Hvordan kan vi skabe motivation i 6. B for at læse en roman?

Det spørgsmål besluttede dansklærer Christine Bach Vistensen og matematiklærer Nathalie Toft Langæble på Tallerupskolen sig for at undersøge nærmere i et tværfagligt forløb som led i Fremfærd Børn-projektet ”Styrket elevmotivation på mellemtrinnet.”

De to faglærer satte sig som en start sammen og lavede en brainstorm: Hvad, har vi tidligere set, motiverer eleverne i 6.B?  Hvordan kan vi ramme flest mulige, når vi ved, at den faglige spredning i klassen er meget stor?

Et fedt slutprodukt

- Jeg kom til at tænke på en gang, vi skulle læse en roman i en klasse, hvor der var en bestemt elev, som virkelig hadede at læse, men som blev meget fokuseret og tog noter til hvert kapitel, da han fik at vide, at klassen til sidst skulle bygge romanens miljø i Minecraft.

Det gav de to lærer idéen til deres forløb.

- Vi skulle læse Skammerens datter, og der skulle være et fedt slutprodukt, siger Christine Bach Vistensen, og Nathalie Toft Langæble tilføjer:

- Og fordi vi var to forskellige faglærer – i dansk og matematik – så ville vi gerne afprøve, om samspillet mellem de to fag kunne være med til at øge elevernes motivation. For det er jo ikke alle elever, der motiveres af de samme greb.

Forventninger skal aktiveres

Skammerens datter af Lene Kaaberbøl er en roman på omkring 200 sider, som ved første øjekast kan virke uoverkommelig at give sig i kast med, hvis ikke man hører til blandt de mest læselystne.

Første skridt i forløbet handlede derfor om at få aktiveret elevernes forventninger til romanen og dermed deres motivation for at læse med.

Christine Bach Vistensen præsenterede bogens forside, hvorefter eleverne skulle lave en hurtigskrivning som gav svar på spørgsmålet: Hvad tror I, Skammerens datter kommer til at handle om?

Derefter blev eleverne sendt på en walk and talk, hvor de læste romanens bagsidetekst og diskuterede, om det var det, de troede, romanen handlede om, da de så illustrationen på forsiden.

Begejstring vækkes

Efter en lærerstyret præsentation af fantasy-genren, som Skammerens datter er et eksempel på, var tiden inde til at afsløre, hvad der ventede som rosinen i pølseenden efter endt læsning af romanen:

Eleverne skulle bygge miljøet i Skammerens datter i idrætssalen med idrætsredskaber, og hvad de ellers kunne finde af ting og sager. Og så skulle hver især vælge en scene fra romanen, som de i grupper skulle opføre for de andre, som så skulle gætte på, hvilken scene det var.

De to lærere kunne af elevernes begejstrede ansigtsudtryk aflæse, at de var på rette vej – og det var ikke overraskende.

- Vi ved, at eleverne i 6. B er meget legende og rigtig godt kan lide rollespil, siger Christine Bach Vistensen.

Skubbes ind i historien

Men selvom der nu var en gulerod, der ventede forude, var der fortsat behov for at hjælpe eleverne i gang med selve læsningen.

Christine Bach Vistesen læste derfor første kapitel af romanen højt for klassen.

- Nogle af eleverne kan bare ikke komme i gang med at læse, men min erfaring er, at hvis man lige får skubbet dem ind i historien, så har de nemmere ved selv at komme videre, siger hun.

Matematisk break

Eleverne skulle læse romanen på 3 uger, og da datoen for, hvornår de skulle være færdige med at læse, blev afsløret, var reaktionen: ”Det når vi da aldrig!”

- Så her lavede vi et lille tværfagligt break, hvor vi skød noget matematik ind i danskundervisningen, siger Nathalie Toft Langæble.

Eleverne fik en lille matematikopgave, hvor de skulle finde ud af, hvor mange sider de skulle læse per dag for at nå at læse romanen færdig til den fastsatte dato.

- Vi kunne se, at motivationen blev vakt for dem, som er glade for matematik. Det er interessant, at man kan gribe til de små ting, som kan virke motiverende for nogle elever og lige vække dem, hvis de er faldet hen, siger Nathalie Toft Langæble.

- Og bagefter kunne de fleste af børnene se, at det alligevel ikke var så overvældende meget de skulle læse, som de troede til at starte med, siger hun.

Det tværfaglige samarbejde behøver ikke at kræve den store planlægning. Det kan være små greb, man hiver ind i hinandens fag.

Nathalie Toft Langæble

Bogmærker hjælper på vej

Da bogen var læst til ende, satte de to faglærer gang i en brainstorm med eleverne om den verden, de havde mødt i Skammerens datter. Hvilke forestillinger havde de gjort sig om miljøet?

- Det handlede om, at vi skulle finde frem til et fælles billede af den verden, vi skulle bygge op nede i idrætssalen, og så skulle hver scene passe ind i det,” forklarer Christine Bach Vistensen.

Eleverne skulle i grupper vælge og planlægge den scene, de ville opføre. Og her blev hukommelsen hjulpet godt på vej af bogmærker, hvorpå eleverne havde skrevet noter til hvert kapitel undervejs i læsningen.  

Bogmærkerne blev også printet ud i stor skala, og alle notater blev samlet for at stilladsere arbejdet med notatteknikken, fortæller Christine Bach Vistensen.

Se billede i stor udgave

Vigtigt at kunne bidrage

Det var op til eleverne selv, hvilke virkemidler de ville bruge i opførelsen af deres scene - om de ville bruge replikker eller kropssprog, udklædning, make-up og rekvisitter - og kreativiteten var stor.

- Eleverne var virkelig skarpe på, hvad der sker i romanens enkelte kapitler, og de fik mange detaljer med, siger Christine Bach Vistensen.

Det er en velkendt pointe fra forskningen, at elevers motivation får et boost med på vejen, når de får mulighed for at producere og fremvise et produkt, som de har arbejdet med. Og det er en pointe, som de to faglærere fuldt ud kan bekræfte.

- Det er vores oplevelse, at det har virket motiverende for en stor del af eleverne at vide, at hvis de skulle bidrage til rollespillet til sidst, så skulle de have læst romanen og kunne se de enkelte scener for sig, slutter Nathalie Toft Langæble.