Erfaringer fra tre sundhedsklynger: Døden er en fælles opgave
Den fælles indsats på tværs af sektorer er helt afgørende, hvis borgeren skal sikres en død uden overbehandling og efter egne ønsker.
- Alle er enige om, at borgeren ikke skal overbehandles, og at borgeren skal bestemme mere over sin sidste tid. Samtidig er der ingen, der tror på, at vi kan tilbyde den samme behandling til de ældste og mest syge om 10 år, som vi gør i dag. Og slet ikke om 20 år. Derfor er der nødt til at ske noget.
Sådan siger overlæge og konsulent Ove Gaardboe på en velbesøgt workshop om "Den gode død" arrangeret af Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Døden kender ingen grænser
Ledere og medarbejdere på tværs af sektorer og fagligheder var mødt talstærk op på Patientsikkerhedskonferencen 2024 for at høre om de mange erfaringer, der allerede er i kommuner, sundhedsklynger og andre tværsektorielle samarbejdskonstellationer med at undgå unødvendig behandling i livets sidste faser.
Ove Gaardboe ser et stort potentiale i netop sundhedsklyngerne, fordi samarbejdet mellem kommuner, hospital og almen praksis er defineret på forhånd.
- Erfaringen viser, at dér, hvor alle er med, der går det bedst. Det skyldes, at døden i mange, mange tilfælde er tværsektoriel. Der er mange, der dør, der har kontakt både i kommunen, hos egen læge og på sygehuset, siger Ove Gaardboe, der har stået i spidsen for en række "Klar til samtalen"-projekter bl.a. i Fremfærd-regi.
Ingen politiske konflikter
Projekterne har støttet plejepersonale, læger og andre i at tage den svære samtale om bl.a. genoplivning og livsforlængende behandling. For selv om flere danskere dør hjemme eller på plejehjem end for bare få år siden, afslutter mere end hver tredje dansker stadig livet på et sygehus - ofte efter få timers indlæggelse.
Den gode nyhed er dog, ifølge Ove Gaardboe, at alle er enige om, at ingen skal dø uden omsorg fra de nærmeste og under en behandling ofte på sygehuset, de hellere ville have været fri for.
- Der er ingen politiske konflikter. Der er ingen, der er uenige i det faglige grundlag. Det er et godt udgangspunkt for forandring, fastslog han på workshoppen.
Disse tre klyngeprojekter blev præsenteret på workshoppen:
- Projekt ”Livets afslutning” i Sundhedsklynge Midt, Region Midtjylland
- Projekt ”STOP OP! - før livet stopper” i Sundhedsklynge Nord, Region Nordjylland
- Projekt ”Den Sidste Tid” i Sundhedsklynge Nykøbing Falster, Region Sjælland
Hvorfor dør så mange på sygehus?
I projekt 'Livets afslutning' har Viborg, Skive og Silkeborg kommuner, de praktiserende læger og Hospitalsenhed Midt sat fokus på borgers ønsker for livets afslutning.
Det har bl.a. resulteret i en lang række pjecer, film, dilemmaspil og samtaleguides til både borgere, pårørende og medarbejderne.
- Projektet startede med en undren over, at fem procent ønsker at dø på hospitalet, men 37 procent ender med at dø på hospitalet. Det gjorde at direktørerne for de tre kommuner i klyngen satte sig samen med hospitalsledelsen og sagde: 'Det må vi gøre noget ved', siger Helle Skytte, chefsygeplejerske på Hospitalsenhed Midt.
Præsten hjalp med at forstå døden
Projektet, der nu er afsluttet, har haft tre fokusområder bl.a. at klæde medarbejderne på til at tage samtalen med borgere og pårørende om deres forventninger til livets afslutning.
For Diana Gaarskjær, udviklingssygeplejerske i Skive Kommune, har det været afgørende for projektets succes, at alle faggrupper er blevet undervist i at tage samtalen.
- Vi har afholdt to undervisningsdage for nøglepersoner i både region og kommuner, og vi inviterede præsten med for bedre at forstå, hvorfor det er så svært at tale om døden. Bagefter sagde nogle af mine kolleger: 'Nu kan jeg se, at den største barriere er mig selv. Vi har ikke et sprog for det. Vi ved ikke, hvordan vi skal tage hul på samtalen,' siger Diana Gaarskjær.
Overraskelses-spørgsmålet
En vigtig læring er, at det er de sundhedsprofessionelle, der skal invitere borgere og pårørende ind i samtalen, og at borgere og pårørende ofte er klar til samtalen.
- Der skal være en systematik og klare retningslinjer for, hvornår man tager samtalen fx ved indflytning på plejecenter, eller hvis man kan svare nej til spørgsmålet: Ville det overraske mig, hvis denne borger dør af sin sygdom inden for de næste 6-12 måneder? siger Diana Gaarskjær.
Læs mere om projektet og find materialer her
Nordjyske stop op-ambassadører
Med projekt ”STOP OP! – før livet stopper” er sundhedspersonale på hospitaler, på plejehjem og i hjemmeplejen i det nordjyske blevet uddannet til at undervise deres kollegaer i, hvordan man tager den nødvendige samtale med borgeren om den sidste tid.
Projektet foregår i Sundhedsklynge Nord, Region Nordjylland, og "train the trainer"-programmet har kørt i et års tid.
Det går ud på at uddanne et korps af ambassadører, som kan sikre, at der lokalt bliver taget stilling til fravalg af genoplivningsforsøg og livsforlængende behandling, og at det sker med ensrettet dokumentation og sikker overlevering af beslutningen i hele sundhedsvæsenet.
Undervist af præst og socialrådgiver
STOP OP-ambassadørerne er uddannet af lægefaglig konsulent fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed Ove Gaardboe i forhold til dokumentation, jura og den nødvendige samtale, af en hospitalspræst i forhold til etik og omsorg, og af en socialrådgiver i forhold til borgers og pårørendes rettigheder.
- Vi har et stort korps af ambassadører, som brænder for at gøre en indsats, og der kommer hele tiden flere. Ambassadørerne er blevet præsenteret for fem undervisningspakker, hvoraf den sidste pakke understøtter ambassadørens videreformidling og undervisning lokalt, siger Christina Michno, der er risikomanager i Regionshospital Nordjylland.
Læs mere om projektet og find materialer her.
Frustreret cheflæge på akutmodtagelsen
Projekt "Den Sidste Tid" i Sundhedsklynge Nykøbing Falster, Region Sjælland, er det nyeste af de tre klyngeprojekter.
Projektet startede med en frustreret cheflæge i akutmodtagelsen, der ikke følte sig i stand til at hjælpe de patienter, der kom ind bl.a. fra plejehjemmene.
- Patienter kom ind og var ganske kort tid i akutmodtagelsen, inden de døde eller blev sendt tilbage til plejehjemmet, uden at hospitalet havde været i stand til at hjælpe, fortæller Peder Fabricius, lægefaglig vicedirektør på Sjællands Universitetshospital og tidligere vicesygehusdirektør på Nykøbing Falster Sygehus.
"Train the trainer"-model
I dag er sundhedsklyngen godt i gang med en række workshop på sygehuset og i klyngens tre kommuner. Det handler bl.a. om at få personalet klædt på til at tage den svære samtale om døden.
- Vi går i gang med en "train the trainer" model, hvor vi uddanner repræsentanter fra samtlige plejecentre, udekørende sygeplejeteam, palliative teams mv. i 'Klar til samtalen'-materialet. De bliver uddannet 'trainere' og skal hjem og lave uddannelsesprogrammer for alle andre, siger Lisette Lind Larsen, der er programleder i Sundhedsklynge Nykøbing Falster.
Erfaringer samlet i indsatskatalog
På baggrund af erfaringerne fra de tre klynger og andre tværsektorielle samarbejdskonstellationer, vil der i Fremfærd-regi blive udarbejdet et indsatskatalog, der præsenteres til efteråret.
Indsatskataloget vil bygge på de bedste erfaringer fra de mange projekter og vil blive tilgængeligt på Viden på Tværs, KL's hjemmeside og Dansk Selskab for Patientsikkerheds hjemmeside og vil blive præsenteret på to gratis webinarer.
I Fremfærd Sundhed og Ældre, der står bag indsatskataloget, ser man frem til at kunne tilbyde kommunerne et samlet materiale, der gør det nemmere at tage den vigtige samtale og samarbejde tværsektorielt.
- Kataloget bygger på den viden, der er både fra tidligere Fremfærd-projekter og fra andre gode projekter. Vi stjæler med arme og ben. Der er ingen grund til at starte forfra hver gang, når der findes så gennemarbejdet materiale, man kan bygge videre på, siger Hanne Agerbak, kontorchef i KL og formand for Fremfærd Sundhed og Ældre.
