20 på læsekursus: Det er fremtidssikring af vores job
Færre tidsrøvende opkald og bedre brug af apps. På Materielgården i Roskilde har 20 taget imod undervisning i læsning, stavning og IT.
Ulla Desezar er anlægsgartner på Materielgården i Roskilde. Når hun møder ind om morgenen, ved hun ikke altid, hvad dagens opgaver byder på. Det kan være, at hun skal fjerne et træ, der er væltet i løbet af natten eller opstribe 10 baner før en fodboldturnering.
Hun modtager arbejdsopgaver på sin iPad og skal kunne melde tilbage til sin formand på sms, hvad hun laver. Hun har også lige fået en ny robot til opstribning med en manual på engelsk, der skal læses og forstås.
Arbejdet skifter karakter, og kravene øges hele tiden. Det kræver nye kompetencer.
- Hvis vi skal fremtidssikre vores job, hvis vi skal have et arbejde i morgen, og hvis vi skal udvikle os både for arbejdspladsens og vores egen skyld, så bør vi alle sammen tage de fornødne kurser og dygtiggøre os, siger Ulla Desezar.
"Jeg er kommet over skammen"
Hun er én af de 20 medarbejdere, der har været på læse/stavekursus som led i en indsats under Den Kommunale Kompetencefond henvendt til kommunalt ansatte under FOA og 3F-overenskomster. Hun er selv på 3F-overenskomst, tillidsrepræsentant for de faglærte medarbejdere og har arbejdet på Materielgården i 11 år.
- Screeningen viste, at jeg er ordblind. Jeg har aldrig været testet før og har klaret mig igennem ved at bruge nemme ord, når jeg skulle skrive og lært de svære ord udenad. Det er skamfuldt at være ordblind, men jeg er kommet over skammen og har fået værktøjer fx til at indtale beskeder på telefonen i stedet for at skrive dem, siger hun.
"Først sagde jeg nej til undervisningen"
Kenn Karlsson er specialarbejder på 3F-overenskomst og arbejder på Materielgården i Roskilde. Om vinteren salter han vejene, om sommeren sørger han for springvand og kilder. Affaldshåndtering og kloaker hører også under ham.
Kenn Karlsson er en anden af de medarbejdere på Materielgården, der har vist sig at have stavevanskeligheder.
- Jeg blev testet ordblind og fik tilbud om undervisning. Først sagde jeg nej, fordi jeg ikke synes, at jeg havde brug for det, men så sagde min formand: 'Kan du ikke prøve det bare en dag', og det gjorde jeg, og det er jeg glad for, for jeg har fået en masse værktøjer bl.a. app's som AppWriter, der gør, at jeg kan få læst en tekst op og støtte til at skrive, siger han.
Halvdelen har læsevanskeligheder
Samtlige 120 medarbejdere på Materielgården er blevet screenet i forhold til kompetencer i dansk og IT, og af dem viste halvdelen sig at have udfordringer. Det kom bag på driftschef på Materielgården, Carsten Leth.
- Vi vidste godt, at problemet var stort, men jeg havde nok regnet med, at det var en fjerdedel eller en tredjedel, siger Carsten Leth og understreger, at han inden screeningen ikke kendte tallene for landsgennemsnittet.
Det anslås, at flere end 500.000 voksne danskere har svært ved at læse og skrive, og at det på FOA og 3F´s områder gælder op imod halvdelen af de ansatte.
Traume at læse og skrive dårligt
Hvad der også kom bag på ledelsen var, at kun hver tredje medarbejder, der viste sig at have udfordringer med læsning, skrivning og IT, valgte at tage imod tilbuddet om undervisning.
- Jeg tror, at mange medarbejdere er bange for kollegernes reaktion. For andre har det gjort for ondt at rode rundt i. Set i det lys skulle screeningen og det efterfølgende tilbud om undervisning have været præsenteret på en anden måde, hvor vi var i tættere kontakt med undervisere og medarbejdere, der havde prøvet at være på kursus, siger Rasmus Piil, der er driftsleder på Materielgården.
Han valgte selv at lade sig screene som den første sammen med fællestillidsrepræsentanten for at sende et signal om, at det "ikke er farligt", men selv der var det svært for mange.
Specialarbejder Kenn Karlsson har en fornemmelse af, hvad der gik galt.
- Det blev solgt forkert. Der kom fokus på tvang fremfor fremtiden - vores fremtid, hvor vi i højere grad skal kunne læse manualer og kunne betjene computere og iPads, siger Kenn Karlsson.
Fedt at komme på skolebænken
Undervisningen er foregået over 10 onsdage på det lokale VUC. Selvom det er mange år siden, at både Ulla Desezar og Kenn Karlsson har siddet på skolebænken, gik det forbløffende godt.
- Vi var kun tre på holdet og vi havde en fantastisk dygtig underviser, der forstod at møde os der, hvor vi var. Det var rigtig hyggeligt, og vi lærte meget, siger Ulla Desezar, der har valgt at stå åbent frem og fortælle kollegerne om sine vanskeligheder.
- Det med at have læse- og skrivevanskeligheder er ikke noget, man skilter med. Men hvis det kan hjælpe andre til at tage med på kursus og føle en grad af stolthed over, at de har gennemført, vil jeg gerne stå frem og sige, at jeg er ordblind, siger hun.
Når Materielgården har valgt at investere tid og kræfter i projektet, skyldes det ifølge driftschef Carsten Leth, at man som arbejdsgiver har et ansvar over for den enkelte medarbejder.
- Vi skal ikke kun understøtte medarbejderne i forhold til driften, så de kan begå sig i vores systemer, hvor vi har indført iPads, og man skal kunne være skrivende i et eller anden niveau. Vi skal også hjælpe medarbejderne til at kunne fungere i en digital hverdag med e-boks, SKAT og elektroniske lønsedler, siger han.
Mild vinter har frigivet tid til kurser
For Ulla Desezar giver det mere ro i arbejdet, også som TR og repræsentant i lokal-MED, at hun er blevet bedre til at læse og skrive.
- Ofte skal jeg læse lange rapporter før et MED-møde. Før læste jeg dem to gange for at være sikker på, at jeg forstod teksten. Kurset har gjort, at jeg husker staveregler og grammatik og hurtigere fanger, hvad der står. Jeg er også blevet bedre til at tage noter og skrive referat, siger Ulla Desezar, der har fået så meget mod på undervisning, at hun i lighed med kollegaen Kenn Karlsson har valgt at tage et engelskkursus i sin fritid.
Siden 2018 har det været muligt for samtlige 98 kommuner at søge tilskud fra Den Kommunale Kompetencefond i forbindelse med kurserne. Det gælder også lønrefusion, så der er råd til at ansætte vikarer, mens medarbejderne er på kursus.
Erfaringen fra Materielgården er, at denne refusion er vigtigt, fordi man som medarbejder let kan få dårlig samvittighed, hvis kollegerne skal løbe stærkere, fordi man selv er væk.
- Det kan blive en undskyldning for, at man fravælger et kursus. Her på Materielgården har vi dog været heldige pga. den milde vinter og det mindre behov for snerydning, der har gjort, at vi kunne klare os uden vikarer, siger Rasmus Piil.
Flere sms'er - færre telefonopkald
Særligt på ét punkt ser han og driftschef Carsten Leth frem til, at øget skriftlighed blandt medarbejderne vil gøre arbejdsgangene nemmere.
- Rigtig mange af vores formænd og andre ledere hænger i telefonen hele tiden. Hvis de i højere grad modtager sms'er, fordi medarbejderne føler sig trygge ved at skrive dem, vil det være en stor fordel. De vil undgå at blive afbrudt i deres arbejde hele tiden, siger Carsten Leth.
Den idé er Ulla Desezar og Kenn Karlsson med på – især fordi det hænger sammen med øget brug af hjælpe-apps.
- Vi skal have udbredt til alle, hvor eventyrligt mange værktøjer, der findes. Vi kan indtale beskeder til kollegerne, og hvis man fx har en engelsk manual, man ikke forstår, kan man bare tage et billede af den og få den oversat til dansk og læst op. Det er virkelig imponerende, siger Kenn Karlsson.