Top banner
En sammenhængende ungeindsats

Følg Emmas vej gennem den kommunale ungeindsats

Ungevejleder, familiebehandler, psykolog og misbrugskonsulent. Der er ofte mange fagligheder inde over, når en ung har det svært.

Samarbejde
Af Bettine Romme Andersen 29/01/2024
Fremfærd

I Fremfærd-projektet 'En sammenhængende ungeindsats' deltager 15 kommuner for at styrke deres tværfaglige samarbejde om de 42.000 unge, som er uden job og uddannelse.

I projektet vidensdeler kommunerne på fire temadage om, hvordan de i den kommunale ungeindsats (KUI) på tværs af beskæftigelses-, social- og uddannelsesområdet skaber et velfungerende og stærkt samarbejde.

På temadagen i januar havde deltagerne fået en opgave, de skulle forberede sig på hjemmefra og derefter præsentere for hinanden i grupper.

Opgaven tog udgangspunkt i casen Emma og lød: Hvordan er Emmas vej gennem jeres kommunes ungeindsats?

Emma - en ung med komplekse udfordringer

Emma som 18-årig

Emma er lige blevet færdig med grundskolen og ved ikke helt, hvad hun vil. Hun har de seneste to måneder modtaget uddannelseshjælp og er indplaceret som uddannelsesparat.

Emma har en ADHD-diagnose og er samtidig fagligt udfordret, hvilket har medført, at hun gennem det meste af sin skolegang har modtaget specialpædagogisk bistand (FSL §17). De senere år har hun desuden kæmpet med stærke angstsymptomer, særligt i sociale sammenhænge. Emma er henvist til en psykolog og står på venteliste til at starte i forløb.

Emma bor hos sin mor, som er enlig forsørger. Emma har to yngre halvbrødre på hhv. 12 og 15 år, som også bor hos moren. Emmas mor har i perioder af Emmas opvækst haft et stort alkoholmisbrug, og hun har generelt svært ved at få hverdagen til at hænge ordentligt sammen med de tre børn. Dette førte for 4 år siden til, at børnenes skole foretog en underretning. Der er pt. tilknyttet praktisk pædagogisk støtte (SEL §52, stk. 3), som skal guide moren i den hjemlige hverdag.

Emma som 19-årig

Emma påbegyndte for et år siden en erhvervsuddannelse, men hun havde svært ved at møde op, og hun fandt ud af, at det ikke var den rette uddannelse for hende. For tre måneder siden besluttede hun derfor at droppe ud, og siden har hun igen været på uddannelseshjælp med status som uddannelsesparat.

Emma er flyttet hjemmefra, men hun har svært ved at overskue hverdagen og få tingene til at hænge sammen. Kort tid efter, at hun flyttede for sig selv, fik Emma tilknyttet en støttekontaktperson (SEL§85), som hjælper hende med at skabe struktur i hverdagen, håndtere økonomi, praktiske gøremål, mv.

Emma kæmper stadig med angst. Hun drømmer om at gennemføre en uddannelse, men lige nu er hun i tvivl, om hun kan klare det. Hun har de seneste år i perioder haft et stort hashforbrug, og hun overvejer at få hjælp til at komme ud af det for at få mere styr på sin tilværelse.

I en af grupperne var Bornholm og Lyngby-Taarbæk Kommuner sat sammen for at præsentere og drøfte, hvordan Emmas KUI-forløb kunne have set ud i deres kommune. Og den drøftelse viser meget godt, hvor komplekst, tværfagligt og tværsektorielt sådan en sag kan være.

Lyngby-Taarbæk lagde ud med at fortælle, at de ud fra casens oplysninger ville vurdere, at deres Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) ville have været inde over i løbet af grundskolen - og højest sandsynligt også deres Center for Sociale Indsatser (CSI), eftersom Emma fik social støtte under sin skolegang.

Emma ville først blive en sag i KUI, når hun stoppede i grundskolen.

- Når hun er færdig med grundskolen, ville en ungevejleder overtage. Og senere ville ungevejlederen overgive det til en ungerådgiver i jobcenteret, fordi Emma søger om uddannelseshjælp, siger Maja Rasmussen, der er ungerådgiver på beskæftigelsesområdet i Lyngby-Taarbæk.

Hvem skal have tovholderrollen?

Sideløbende ville der stadig være en familiebehandlingsindsats i regi af CSI - højst sandsynligt med den samme socialrådgiver, fordi den sociale indsats kører fra den unge er 15-29 år.

Og her kan der potentielt opstå udfordringer, for hvor skal tovholderfunktionen ligge, når der både er en indsats på socialområdet og i beskæftigelsesområdet?

- Vi har ikke et it-system, der understøtter den fælles plan, og vi kan ikke kigge i hinandens systemer, så det kunne blive en udfordring, siger ungerådgiver Maja Rasmussen.

Den potentielle udfordring bliver i Lyngby-Taarbæk opvejet af, at mange af aktørerne omkring den unge sidder i samme bygning. Og det er en stor styrke i forhold til at have et stærkt arbejde på tværs, fortæller Rikke Frederiksen, der er koordinator for grundskolevejledningen.

- Alle os, som er vigtige aktører omkring den unge – grundskolevejleder, ungevejleder, ungerådgiver, SSP, STU, CSI - vi kender hinanden godt, og har den uformelle kontakt på gangene. Vi ved godt, hvem hinandens børn og unge er, og vi har en grundviden om dem, fra de er 14 år, siger Rikke Frederiksen.

I casen med Emma ville Lyngby-Taarbæk Kommune også inddrage rådgivnings- og behandlingstilbud for stofmisbrug, fortæller afdelingsleder af Ungeafdelingen Charlotte Olsen.

- Når Emma er 19 år, vil vi nok også koble vores konsulenter fra alkohol- og stofrådgivning på og sparre med dem om, hvad vi kunne gøre i forhold til Emmas overvejelser om at kvitte hash, siger hun.

Ungeguide og ungeforce omkring Emma

På Bornholm har de indrettet KUI på den måde, at den unge får udpeget en ungeguide, som er den unges indgang til kommunen. I 80 procent af tilfældene er det en UU-vejleder.

Dertil vil der blive knyttet en ungeforce, som er en dynamisk gruppe af videns- og fagpersoner, som kan indgå i sparringen omkring Emma efter behov. Det er ungeguidens opgave at koordinere med de nødvendige fagligheder.

- Emma møder forhåbentligt ikke ret mange, men forhåbentligt er der rigtig mange fagligheder tilknyttet, siger leder Gitte Svart. Men selvfølgelig vil Emma komme i kontakt med forskellige medarbejdere løbende, understreger hun.

- Hverken en rådgiver i Serviceloven, Barnets lov eller i Jobcenteret vil jo give køb på en gang imellem at have en samtale med Emma.

Udfordringer og de gode løsninger

Efter kommunerne havde præsenteret Emmas vej for hinanden, skulle de pege på 3 koordinationsudfordringer og 3 gode løsninger/der hvor de lykkes.

De sammenfattede udfordringerne til:

  • At holde relevante aktører aktive hele vejen igennem - ikke kun af navn men også af gavn.
  • Manglende automatisk adgang til hinandens planer - hvor er der ellers en sag?
  • Når der er udskiftning på poster og særligt i ledelsen, og når KUI ikke er eneste ansvarsområde.

De sammenfattede de gode løsninger til:

  • Det relationelle kendskab til hinanden er afgørende.
  • At få samlet de relevante parter tidligt i forløbet og prioriteret at mødes og koordinere.
  • De fysiske rammer kan understøtte de uformelle drøftelser og kendskabet til hinanden.
Billedtekst

Stockfoto.

En sammenhængende ungeindsats til gavn for den unge

Projektet vil undersøge og understøtte kommunernes arbejde med en tværfaglig og sammenhængende ungeindsats.

Det skal ske via forskellige aktiviteter i en række kommuner med ledere, medarbejdere og unge.

Projektet skal medvirke til, at flere unge motiveres til og opnår de relevante færdigheder og personlige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

Den kommunale ungeindsats (KUI)

Alle kommuner har en kommunal ungeindsats, der koordinerer de unges samlede forløb på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen.

Unge under 25 år, der ikke er i gang med eller ikke har gennemført en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse, kan få vejledning om Uddannelse og Job hos den kommunale ungeindsats.

Jobcenteret og den kommunale ungeindsats samarbejder om unge under 25 år, når det er relevant.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

Mere indhold om En sammenhængende ungeindsats

Mere indhold om Jobcenter

Hent flere