejen.
Arbejdet i ældreplejen er komplekst og kræver en høj grad af faglighed. Mange vælger omsorgsarbejde, fordi de kan lide 'at arbejde med mennesker', og fordi det giver stor mening.
Men mødet med borgere, ofte kognitivt svækkede borgere, og pårørende kan være hårdt følelsesmæssigt. Og kombineret med mangel på kolleger, højt sygefravær og stort arbejdspres kan det føre til omsorgstræthed, der over tid kan give en forrået tilgang til arbejdet.
Det har store konsekvenser både for medarbejdernes trivsel og for kvaliteten i den pleje og omsorg, som medarbejderne kan give.
Kommunale arbejdspladser kan søge pulje
Derfor har Sundhedsstyrelsen udgivet et inspirationsmateriale, der skal give medarbejdere og ledere i kommunerne inspiration til at forebygge og håndtere omsorgstræthed og forråelse.
Samtidig har Sundhedsstyrelsen afsat 22,8 millioner kroner, som kan søges af arbejdspladser i den kommunale og private ældrepleje til at sætte en stopper for omsorgstræthed og forråelse. Pengene kan bl.a. gå til at styrke faglig sparring, supervision og uddannelse af ledelsen.
Plejecenter har indført psykologiske tryghedsmøder
Materialet i inspirationskataloget er baseret på en afdækning af relevant faglitteratur på området samt interviews med videnspersoner. Yderligere er der gennemført interviews med ledere og medarbejdere i fire kommuner.
Blandt andet beskrives et plejecenter, der har indført ugentlige "psykologiske tryghedsmøder", hvor medarbejderne kan give udtryk for både det, der går godt i deres arbejde, men også det, der er svært.
Metoder til faglig refleksion og sparring
Inspirationsmaterialet præsenterer forskellige modeller og metoder til at forebygge og afhjælpe omsorgstræthed bl.a. metoder til faglig refleksion og sparring blandt medarbejderne.
Det handler om at få en faglig og metodisk tilgang til omsorgs- og plejearbejdet.
- Når opgaverne er komplekse, kan medarbejderne få en oplevelse af ikke at slå til, at være under pres, af magtesløshed, eller af ikke at kunne ændre eller afværge den situation, man befinder sig i. De komplekse opgaver kan give medarbejderne en følelse af utilstrækkelighed, fx når man ikke altid kan afhjælpe sorg, smerte og oplevet tab, hos de mennesker, man tager sig af, skriver Sundhedsstyrelsen i materialet.
LÆS OGSÅ: Mindre sygefravær med trivselscoach og fysioterapeut
Styrk faglig ledelse
Den faglige ledelse, der praktiseres i ældreplejen, har en central betydning for forebyggelse af omsorgstræthed.
Derfor er det vigtigt at styrke den faglige ledelse bl.a. gennem at sætte kerneopgaven i centrum og understøtte personcentreret omsorg.
Sundhedsstyrelsen henviser bl.a. til det materiale, Fremfærd Sundhed og Ældre har udarbejdet i forbindelse med projekt "God faglig ledelse i ældreplejen".
Omsorgstræthed er en tilstand af udmattelse eller udbrændthed som følge af, at man gennem sit arbejde bliver eksponeret for andres lidelse over længere tid. Omsorgstræthed betyder, at medarbejderne vil have vanskeligt ved at udføre deres arbejde tilfredsstillende. Ikke fordi de ikke gerne vil, men fordi de er blevet så påvirkede, at de ikke kan.
Et fænomen, der relaterer sig til omsorgstræthed er moralsk stress. Moralsk stress opstår, når man som medarbejder er bevidst om, hvad den rette indsats er, men samtidig også er klar over, at arbejdsbetingelserne forhindrer, at man kan yde den rette indsats. Når en medarbejder er omsorgstræt, slidt og/eller presset træder forskellige overlevelsesstrategier frem, hvoraf forråelse er en af dem.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
