Plejepersonalet i Thisted Kommune vil blive bedre til at tage samtalen om den sidste tid
Anbefalinger og viden fra Fremfærd-projektet "Klar til samtalen" skal hjælpe plejecentre i Thisted Kommune med at efterleve borgernes sidste ønsker.
Plejepersonalet i Thisted Kommune vil blive bedre til at tage samtalen med borgerne om deres ønsker til den sidste tid.
- Målet er, at vi kender beboernes ønsker og inddrager de pårørende i forhold til at give borgeren den bedste afslutning på livet, siger teamleder Maja Balle Bjerrum fra ældrecentret Kristianslyst i Thisted Kommune.
Hun deltog for nylig i en virtuel temadag om ”Klar til samtalen" - et projekt under Fremfærd Sundhed og Ældre, der har til formål at klæde personalet på ældreområdet på til at tage samtalen med borgeren om den sidste tid.
På mødet, der oprindelig skulle have været afholdt fysisk, deltog godt 80 ledere og medarbejdere fra Thisted Kommunens plejecentre, hjemmepleje, hjemmesygepleje, akutfunktion, visitationen og demenskoordinatorer.
- Da mødet blev gjort digitalt, valgte vi at lægge det bredt ud, så mange fik mulighed for at deltage. Vi synes, det er et vigtigt emne, og vi kan se på antallet af tilmeldte, at praktikerne derude også synes, det er vigtigt, siger udviklingskonsulent i Thisted Kommune, Søren Kildskov Brogaard.
Vigtigt at forebygge overbehandling
"Klar til samtalen" handler om at sikre, at borgerne får mest mulig indflydelse på deres sidste levetid, på omstændighederne omkring døden og på ritualer og andet, der følger efter døden. Herunder er en vigtig del at forebygge overbehandling.
Teamleder Maja Balle Bjerrum mener, at fokus skal gå fra at holde mennesker længst muligt i live til at give en værdig død, når behandling ikke længere er mulig eller ønskelig.
- Nogle gange kan det være svært at få lov at dø. Bare få lov til at blive på plejecentret uden at skulle indlægges, siger hun.
Den svære samtale skal planlægges
Anna Verwiebe, sygeplejerske på Kristianslyst deltog også i den virtuelle temadag. Hun mener, at plejepersonalet kan blive bedre til at tage initiativ til den svære samtale.
- Det skal planlægges. Udfordringen er, at vi ikke ser nogle af de pårørende så tit. Så er det svært lige at sige: ' Vi skal også have snakket om, hvad der sker, når din mor skal herfra', siger hun.
En anden udfordring er, at plejepersonalet ofte har fokus på praktiske ting som medicin, hjælpemidler og behandlingsniveau fremfor samtaler om, hvordan borgeren gerne vil dø.
- Det er nemmere at forholde sig til det fysiske. Det kræver mod at tage den svære samtale. Her kan vi som kolleger bruge hinanden noget mere. Det er ikke noget, vi snakker så meget om i hverdagen, siger hun.
LÆS OGSÅ: Plejecenter styrker samarbejdet med pårørende omkring døden
Covid19 skærper behovet for dialog
Overlæge og projektleder Ove Gaardboe fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed har stået i spidsen for det tværsektorielle projekt, der har haft deltagelse af både kommuner, plejecentre og sygehuse og er mundet ud i en række anbefalinger til blandt andre kommuner og sygehuse.
Ove Gaardboe mener, at Covid19-krisen skærper behovet for at være "Klar til samtalen" om til- eller fravalg af øget behandling. Det foregår på tre niveauer:
- For borgeren handler det om at tage stilling til, om man ønsker fuld behandling inklusive respirator-indlæggelse, hvis man får Covid19, og for praktiserende læge eller plejehjemslæge gælder det om at vurdere, om borgerens helbredstilstand overhovedet berettiger til, at man vil tilbyde den type behandling, siger han og fortsætter:
- Også ansatte på plejecentre skal nøje overveje, om man har fået taget fornuftige beslutninger angående behandlingsniveauet som følge af Covid19, siger Ove Gaardboe.
Næste skridt: Hvem gør hvad hvornår?
For teamleder på Kristianslyst, Maja Balle Bjerrum, har temadagen og inspirationen fra "Klar til samtalen" givet anledning til overvejelser.
- Vi skal have kigget vores retningslinjer igennem for, hvem der gør hvad hvornår, for døden er et ømtåleligt emne for alle, siger hun.
Foruden Thisted Kommune har Lolland, Køge og Svendborg kommuner i 2020 deltaget i en virtuel temadag om "Klar til samtalen".
Sikre rutiner giver bedre arbejdsmiljø
I Fremfærd Sundhed og Ældre er projektledelsen glade for de virtuelle temadage, der har været afholdt i 2020 og håber, at endnu flere kommuner kan få gavn af erfaringer og anbefalinger fra ”Klar til samtalen” i 2021.
- For os er det afgørende, at møderne bidrager til bedre forløb for borgerne og pårørende og samtidig bidrager til en højere grad af faglighed for de sundhedsprofessionelle gennem højere kvalitet og mere sikre rutiner, siger Karen Marie Myrndorff fra KL, der sammen med Amalie Dam-Hansen fra FOA og Mette Marie Kyed fra Dansk Sygeplejeråd og Sundhedskartellet står i spidsen for den kommunale del af projektet.
Er man som kommune interesseret i at vide mere om projektet, så kontakt Ove Gaardboe på Ove.Gaardboe@patientsikkerhed.dk.
Der deltog tre plejecentre fra tre forskellige kommuner i projektet, der blev afsluttet i 2019. Blandt resultaterne er:
- Bedre samarbejde med praktiserende læger i forhold til at tage stilling til fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning
- Nye lokale retningslinjer med større klarhed og viden om de juridiske rammer.
- Procedurer for rutinemæssige samtaler med de ældre om deres ønsker til den sidste levetid.
- Færre uhensigtsmæssige indlæggelser (overbehandling) i den allersidste levetid.
- Flere beboere får lov til at dø hjemme
Plejehjemmet Solsidecentret i Nibe i Aalborg Kommune deltog sammen med to andre kommuner i projekt "Klar til samtalen" og udarbejdede i forbindelse med projektet et materiale, der nu skal spredes til fem andre plejecentre i den nordlige del af kommunen.
Spredningen består især i at få implementeret tre ting:
- Procedurer omkring indflytning - hvornår tager man den svære samtale?
- Faste lægerutiner - sikre fast samarbejdsaftale med praktiserende læger, om hvornår de kommer og hvilke ting, de tager op ved samtalerne.
- Klare aftaler om, hvad der sker i den terminale fase, når borgeren tydeligvis er ved at dø.
- De tre elementer er hovedhjørnestenene og uden om det handler alt om kultur bl.a. ledelse og samarbejde, siger overlæge Ove Gaardboe, der er involveret i projektet.
I forbindelse med spredningen til de fem plejecentre skal der bl.a. indsamles data på, hvor mange borgere fra plejehjemmene, der dør på sygehus, og hvor mange der dør hjemme.
- Erfaringerne fra Solsidecentret er, at antallet af beboere, der dør på sygehuset, er reduceret markant de senere år. Det er et stort ønske for de fleste borgere at dø hjemme i det miljø, de kender. Derfor håber vi at opnå samme effekt på de fem nye plejecentre, siger Ove Gaardboe.