Spisefællesskab

Frivillige madværter: Spisefællesskab giver os så meget

Hvad skal der til for at engagere frivillige? Mød Mona og Inger, der begge er frivillige madværter i spisefællesskab for borgere med demens.

Af Irene Aya Schou 05/12/2023
Fremfærd

Jeg har altid haft et stort hjerte for andre mennesker, især mennesker med udfordringer. Jeg læste om spisefællesskabet i lokalavisen og tænkte: 'Det kan jeg da godt prøve.'

Sådan siger 66-årige Mona Marschall Eriksen, der gennem mange år har arbejdet som ufaglært på bosteder for udviklingshæmmede. I dag er hun frivillig på plejecentret Toftegården i Tønder Kommune, hvor hun er madvært for et demensvenligt spisefællesskab.

Spisefællesskab hver torsdag

Hver torsdag mødes borgere, hvor nogle bor på plejecentret, mens andre er udeboende, til en god middag, stolegymnastik og fællessang. Hele arrangementet tager godt to en halv time, og beboerne hjælper med at dække og pynte bord. 

Borgerne kan rigtig meget. De kan huske, hvad vi hedder, og de tager ofte styringen i forhold til opgaver. De ved nøjagtigt, at vi skal have dug på bordet og hente blomster og salmebøger og folde servietter, siger Mona Marschall Eriksen.

LÆS OGSÅ: Spisefællesskaber for ældre giver glæde og mindsker ensomhed

Borgerne giver mig energi

Også 67-årige Inger Callesen er frivillig madvært i spisefællesskabet, der har til formål at styrke sociale relationer, mindske ensomhed og træne borgernes funktionsniveau med måltidet som centrum.

- Det giver mig en masse god energi at være sammen med borgerne. De smiler og tager ens hånd, og det er tegn på, at de har det godt. Man skal byde dem velkommen og sige, hvad man hedder. Derefter bliver opgaverne fordelt. Vi laver også gymnastik før maden. Borgerne går glade herfra. De føler, at der er nogle, der har tid til dem, siger Inger Callesen, der har arbejdet 20 år som bogholder og været i jobafklaring på plejehjemmet Toftegården for nogle år siden.

Så opslag på Facebook

Hun kom med i spisefællesskabet ved en tilfældighed.

- Jeg så et opslag på Facebook, at plejecentret søgte frivillige til at komme og læse for beboerne. 'Det kunne jeg da godt prøve', tænkte jeg. På dagen, hvor jeg skulle starte, blev jeg ringet op og spurgt, om jeg ville være med i spisefællesskabet, og det ville jeg gerne, siger Inger Callesen.

Både Mona og Inger kan fået smag for det frivillige arbejde. Mona vil også snart være besøgsven.

- Det giver så meget at være frivillig, også til én selv, lyder det samstemmende fra de to.

Frivillige hænger ikke på træerne

Inger (tv) og Mona er to af de i alt fire frivillige, der er tilknyttet spisefællesskabet på plejecentret Toftegården. Derudover er en gruppe af tovholdere tilknyttet projektet bl.a. plejehjemsleder og demenskoordinator.

Erfaringen fra Tønder Kommune er, at de frivillige ikke 'hænger på træerne'.

- Vi har annonceret efter frivillige på sociale medier, i ugeaviser og på frivilligcentrets hjemmesider. Vi har hængt plakater op i butikker, haller og i aktivitetscentre og smidt breve i postkasser hos folk, der tidligere har arbejdet på plejecentret, fortæller Marie Madvig Evald, der er udviklingskonsulent i Tønder Kommune og projektleder på det demensvenlige spisefællesskab på Toftegården.

Ambassadører og sneboldeffekt

Annonceringen havde kun begrænset succes. Derfor tog man andre metoder i brug. Det, der virker bedst, er ambassadører og sneboldeffekt, forklarer Marie Madvig Evald.

- Vi har spurgt nogle, vi kendte, om de kendte nogle, der kendte nogle. Og så har formanden for plejecentret Toftegården Vennekreds været en god ambassadør og lagt et opslag på Facebook, hvilket gav effekt, siger hun.

De frivillige er blevet klædt på til rollen som madvært af kommunens demenskoordinator Marianne Skovgaard Jørgensen og fået viden om bl.a. demensvenlighed og rehabilitering. De har også fået en grundig rundvisning på plejecentret,

Frivillighed og ansvar

For de frivillige skal lære, hvad et demensvenligt spisefællesskab handler om, og at de skal 'sidde på hænderne', selvom de er værter, lyder det fra Marie Madvig Evald, der understreger, at det er vigtigt at afstemme de frivilliges ansvar.

For kan man fx pålægge de frivillige at hente og bringe borgere til spisefællesskabet?

- Planen er, at tovholderne skal trække sig mere og mere, og at de frivillige skal tage over. Men kan de også være koordinerende, fx hvis der en sygemelding uden at kontakte tovholderne? Det er vi nysgerrige på, siger Marie Madvig Evald.

Kort om spisefællesskabet på plejecentret Toftegården

Hvor torsdag klokken 11 om formiddagen mødes en gruppe ældre borgere til fællesspisning på plejecentret Toftegården i den lille by Toftlund i Tønder Kommune. Nogle bor på plejecentret, andre er hjemmeboende.

Fælles for deltagerne er, at de har demens eller symptomer på demens og er en del af Tønder Kommunes arbejde med måltidsfællesskaber på plejehjem for beboere og hjemmeboende med demens i let grad.

Et måltidsfællesskab er et inkluderende fællesskab, hvor man bliver mødt af en frivillig madvært, der tager imod én. Ideen er, at man som deltager bidrager med det, man kan. Man møder op og deltager i aktiviteterne omkring måltidet fx dækker bord, arrangerer pynt og lignende. 

Måltidsfællesskabet på Toftegården har eksisteret i tre måneder, og erfaringerne er gode. Planen er at udbrede spisefællesskaber til andre plejecentre i Tønder Kommune.