Biblioteket er meget mere end bøger. Det er et sted, hvor alle slags borgere mødes til aktiviteter som lektiehjælp og læseklubber for seniorer. Hvor temaer som demokrati, integration, verdensmål, børns læselyst og mangfoldighed er kommet på dagsordenen.

Det betyder også, at medarbejderne på bibliotekerne skal have mange forskellige kompetencer, når bibliotekerne skal være et lokalt samlingspunkt med fokus på oplysning, uddannelse og kultur.

Derfor har KL, HK Kommunal og Forbundet Kultur og Information sat et nyt projekt i søen, der skal se på hvilke kompetencer, der er brug for på fremtidens biblioteker. Det sker i regi af Fremfærd Bruger.

- Kommunerne vil gerne have bibliotek til tiden, så når bibliotekerne ændrer sig og skal kunne noget mere, så er der behov for at se på de nuværende kompetencer, og hvad der skal til fremover for at kunne følge med, siger Tina Kristensen, projektleder fra KL.

Bibliotekernes mange roller

Ifølge Tine Segel, formand for Forbundet Kultur og Information, har bibliotekerne i længere tid været i gang med en omstillingsproces, hvor de bidrager til andre velfærdsopgaver end dem, som traditionelt knytter sig til biblioteket.

- Bibliotekerne er leverandør af viden på rigtig mange platforme og har en central funktion i for eksempel at understøtte børn og unges informationskompetencer, kildekritik og læselyst. De spiller også en rolle i lokalsamfundet i forhold til at skabe fællesskaber, mindske ensomhed og bidrage til social sammenhængskraft, siger Tine Segel, der er projektleder på projektet fra Forbundet Kultur og Information.

På den måde går udviklingen fra, at medarbejderne på bibliotekerne har fokus på bøger og samlinger til at være mere borger- og brugerorienteret med samarbejder på tværs af kommunens fagområder og samfundet bredt set.

Nye krav til medarbejderne

Udviklingen på biblioteksområdet stiller både medarbejdergruppen og lederne over for nye opgaver, som også kommer til at kræve nye kompetencer, fortæller projektleder fra HK Kommunal, Lisbeth Storm Henriksen.

- Projektet skal undersøge præcis hvilke kompetencer, der bliver brug for, hvis bibliotekerne skal leve op til lokale politiske strategier og blandt andet udfylde rollen som demokratisk mødested med samarbejder på tværs af kommunen, siger hun.

Lisbeth Storm Henriksen peger derfor på, at der nok bliver behov for medarbejdere, som er åbne over for verden, som skal kunne tænke med på tværs og få øje på muligheder både inden for bibliotekets egne rammer, men i høj grad også kende andres dagsordener og spille med på dem.

- Det kræver måske nogle bredere adfærdskompetencer som medarbejder, da man både skal kunne understøtte den digitale mestring, og dét at biblioteket er et demokratisk mødested, siger hun.

De nye opgaver og krav betyder også, at medarbejderne nogle gange skal lære, mens de går. Derfor er det vigtigt, at lederne er opmærksomme på kompetenceudvikling af medarbejdergruppen, og det er blandt andet noget af det, projektet skal danne grundlag for.

- Man skal have et innovativt mindset, være modig og acceptere, at man sjældent kender svarene på forhånd, for man skal kunne finde løsninger sammen med borgerne, siger Lisbeth Storm Henriksen.

Biblioteket er ikke en ø

Bibliotekerne spiller en større og større rolle, både direkte og indirekte, i en række velfærdsdagsordner som blandt andet sprogstimulering og sprogkompetencer hos børn i daginstitutioner, læselyst hos skolebørn og fællesskaber for ældre med læseklubber.

- Ældrefællesskaber, eksempelvis, har nogle effekter i forhold til at modvirke ensomhed og holde hjernen frisk, så det er forebyggelse ved at holde sig i gang og være aktiv som ældre borger, siger Tine Segel.

De tværgående aktiviteter med andre faggrupper og nye innovative opgaver stiller krav til medarbejdernes kompetencer, og det skal projektet netop spore sig ind på.

- Vi skal indkredse de kompetencer, som medarbejderne skal have for at kunne imødegå de nye og anderledes efterspørgsler og opgaver. Projektet skal også afprøve, hvordan man kan tilføre de her kompetencer til medarbejderne, siger Tine Segel, formand for Forbundet Kultur og Information.

Redskaber skal imødekomme behov

Projektet, som Fremfærd Bruger står bag, er inddelt i to dele, hvor den første del handler om at indsamle viden og afdække kompetencebehovet hos medarbejderne.

På baggrund af den viden skal anden del fokusere på at udvikle redskaber og metoder, som kan imødekomme de kompetencebehov, som projektet identificerer.

- Med projektet ønsker vi at opnå, at ledere og medarbejdere får de rette kompetencer til at udvikle bibliotekerne til et ressourcested i forhold til de strategiske målsætninger, som kommunerne har til eksempelvis læsning, fællesskaber, bekæmpelse af ensomhed, integration, digitalisering og bæredygtighed, siger projektleder Tine Segel.

I anden del af projektet skal en række kommuner og biblioteker involveres i udvikling og afprøvning af redskaberne.