Sosu H

SOSU H om simulation: Det virker at træne mødet med borgeren

Hvorfor satser SOSU H på simulation som metode? Hvilke værktøjer får eleverne? Er der barrierer? Koordinator Naia Wandel Jacobsen giver svarene.

Af Irene Aya Schou 16/04/2024

Danmarks største SOSU-skole, SOSU H, der uddanner bl.a. social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere i København og Nordsjælland, har valgt at satse på simulation som pædagogisk metode.

Naia Wandel Jacobsen, koordinator for simulation som pædagogisk metode og underviser på SOSU H uddyber her, hvilke tanker der ligger bag, og hvor langt skolen er nået. 

Hvorfor satser I på simulation som pædagogisk metode?

- Det gør vi, fordi vi kan se, at det virker, og fordi al forskning viser, at det praksisnære og den undervisning, hvor eleverne får noget i hænderne og selv afprøver ting, har den største effekt. Vi har et ønske om, at færre elever falder fra uddannelsen, og vi ved, at mange elever får et praksischok især første gang, de kommer ud i praktik. Derfor ønsker vi at klæde dem så godt på som muligt, inden de kastes ud i virkeligheden og give dem redskaber til refleksion, som de kan bruge gennem hele uddannelsesforløbet. 

Hvordan har I grebet opgaven an?

- Vi har i 2022 nedsat et netværk for simulation som pædagogisk metode på SOSU H. Netværket består af 40 tovholdere fordelt på vores adresser – hver tovholder har nogle timer til at arbejde målrettet med at implementere metoden på deres lokale afdeling. Det kan indebære at sparre med kollegaer, være med som medlærer til simulationer og udvikle nye scenarier. Derudover mødes tovholderne tre gange om året for at udarbejde planer for at drive processen frem. 

Skal alle på SOSU H kunne undervise i simulation?

Der er godt 300 undervisere på SOSU H, og alle skal ikke kunne undervise i simulation, men alle skal være bekendt med metoden. Derfor har vi dette forår været ude på alle adressen for at vise, hvad metoden kan. Det er klart, at tovholderne har en vigtig rolle som ambassadører for metoden og i at støtte underviserne i at nå vores mål, som er, at alle elever skal deltage i mindst én simulation per skoleperiode. Vores korteste skoleperiode er på tre uger, den længste er på 13 uger på uddannelsen til social- og sundhedsassistent.

Har I dokumentation for, at simulation virker?

Vi har lavet en midtvejsevaluering, der viser, at både elever, undervisere, tovholdere og ledelse er glade for metoden. Undervisere og tovholdere kan mærke, at simulationstræning motiverer eleverne og hjælper dem med at koble teori og praksis, hvilket godt kan være udfordrende for nogle af vores elever. Samtidig giver det dem færdigheder og et billede af den verden, de skal ud i. Vi har elever, der er 17 år, når de starter på SOSU H. Det kan godt være skræmmende for dem at skulle stå alene ude i en borgers hjem i første praktik. Derfor skal de trænes i, hvordan man agerer i forskellige situationer. Og med simulation kan de gøre dette i et bedømmelsesfrit rum, hvor der er plads til at fejle. I slutningen af 2024 laver vi en slutevaluering, hvor vi måler på, om simulation som pædagogisk metode har haft en effekt på elevernes frafald. Vores forventning er, at det har haft en effekt.   

Hvordan foregår simulationen hos jer?

Vi simulerer altid på en bestemt måde, hvor det indebærer en briefing, et scenarie og en debriefing. Selve scenariet kan gøres på mange forskellige måder, nogle gange har vi skuespillere, der kommer ind og agere borgere, nogle gange beder vi eleverne selv om at være figuranter, eller vi som undervisere agerer borgere, og enkelte gange bruger vi også dukker. Det gode ved simulation er, at vi kan graduere sværhedsgraden. For vores nye elever er det nok bare at møde en borger og træde ind i en borgers hjem. For andre kan det handle om mere komplekse ting fx at kunne tage samtalen med en borger, der er akut syg.

Hvad er de største barrierer?

- Der er en del barrierer i forhold til implementering af simulation som pædagogisk metode. Nogle barrierer går på praktiske problemer som fx at processen opleves som tidskrævende og kræver meget planlægning. Faciliteringen kan også være svær og kan skabe usikkerhed omkring rollen. Endelig kan der være udfordringer omkring det nye i metoden, der kan vække usikkerhed hos undervisere. Generelt peger flere på i midtvejsevalueringen, at det er en ny læringskultur og et brud på den måde, vi plejer at gøre ting på. 

Samarbejder I med kommunerne om simulation?

Ja, samarbejdet med kommunerne er helt afgørende for at sikre en god overgang mellem skole og oplæring. I forhold til kommunerne er vi i samarbejde med Københavns Kommune i vores AMU-regi i gang med at udvikle og afholde et kursus i simulation. Samtidig har Københavns Kommune netop åbnet et simulationsakademi, hvor man kan afholde simulation både for vores elever og for medarbejdere i kommunen. Så simulation er blevet et stort og vigtigt tema både i kommunerne og på SOSU-skolerne, og et godt samarbejde er altafgørende.

Om Naia Wandel Jacobsen
  • Underviser på SOSU H
  • Har ansvaret for at implementere simulation som pædagogisk metode
  • Uddannet bachelor i sygepleje og kandidat i lærings- og forandringsprocessen fra Aalborg Universitet
  • Har arbejdet som klinisk vejleder på Rehabiliteringcenter Bispebjerg/Nørrebro og som uddannelsesansvarlig i hjemmeplejen Bispebjerg.
  • Medforfatter til "Mødet med borgeren" - en lærebog til uddannelsen til social- og sundhedshjælper.
Simulation på SOSU H:

SOSU H arbejder målrettet med simulation som pædagogisk metode i et projekt, der kører frem til slutningen af 2024. Skolen har nedsat en tovholdergruppe med undervisere fra alle de uddannelser, der er på SOSU H. De ca. 40 tovholdere mødes tre gange om året og har afsat timer ugentligt til at arbejde med simulation.

Hver simulation består af tre faser:

1. Briefing:

Varer typisk 5-10 minutter

  • Eleverne får udleveret et scenarie og mål de skal arbejde med
  • Scenariet gennemgås med eleverne (Hvilken rolle skal de spille? Borger, pårørende, SSA/SSH eller observatør)
  • Eleverne informeres om tidspunkter, rammen og hvilke handlinger, de skal udføre

2. Scenariet:

Varer typisk 5-10 minutter

  • Observatører står i baggrunden og observerer (blander sig ikke)
  • Faciliatoren (underviseren) stopper scenariet, når der ikke er mere læring at komme efter 

3. Debriefing:

Varer typisk 20-30 minutter

Foregår i tre faser: Facilitator varetager og styrer debriefingen

  • Opsummeringsfase: Hvad skete der i situationen?
  • Analysefase: Hvordan handlede du? Hvilken teori kan du bruge til at begrunde handlingerne?
  • Anvendelsesfase: Hvad gik godt? Hvad kunne være gjort anderledes?